Seks måneder efter sin fødsel, bliver Tine gravid igen: ”Jeg var hverken helet fysisk eller psykisk”

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

"Jeg stod og skiftede Robertas ble, og så fik jeg pludselig en tanke om, at jeg havde en baby i maven. Jeg forestillede mig, at det var en dreng. Jeg kiggede mig i spejlet, og jeg følte, at jeg så gravid ud. Frederik kunne ikke se det. Kort efter gik jeg til gynækolog for at få sat spiral op, og hun spurgte, om jeg kunne være gravid, og jeg sagde nej. Hun scannede mig, men hun kunne ikke se noget. Hun sagde, at jeg skulle ringe, når jeg fik min menstruation, men den kom ikke."

"På et tidspunkt tog jeg en graviditetstest. Jeg kunne slet ikke overskue det, da jeg sad på toilettet og skulle til at tage den. Jeg var så bange for, at jeg skulle være gravid. På en måde havde jeg det dårligt med det, for der er så mange, der vil give deres højre arm for at blive gravide. Men min virkelighed var, at jeg ikke følte mig klar. Jeg var hverken helet fysisk eller psykisk. Roberta var ikke engang fyldt et år. Det havde også noget at sige, at jeg kun var tilbage i min virksomhed, Miild, i 14 dage, før jeg fandt ud af det. Det gjorde mig ked af det, fordi jeg havde savnet mit arbejde, og så skulle jeg på barsel igen. Mit arbejde fylder så meget for mig."

"Jeg tog testen, og den var bragende positiv med det samme. Frederik var på arbejde, Roberta vimsede rundt om benene på mig, og jeg tænkte bare ‘oh shit’. Vi bookede en tidlig scanning, og der så vi, at der lå to. Så fik vi begge to endnu et kæmpe chok. Men det lignede også, at graviditeten kunne gå til grunde. Men det kunne også være, at det kun var den ene, der blev, eller at de begge gjorde. Jeg tænkte, at det måtte være op til min krop. Vi havde mange snakke om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis vi endte med at være forældre til tre børn under halvandet år. Men ved den næste scanning lå der kun én, og det var ærlig talt en lettelse. Alligevel troede vi ikke helt på, at vi skulle være forældre igen, før nakkefoldscanningen i uge 12. Der lagde vi bekymringerne på hylden og fejrede det."

Hvornår sagde I det til folk omkring jer?

"Første gang sagde vi det lige med det samme, men denne gang gik der lang tid. Det var først i uge 20, at jeg sagde det til mine kollegaer, og det var så rart endelig at få det sagt. De første tre måneder kastede jeg op seks gange om dagen, og jeg havde det generelt rigtig dårligt. Jeg måtte gå rundt med søsyge-armbånd og fortælle historier om, at det var, fordi at jeg blev køresyg, når jeg tog bus og tog på vej til arbejde. Der var også en dag, hvor jeg skulle holde et oplæg for 300 mennesker, og jeg kastede op et minut inden. Men der var ingen, der vidste noget. Det var hårdt at holde på det, og det ligger mig meget fjernt at skjule ting. Men jeg var bare slet ikke klar til at dele det med nogen denne gang, fordi vi selv havde brug for at forstå det først."

Hvordan har du det nu?

"Det var et chok at blive så hurtigt gravid. Det er først nu, at jeg er begyndt at glæde mig. Nu synes jeg, at det er dejligt at være gravid, og jeg hviler i, at jeg har prøvet det hele før: graviditet, fødslen og rollen som mor."

Hvordan var din første fødsel?

"Jeg var bange for at føde, og jeg bryder mig ikke om hospitaler, så jeg havde en privat jordemoder gennem min graviditet for at give mig tryghed. Det var også meningen, at hun skulle være med under fødslen, men på grund af corona måtte man kun have én med på stuen, og det var selvfølgelig Frederik."

"Lige op til termin kom jeg ud på hospitalet, hvor de ville sætte mig i gang, fordi jeg havde begyndende svangerskabsforgiftning. Det havde jeg virkelig ikke lyst til, derfor fik jeg akupressur, akupunktur og hindeløsning. Næste gang jeg kom ud på hospitalet, tog de mit vand, og det var jeg slet ikke forberedt på. Tre timer efter kom vores datter ud, det hele gik så hurtigt. Jeg blev bange under fødslen og forsvandt ud af min krop, imens stuen var fuld af læger. Jeg fik lagt et klip, og vores datter blev taget med sugekop. Det hele var så overvældende. Da jeg havde født, sagde de ‘prøv at se ham, Tine’, og det eneste jeg tænkte var ‘hvorfor siger de ham? Det er jo ikke en dreng.’ Først kom vores datter hen til børnelægen for at blive tjekket, og så kom hun over på Frederiks bryst, imens jeg blev syet. Der gik faktisk to timer, før jeg fik hende over. Og i den tid havde jeg svært ved at forstå, at hun overhovedet var ude."

