3 fantastiske hjemmebyggede senge med opbevaring

Foto: Tia Borgsmidt Byg et soveværelse i skabet eller en seng i flere niveauer, som disse tre familier.

3 fantastiske hjemmebyggede senge med opbevaring

Kniber det med pladsen, så tænk i kubikmeter i stedet for kvadratmeter. Vi har besøgt tre forskellige soveværelser med geniale gør-det-selv-senge og indbyggede opbevaringsløsninger.

Elegant etageseng med udsigt og opbevaring

Der er både indbygget udsigt og opbevaring i denne families kreative etageseng.

For at udnytte det lille værelse med indhak og skunk bedst muligt, tegnede Mia-Louise en seng i flere niveauer, der samtidig kunne løse et opbevaringsproblem for familien med tre børn. At hæve sengen op, gjorde også at udsigten fra det høje vindue kom til sin ret, så man nu kan ligge i sengen og kigge udover de smukke gamle nabohaver.

For at man kan ligge i sengen og kigge ud af vinduet,  er sengen hævet op på flere niveauer af trappetrin  med låger og lange, dybe skuffer. Væggene er malet  lyseblå i farven Parma Grey fra Farrow and Ball.  Grebene er fra Københavns Møbelsnedkeri og  loftslampen er fra Dora.

– Vi tog udgangspunkt i rummet, overvejede grundigt mulighederne og vores behov, og så tegnede jeg en seng med lange, dybe skuffer i hele sengens bredde og låger i trappetrinnene. Vi har selvfølgelig også forsøgt at ramme en stil, så sengen passer til resten af boligens finurlige detaljer, forklarer Mia-Louise. Sengen er konstrueret af lægter og MDF plader fra et byggemarked, og derefter malet hvid.

Fra dynerne kan man nyde udsigten og det smukke lysindfald.
Fra dynerne kan man nyde udsigten og det smukke lysindfald.
 Skjorten er fra Miu Miu og papirklippet har Mia-Louisa selv lavet. Se mere på missemai.com.
 Skjorten er fra Miu Miu og papirklippet har Mia-Louisa selv lavet. Se mere på missemai.com.
 De lange skuffer på hjul er bygget i hele sengens dybde, så pladsen udnyttes optimalt. Den mundblæste vase og den lyserøde  bordlampe er fra Mia-Louises glaskollektion Swirls, og lavastensbrættet er fra Made a Mano. Puderne er fra Tapet-Cafe.

Mia-Louises tip

Tænk i udnyttelse af hver en kubikcentimeter. Jeg burde have lavet endnu et opbevaringsrum lige under madrassen, hvor der er et uudnyttet hulrum.

Hvem og hvad?

Hvem: Mia-Louise Mailund Smith, kunstner, tekstildesigner og ejer af Missemai Studio, hendes mand og deres tre børn.

Hvad: Soveværelse i familiens murermestervilla i Gentofte.

Soveværelse i skabet

Det lyder lidt som noget fra en børnebog, men her er det de voksne, der sover i skabet.

Bettina og Anders bor med deres to børn i en treværelses lejlighed på ca. 70 kvadratmeter. I starten delte børnene værelse, men for at de kunne få deres egne værelser fandt parret på en yderst kreativ løsning med et indbygget soveværelse. De har delt det tidligere soveværelse op med et skab fra gulv til loft. Når lågen er lukket, ligner det en skabsvæg i børneværelset, men der er faktisk indrettet forældresoveværelse inde i skabet.

Umiddelbart ligner det et almindeligt skab, men dette er mere end blot et Ikea  hack. Skabsvæggen er et forældresoveværelse i den ene del af et børneværelse, og via lågen kan forældrene klatre op  i seng og sove inde i skabet. Skabet er bygget op af Ikea moduler, birkefinér og lægter

– Vi lavede det som et fælles familieprojekt. Anders tegnede skabet og Emils seng, og Emil hjalp med at bygge det. Det består af Ikea køkkenskabe, lægter fra et byggemarked og fronter af birkefinér, som vi har fået skåret til i byggemarkedet. Vores madras ligger på planker, der fungerer som lameller, og under den side af sengen, der vender mod gangen, er der et hulrum, som fungerer som skunk til soveposer, luftmadrasser og vintertøj. Vi kan også kravle i seng ude fra gangen, og de to indgange giver os mulighed for at lufte ud og lave gennemtræk, forklarer Betina.

