Gardiner med print og en praktisk ‘minisofa’ giver hulefornemmelse og hygge på børneværelset. Gardinerne her er meget nemme at sy. Og den lille hyggeplads består af de ekstra dyner, man alligevel aldrig ved, hvor man skal gøre af. Puden er syet på en halv time.
1 rund gardinstang, f.eks. Hugad fra Ikea, gardinringe med klemmer, her Syrlig fra Ikea, tråd og 5 m stof – dette er fra Ikea.
Sådan gør du:
Monter gardinstangen over vinduet. Klip ægkanterne af stoffet. Klip 2 baner stof i vinduets højde plus 40 cm til hver bane. Regn med, at der i bredden skal være stof svarende til ca. 1,5 x vinduets bredde. Og klip derfor flere baner stof, hvis nødvendigt.
Stryg stoffet. Hvis flere baner stof skal sys sammen, så sy dem sammen på den lange led med 1 cm’s sømrum. Zigzag over kanten. Fold siderne 3 cm om på vrangen, og pres folden. Gentag i begge sider, så ombukket er dobbelt. Fold 10 cm om på vrangen foroven, og pres. Gentag, så ombukket er dobbelt. Lav et tilsvarende dobbeltombuk forneden, og pres.
Sy nu sømme fra retsiden 2 cm fra siderne, og 9 cm fra øverste og nederste kant. Klips klemmerne fast med 10 cm’s mellemrum, og hæng gardinet på stangen. Træk gardinet fra, og ordn folderne pænt. Sæt et bånd løst rundt om, og lad gardinet hænge i ca. 3 dage. Fjern derefter båndet, og tag gardinet i brug.
LEGEMADRAS
Du skal bruge:
Annonse
2 sæt baby- eller juniordynebetræk, her er brugt Moody Mule juniorbetræk fra Roommate, og 2 gæstedyner på 140 x 200 cm.
Sådan gør du:
Fold dynerne, og læg dem i betrækkene. Fold dynerne med betræk om dobbelt, og læg dem på gulvet ind til væggen.
PUDE
Sådan gør du:
Du skal bruge: monteringspude på 50 x 50 cm, 55 cm stof, her Marimekkos Kuunlilja, monteringspude på 40 x 60 cm, 45 cm stof, her Fjällfly fra Ikea, og sytråd.
Sådan gør du:
Stryg stoffet. Klip 2 stk. stof i monteringspudens højde- og breddemål + 1 cm’s sømrum på alle sider. Læg stykkerne ret mod ret, og sy dem sammen på alle fire kanter, men lad en åbning på ca. 30 cm stå forneden på puden – se billedet! Vend retsiden udad, og puf hjørnerne godt ud. Læg puden i, og pres den langt op mod øverste søm. Luk åbningen til med knappenåle. Sy forsigtigt hullet til, mens du holder puden langt væk fra åbningen. Fjern knappenålene, og ryst puden på plads. Sy nu den anden pude på samme måde.