Udvikling
Hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen mener blandt andet, at drenge ofte burde begynde senere i skole end piger. Foto: Anne Kring

Stil krav til dit barn!

Det er en myte, at en god barndom består af lutter nybagte boller, leg på gulvet og uanede mængder af direkte samvær. Hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen vil have os til at tage forældreautoriteten tilbage – og stå ved, at vi har valgt et voksenliv.

Hvad kunne vi forældre blive bedre til?

I kunne lade være med at være lutter skyld og angst og hele tiden tænke ‘åh nej, jeg ligger ikke på gulvet og leger med lego med ham, så jeg er ikke en god forælder.’ Stå hellere ved, at I har valgt et voksenliv med arbejde og pligter, og at I ikke gider at lege med lego længere.Der er opstået en myte om, at den gode barndom var dengang, mor gik hjemme med børnene. Men dengang var der jo en minidagpleje derhjemme, hvor moren skulle tage sig af mange børn og pligter, så det enkelte barn fik ikke nær så meget tid som i dag.

Hvad er nutidens forældres største udfordring?

Det er at være en forældreautoritet. Det er træls at give jeres børn pligter og at kræve, at de lægger tøj sammen og rydder op efter sig selv. Men det er så vigtigt, fordi grundlaget for jeg’et begynder at blive formet i treårsalderen. Børn får ægte selvværd og en følelse af, at de har en vigtig rolle at spille i familien, når vi stiller krav til dem.

Faktaboks

Ann Elisabeth Knudsen, 52 år, er hjerneforsker og arbejder som lektor, konsulent og foredragsholder. Hun har skrevet flere bøger om børns hjerner og de neurologiske forskelle mellem kønnene. Mor til tvillingerne Astrid og Sigrid, 20 år.

 Det, at forældrene træder i karakter, giver barnet den første oplevelse af ‘hvem er jeg, hvor er mine grænser, og hvor går jeg til?’ Hvis de ikke lærer de grænser at kende i en tidlig alder, kan konsekvensen blive, at de som 16-årige kører rundt foran politistationen i en stjålen bil i håbet om, at samfundet sætter de grænser for dem, som forældrene ikke har gjort.

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn

Det kan også blive en udfordring socialt, for ingen gider have det barn på besøg, som altid vil have en kugle is mere, og som aldrig siger tak for mad eller bærer sin tallerken ud. Det er rigtig synd for de børn, for de vil hele tiden have en fornemmelse af, at der går noget galt i samværet med andre, men de kan ikke gennemskue hvorfor.

Hvad er det vigtigste, en familie kan gøre for sig selv?

Det er at skaffe sig tid til at være i hjemmet sammen med børnene. At flytte arbejdsopgaver hjem i det omfang, det er muligt. Det bare at være i huset sammen med børnene er kvalitetstid. De skal kunne opsøge jer og henvende sig til jer, hvis det er nødvendigt, men I skal samtidig vise dem, at I er voksne og har jeres egne ting at tage jer til.

Hvad skal vi forældre være rigtig stolte af?

I er gode til at give jeres børn valgmuligheder, at snakke med dem og at sprogliggøre dem. Børn i dag er enormt gode til at sætte ord på deres følelser og at formulere sig om det, der er inden i dem. Det er noget, vi ikke selv havde et sprog for, da vi var børn, for der blev slet ikke spurgt til os på samme måde, som I forældre gør det i dag. Det er godt, for der kan være noget selvhelbredende i at kunne sætte sprog på sine følelser.

Hvad er dit bedste råd til nutidens forældre?

Ikke at lytte til myten om, hvad en god barndom skal være. Medierne er fyldt med historier om forældre, der tager på jordomsejling med børnene for ‘at opleve den tid, som aldrig kommer igen.’ Men virkeligheden er, at det ikke kan lade sig gøre for de fleste – og måske er det heller ikke et oprigtigt ønske.LÆS OGSÅ: Hjælper du dit barn med ALT?

Hvad kan vi lære af fædrene?

I kan lære at slappe mere af og slippe det indre kaosberedskab. Mænd tager barnet og går – og finder ud af det hen ad vejen. Så kan det godt være, at tingene ikke helt går, som de havde regnet med – men de går.Undersøgelser har vist, at kvinders stressnvieau stiger på vej hjem fra arbejde, mens mænds falder. Vi tænker hele tiden flere træk frem i tiden – det gør mænd kun, når det handler om skak! Så før vi får set os om, er vi i gang med at råbe af manden og fikse det hele derhjemme. Men det ville være nemmere at være en del af familien, hvis vi kunne slappe lidt mere af.

Hvad kan nutidens fædre blive bedre til?

At komme en anelse hurtigere ind på scenen. Hvis fædrene i højere grad tænkte ‘vi’ før ‘jeg’, ville de give os kvinder mere plads til at slappe af. Hvis de lige tænkte på at købe rugbrød og mælk med hjem fra arbejde eller af sig selv huskede at finde den lille gave til børnefødselsdagen, ville de også blive fri for hele tiden at blive bebrejdet derhjemme.Det er ikke, fordi de skal kunne det samme som os kvinder, for børn har godt af at se, at der er forskellige måder at gøre tingene på. Men børn har ikke godt af, at der er dårlig stemning eller irritation i luften hele tiden.

Hvad kunne børn godt bruge mere af ?

Børn kunne godt bruge mere anerkendelse for at være dem, de er. I praksis handler det ikke kun om at rose dit barn, når hun har lavet en fin tegning. Indimellem skal du huske at gribe hende, når hun sidder og ser fjernsyn og sige ‘ih, hvor er du bare dejlig!’. Hvis dit barn ser helt forbavset på dig, når du siger det, ved du, at du er faldet i fælden med kun at give ros for præstationer.

Hvad er du sidst blevet ophidset over i den danske familiedebat?

I dag skal der en større psykologisk udredning til for at få lov til at lade dit barn blive et år længere i børnehave, hvis du ikke føler, at barnet er helt parat til skole det år, han eller hun fylder seks. Der er ikke politisk opbakning til at lade barnet vente med skolestart, fordi det bedre kan betale sig økonomisk at lade barnet gå nulte klasse om!

Men det barn, som skal gå om, vil hurtigt blive stemplet som ‘omgængeren’, og det er rigtig synd at give så lille et barn den oplevelse af nederlag. Rigtig mange børn ville have godt af at blive et år længere i børnehave. Det er især drenge, der kommer i klemme, for i dag ved vi helt faktuelt, at drenges hjerner er længere tid om at modnes end pigers.

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

Se, hvad vi ellers skriver om: Mor, Udvikling og Børnepsykologi