Anlæg en petanquebane i haven
SPONSORERET indhold

Sådan anlægger du en petanquebane

Glæd dig til hyggelige eftermiddage med kold hvidvin og saft til børnene, når der afholdes turnering på din helt egen petanquebane.

Foto: Tia Borgsmidt
29. apr. 2022 | Bolig | BoligLiv

Sådan anlægger du en petanquebane

Du skal bruge:

  • En spade og muskler!
  • Stabilgrus
  • Lysit (stenmel)
  • Evt. en pladevibrator, som kan lejes i byggemarked
  • Evt. schaussesten eller træplanker til kanten

En petanquebane måler 15 x 4 meter, men du kan sagens lave den lidt mindre, hvis du ikke har helt så god plads i din have. Vælg gerne et sted med læ og sol, hvor det er rart at opholde sig!

Sådan gør du

  1. Mål banen op og afmærk, hvor der skal graves. Brug en spade, og fjern jord, græs og lign. ned til ca. et spadestiks dybde over hele arealet. Glat jorden, så bunden er jævn.
  2. Læg et lag på 10-15 cm stabilgrus ud over banen. Læg et lag lysit (også kaldet stenmel, fordi det er knust granit) ligeledes på 10-15 cm ovenpå. Stamp det hele godt sammen – evt. med en pladevibrator.
  3. Læg evt. en kant af chaussesten langs banen, eller sæt en kant af træplanker, som familien her har gjort. Det gør ikke noget, at ukrudt og småsten m.m. kommer ind på banen – det gør kun spillet sværere!

petanquekugler

Anbefalet til dig