-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Ulvetimen: 10 tips til trætte børn og voksne
Trætte børn og voksne kan gøre det svært at undgå stress, gråd og sure miner i de sene eftermiddagstimer. Få familiecoachens bedste råd til ulvetimen.
1. Lad bilen stå
Hvis du vil have en nemmere eftermiddag sammen med dit barn, er det en rigtig god idé at lade bilen stå. Brug i stedet den raske gåtur hen til institutionen til at få tømt hovedet, og forbered dig mentalt på afhentningssituationen.
Turen hjem på gåben giver også bedre mulighed for værdifuldt samvær og samtale. Sæt farten ned, og giv jer tid til at balancere på stregerne mellem fliserne og kigge på kraner.
2. Spis dig i godt humør
Det er en god idé at have en banan i tasken til dit eftermiddagssultne barn, men husk også selv at spise i tide, når du skal hente dit barn, så du ikke er irritabel, fordi blodsukkeret dykker.
3. God tid i institutionen
Hvis det er i orden med pædagogerne, så brug god tid på afhentningssituationen, og tag overtøjet af, når du kommer indenfor. Det sender et signal til dit barn om, at I ikke har travlt, og du kan bruge dig selv som rollemodel, når barnet skal have tøj på.
4. Langsomtid i Netto
Skal I handle på hjemvejen, så leg med tanken om, at indkøb gerne må tage tid. I stedet for at haste igennem butikken for at skynde jer hjem, så brug tiden til at falde ned. Gør turen i Netto så interessant, du kan, for barnet. Få en samtale i gang om mad, og inddrag din lille hjælper.
5. Et kvarters nærvær
Tag en aktiv beslutning om, at de første 10-15 minutter, efter at I er kommet hjem, fokuserer du 100 procent på dit barn og lader tingene flyde og varerne stå i poserne. Det er måske først nu, dit lille barn opdager, at du har været længe væk, og så er der virkelig brug for, at du er fuldt ud til stede. For dit lidt større barn gør du jeres eftermiddag og aften meget lettere, hvis du fokuserer lige nu og her.
6. Sluk mobilen
Mobiltelefonen er en af de store syndere i ulvetimen. Dit barn opfanger lynhurtigt, at du ikke er nærværende, og går så i gang med at arbejde på at opnå nærværet. Indtal for eksempel en besked, hvor du siger, at lige nu er du sammen med dine børn, men at du ringer tilbage, når de sover, eller når du kan.
7. Køkkenhygge
Skab eventuelt den vigtige nærhed i køkkenet, læg et puslespil og tegn en tegning sammen med dit barn. Det gør det nemmere at lade aktiviteten glide over i en mere praktisk aktivitet som madlavning. Prøv generelt at sørge for, at aktiviteterne i køkkenet forbindes med nærhed, hygge og samvær i stedet for travlhed og stress.
Tal om maden, og lad dit barn hjælpe til, i det omfang hun kan. Lad for eksempel din tumling knække alle spaghettierne og putte dem i gryden, og anret i bittesmå skåle, så barnet kan gå frem og tilbage og dække bord.
8. Gå udenfor
Hvad som helst, som gør samværet hyggeligt og sjovt, kan bruges. Lad være med at tænke over, hvad I plejer, og hvad der er normalt. Hvem siger, at man ikke kan stå ved bordet ude på terrassen og forberede maden, mens børnene leger? Eller tage rigeligt med overtøj på og spise rugbrødsmadder udenfor til aftensmad?
9. Hvad kan vi ændre?
Hvis du savner luft i eftermiddagsprogrammet, så undersøg, om du kan planlægge dig til det. Kan I nøjes med at købe ind en gang om ugen, med eller uden børn? Vil du rent faktisk slappe mere af i samværet med dit barn, hvis du lægger 20 minutters voksentid ind mellem arbejde og afhentning?
10. Leg jer gennem pligterne
Livet er jo også at sortere vasketøj og lægge varer i køleskabet, tømme tasker og rydde bordet, så lev livet sammen med dine børn! Gør det til en konkurrence, hvem der får overtøjet af først. Lav en rap om vasketøj. Hør noget musik, og dans jer gennem madlavningen.
Dit barn elsker at fjolle og at være en værdifuld del af det fællesskab, der er derhjemme, så tænk de praktiske opgaver som samvær, og husk, at tingene i sidste ende går hurtigere, hvis det er hyggeligt.