Podcast hos Talk Town KIDS
SPONSORERET indhold

Ny sjov podcast overrasker børn: Sådan ser hverdagen ud i forskellige ”drømmejobs”

Hvad synes børn er verdens bedste job? At være Lego-bygger? Dyrepasser i Zoo? Eller tryllekunstner? I den nye podcast 'Verdens bedste job' kommer Johanne på 9 år og 10-årige Leo i praktik i forskellige jobs, der for dem lyder som drømmen – men er det nu også sådan i virkeligheden?

Af:: Maria Bruun-Schmidt Dorrens Foto: Getty Images
16. nov. 2021 | Børn

Lad os lave et lille eksperiment. Hvis jeg spørger dig, hvad du drømte om at være, da du var barn, hvad dukker så op for dit indre? Måske du ville være basketsball-spiller, fotograf eller slikforhandler? Prøv så at tænke over, hvor du er endt i dag, og hvad der fik dig den vej. Et tilfælde eller en drøm?

I Talk Town KIDS' nye podcast ’Verdens bedste job’ spiser børnene Johanne og Leo både morgenmad med chimpanserne i Zoologisk Have, bygger Lego-biler med Danmarks eneste certificerede Lego-bygger, forsøger at aflure tricks af en tryllekunstner og meget mere. Alt sammen for at undersøge, om det nu også er så sjovt i virkeligheden, som det lyder. 

”For børnene ligger verden åben – også i deres bevidsthed. De kan nemt blive både forsker, astronaut eller politi, hvis de vil. Det er bare et spørgsmål om at vælge. Så let er det naturligvis ikke i virkelighedens verden, men jeg synes, det er skønt at kunne give dem et lille indblik i, hvordan en hverdag ser ud i forskellige jobs”, siger Mette Hovmand-Stilling, som er redaktør på Talk Town KIDS. 

Hun understreger, at det ikke handler om at pace børn i en bestemt retning og træffe afgørende valg i en tidlig alder: 

”Men børn må gerne drømme stort – selvfølgelig må de det! Vi vil gerne pirre nysgerrigheden og gå med børnenes fascination. Det interessante er også, at alle de mennesker, de besøger, synes, at de har verdens bedste job,” lyder det.   

Og det er netop en pointe i sig selv, at selv om børnene ofte bliver overraskede over, hvad jobbene egentlig indebærer – at man fx også skal gøre rent i abeburet som dyrepasser, og svare på mails på kontoret, som tryllekunstner -  mener alle gæsterne, at de har verdens bedste job.

Lyt med i podcastserien ’Verdens Bedste Job’, som udkommer på appen Talk Town KIDS - her finder du også mange andre lærerige og underholdende podcasts og mere end 1.000 lydbøger for børn. Podcasten er bedst for børn fra 6-12 år.

Anbefalet til dig