To-årig tyran, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Min ældste datter er to år. Lillesøster er 14 måneder. Den ældste har altid hørt efter, hvad vi sagde, men nu har hun ændret sig til det komplet modsatte. Hun render sin vej, når hun skal have tøj på, hun bliver ved, når vi siger, hun skal stoppe, hun er begyndt at sparke os, når hun skal vaskes og have en tør numse. Hun slår også sin lillesøster.

Jeg håber lidt, det er på grund af hendes alder og ikke noget, vi gør forkert, men jeg er utrolig meget i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere disse situationer. Jeg kan mærke, jeg bliver vred og frustreret. Førhen havde jeg overskud til at sige tingene stille og roligt og fjerne hende og aflede hende. Dette hjælper IKKE mere.

Nu siger jeg stadig tingene til hende, men når hun ikke hører efter, er jeg begyndt at hæve stemmen… for meget… jeg har det så skidt bagefter, men hvordan får jeg hende til at høre efter?

Ligeledes når hun sparker og slår både os og lillesøster… hvad gør vi? Jeg ved, det er forkert, når jeg ”hæver” stemmen, nogle gange nærmest råber… det har jeg aldrig selv været vant til, og vores datter er begyndt at råbe igen. HJÆLP mig… hvordan gør jeg det bedst for vores datter?

Hilsen anonym

Svar:Kære anonyme

Mange forældre oplever det som et chok, når ens lille pus på to år pludseligt sætter hænderne i siden og siger: ”Nej, jeg vil ikke”. Barnet bliver ikke bare lidt vredt, men så vredt, at det kan kaste sig på gulvet, spytte og græde, så man bliver helt forskrækket som mor og far. Hvorfor gør barnet det?

Det er for det første vigtigt at vide, at det er en helt almindelig adfærd for børn i denne alder – vi kalder den selvstændighedsalderen.

Barnet begynder i denne alder at kunne tænke, føle og handle selvstændigt, og den helt store udfordring for forældre med børn i denne alder består i, dels at lade barnet opleve, at det kan klare mange ting selv – at vi ikke hæmmer barnet i dets lyst til selvstændighed – og dels i, at vi viser barnet, at der er nogle ting, det endnu ikke kan bestemme – og dem bestemmer vi.

Forældrene må hjælpe barnet med at få et realistisk syn på, hvad det kan klare, og hvad det ikke kan klare – ligesom der er nogle sociale regler for, hvordan man omgås andre. Måden, vi hjælper barnet på, til at få denne indsigt er altafgørende for, at barnet senere kan tro på egne evner.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

Så du skal først af alt sige til dig selv: ”Jeg har en normal, dejlig pige, som skal til at lære at være selvstændig – hendes vrede og hidsighed er normal, og jeg vil prøve at hjælpe hende med den vrede ved at tage lederskabet på mig og vejlede hende i, hvad hun kan og ikke kan, uden at jeg selv bliver hidsig og mister selvkontrol.”

En god måde at tale til barnet på, når der er noget, hun skal og ikke selv kan klare, er, at du taler til hende på en tydelig måde. Sig, hvad det er, du ønsker. ”Jeg vil have, at du holder mig i hånden” – ”Jeg vil have, at du har sele på i bilen.” Når hun så skriger: ”Nej” og slår ud efter dig, sig så: ”Ja, det vil du ikke, men jeg bestemmer, og jeg vil have, at du har sele på.” Og så sætter du selen fast.

Et andet godt råd er, hvis du vil have hende til at tage tøj på, så er den bedste måde, at du går hen til hende, tager om hendes skulder eller tager hende i hånden og siger: ”Nu vil jeg give dig jakke på” – altså at du både psykisk og fysisk er hos hende. Det gælder også, hvis hun hopper i sofaen Så nytter det ikke at råbe: ”Kom ned – stop nu.” Gå hen til hende, løft hende ned af sofaen, mens du siger: ”Jeg vil ikke have, at du hopper i sofaen. Du må hoppe ude i gangen, men ikke her.” Det er godt at sige, hvad hun må samtidigt med at sige, hvad hun ikke må.

Endeligt har din ældste datter i en meget tidlig alder fået en lillesøster. Hun kan meget let føle, at hun har mistet meget ved at skulle dele far og mor med den lille. Så på en måde er hun nok godt træt af lillesøster, hvilket er helt forståeligt, og det skal du tænke på, når du skal hjælpe hende med de konflikter, hun har med lillesøster. Hvis for eksempel storesøster sidder og leger, og lillesøster kommer hen og tager noget af hendes legetøj, og den store så slår og sparker hende, så gå hen til hende og vis, hvad hun kan gøre i stedet for at slå hende.

Sig: ”Du er så vred på lillesøster. Du synes, hun er så træls. Sig det til hende. Sig ”Stop.” Sig ”Gå,” men jeg vil ikke have, at du slår og sparker.” Det er vigtigt at lære hende, hvordan man omgås andre mennesker, og hvordan hun kan vise sine følelser på en socialt, acceptabel måde. Det skal hun først til at lære nu. Og I er hendes læremestre.

Men alt i alt: Du har en normal pige, og skulle du en enkelt gang komme til at råbe lidt for højt, så sker der såmænd ikke noget ved det – bare det er én ud af ti gange.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Uartige børn findes ikke

LÆS OGSÅ: Søskende rækken: Ældst, yngst eller midtimellem?