Der er indgang til skabs-soveværelset både fra børneværelset og fra entreen. Sengetøjet er fra Hay, og sengelamperne er fra Light Point.
Der er indgang til skabs-soveværelset både fra børneværelset og fra entreen. Sengetøjet er fra Hay, og sengelamperne er fra Light Point.
Skabet  er et Ikea hack, der har fået fronter i birkefinér. Pendlen er købt på dba.dk.
Skabet er et Ikea hack, der har fået fronter i birkefinér. Pendlen er købt på dba.dk.
Sønnen Emils seng er også hjemmebygget i krydsfiner.
Sønnen Emils seng er også hjemmebygget i krydsfiner.

Betinas tip

Vær grundig ved opmålingen, så du får skåret de helt rette mål på pladerne i byggemarkedet.

Hvem og hvad?

Hvem: Betina Hovmark Vestergaard, 38, hendes mand Anders Lou Bendtsen, 43, og deres to børn Emil, 9 år, og Ida Marie, 5 år.

Hvad: Delesoveværelse i 70 kvadratmeter lejlighed på Frederiksberg.

Seng, klædeskab og kælder i ét

Der er tænkt i kubikmeter fremfor kvadratmeter i denne families soveværelse, som er en integreret del af stuen.

Herdis og Martins kolonihavehus er kun på 49 kvadratmeter, og derfor skulle de finde på en løsning, hvor de kunne have soveværelse i stuen og samtidig skabsplads til familiens tøj.

– Jeg er gået fra at være hoarder til kun at have det mest nødvendige og sluger Marie Kondos TV programmer råt, fortæller Herdis, så derfor burde det jo ikke være nogen kunst at bo på 49 kvadratmeter. Jeg besluttede mig for at tænke i kubikmeter og byggede selv sengen med indbygget klædeskab, ’kælder’ og trappe i et af de materialer, jeg havde tilovers fra renoveringen. Sengen er bygget op på lægter, som er skruet fast på væggene. Boksmadrassen hviler på tre køkkenskabe i fodenden, og selve trappen er lavet efter mål og skubbet ind efterfølgende.

Sengen er bygget op på tre køkkenskabe fra  Ikea, fundet på dba.dk, og på de OSB-plader,  som parret havde til overs, da de istandsatte  kolonihavehuset. Gulvtæppet har Martin fundet  på et marked i Tyrkiet og sengetøjet er fra Føtex.  Sengegavlen har Herdis selv lavet af en tynd  plade, som hun har pakket ind i en tynd dyne og  betrukket med møbelvelour. Natbordet fulgte  med kolonihaven, da de overtog den.

– Materialevalget faldt på OSB-pladerne, fordi jeg havde dem til overs fra renoveringen af selve kolonihavehuset, men i dag havde jeg nok foretrukket birkefinér, og jeg ville også hellere have haft skuffer i stedet for køkkenskabe med låger, fortæller Herdis, der dog stadig er meget tilfreds med løsningen.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig sammen og byggede trappen, så den er en integreret del af sengen, og der ikke står en taburet, man skal op på.

Trinene er udnyttet til opbevaring, så hvert trin fungerer som en lem, der kan åbnes. Her har Herdis sine strømper og undertøj.
Trinene er udnyttet til opbevaring, så hvert trin fungerer som en lem, der kan åbnes. Her har Herdis sine strømper og undertøj.
 Kelimpuderne  er købt på en rejse til Tyrkiet, og billedet er fra retrovilla.dk
 Kelimpuderne er købt på en rejse til Tyrkiet, og billedet er fra retrovilla.dk.
Herdis har bygget en lem i gulvet, så pladsen under selve sengen også kan udnyttes  til opbevaring. Sengen er bygget af de OSB-plader, som var tilovers fra renoveringen. Lampen er fundet på dba.dk.
Herdis har bygget en lem i gulvet, så pladsen under selve sengen også kan udnyttes til opbevaring. Sengen er bygget af de OSB-plader, som var tilovers fra renoveringen. Lampen er fundet på dba.dk.

Herdis tip

Opbevaring er alfa og omega. Gem væk bag låger og lad alt have sin faste plads.

Hvem og hvad?

Hvem: Herdis Warming Stender, 35, opskriftsudvikler for mambeno.dk, hendes mand Martin, og børnene Viggo og Aksel på 4 og 6 år.

Hvad: Soveværelse i kolonihavehus på 49 kvm.

Se, hvad vi ellers skriver om: DIY, Boligindretning og Børneværelse