"Vi var indlagt på hospitalet i fire dage, og jeg fik det først bedre, da vi kom hjem. Der stod vores private jordemoder og lavede den dejligste mad til os og tog imod os. Hun passede på mig, talte med mig om min oplevelse og hjalp mig i gang med amningen, hvor jeg for alvor connectede med Roberta."

Hvilke tanker gør du dig om din næste fødsel?

"Jeg har haft et fødselstraume, og det er så kort tid siden, at jeg endnu ikke er landet i det. Derfor er jeg stadigvæk i proces, om jeg vil føde vaginalt eller have et kejsersnit."

"Jeg ved ikke, om jeg tør at føde vaginalt igen. Jeg ved godt, at et planlagt kejsersnit ikke er den nemme løsning, men det er mere kontrolleret og roligt, og det har jeg brug for. Men det kan også være, at jeg ved at føde vaginalt igen og få en god oplevelse, kan få healet min svære oplevelse første gang. Det skal jeg bruge noget tid på at finde ud af."

Hvordan har du det med, at din krop forandrer sig under graviditeten?

"Det har jeg det helt OK med. Selv om jeg er i en ret forfængelig branche med fokus på udseende, føler jeg mig ikke forfængelig af natur. Jeg har været så heldig at have en mor, der har fyldt mig op med kærlighed."

"Jeg ser skønhed på mange måder, og jeg har det godt i min krop. Selvfølgelig kan maven føles tung til sidst, men jeg synes, at gravide kvinder ser smukke ud med deres glød. Det gør ikke noget, at brysterne ser anderledes ud, eller huden bliver slappere, det er jo med til at fortælle en historie."

Hvad gør du for at nære dig selv? Det kan være svært, når man har et barn i forvejen.

"Jeg får hjælp udefra på alle mulige måder, som giver mig overskud. Fra rengøringshjælp til massage og kropsterapi. Jeg har altid været god til at række ud efter hjælp, og jeg har også en spirituel vejleder og en privat jordemoder. Men jeg har klart mindre tid, efter jeg er blevet mor, og den balance er jeg stadigvæk ved at finde."

Hvilke tanker gør du dig om at blive mor til pseudotvillinger?

"Det er vildt og overvældende at skulle være mor til to børn med 16 måneders mellemrum. Især fordi jeg ikke er en, som altid har drømt om at blive mor. Men jeg synes, at det er en gave at være blevet forælder, og jeg kan rigtig godt lide det. Jeg glæder mig over, at de kommer til at være så tætte på hinanden aldersmæssigt, og jeg glæder mig til at se dem sammen."

Du er selvstændig, hvordan gør I med barsel?

"Første gang delte vi den op, så Frederik havde 14 dage efter fødslen og så to måneder i slutningen. Jeg havde derfor omkring ni-ti måneder i alt. Det har været svært at være væk fra mit arbejde, for det er jo også min baby. Derfor arbejdede jeg mere og mere, som barslen skred frem. Når man er selvstændig, kan man ikke være helt væk, og jeg savnede det så meget. Men jeg havde også en følelse af utilstrækkelighed både over for arbejdet og Roberta."

"Denne gang har vi talt om at dele barslen halvt over. Jeg har det rigtig fint med at skulle hurtigere tilbage til mit arbejde, fordi jeg så godt kan lide det. Jeg kommer til at være fuldt på barsel de første 14 uger, nok med lidt møder på siden, og så skruer jeg gravidvist op derfra."

Hvad har du lært fra første gang du var gravid og blev mor, som du kan bruge nu?

"Under min første graviditet satte jeg mig meget ind i kosttilskud, vaskemiddel og andet kemi, som man bliver udsat for, så den del har jeg helt styr på."

"Det har også ændret vores parforhold at blive forældre. Vi ser hinanden med ny øjne i nye roller. Vi er også enige om, at ingen af os er tankelæsere, så man må sige, hvis der er noget, man gerne vil have skal være anderledes. Og det er endnu vigtigere nu, end inden vi fik børn, fordi vi jo bare har mere at se til nu. Før kunne vi altid bare gøre, som vi ville, det kan man ikke nu. Der var en verden, inden vi fik børn, og der er en anden verden efter. Det er ikke bare os selv længere, vi har et barn - snart to - som også sætter rammerne for vores liv."

"I forhold til at blive mor har jeg faktisk været overrasket over, hvor naturligt det har været. Alt den kærlighed og nærhed er jo det mest naturlige i verden. Jeg kommer fra et hjem med så meget lethed og glæde, det vil jeg gerne give videre til vores børn. Jeg er også blevet meget mere bevidst om nærvær, og mit tempo er mere roligt. Jeg har ikke lyst til at skynde på mit barn. Jeg har faktisk også været meget mindre bekymret og bange, end jeg troede, jeg ville være. Men jeg har jo kun været mor i et år, så min rejse er kun lige begyndt."