Conni Hesel Rickmann bolig instagram

Foto: Privat Conni og Martin bor i Aarhus i et gulstenshus fra 1967, der er tegnet af arkitekt MMA Flemming Seiersen.

Denne ting i vores hjem giver anledning til mange gode og underholdende samtaler

Kunst og litteratur får frit spil i Connis arkitektegnede gulstenshus i Aarhus. Her er der renoveret med tanke for byggestil og gjort plads til pangfarver, finurlige fund og godt håndværk. Se bare den smukke, knaldrøde reol i spisestuen.

I en gammel, arkitekttegnet 60’er villa i Aarhus lægger indretningen op til gode samtaler. Væggene og den knaldrøde Montana-reol i spisestuen er pyntet med skæv kunst, som er samlet igennem årtier, og som familien har omdøbt til alt fra ”Myremanden”, ”DNA-strengen” og ”Det med dilleren”. I pejsestuen troner en imponerende bogreol med bøger, der bliver læst.

Her bor Conni Hesel Rickmann, som faldt for gulstenshusets stramme linjer, og som har brugt de seneste år på at renovere med øje for byggeperiode og arkitektur – og uden kompromisser.

Indretning må nemlig godt tage tid, mener hun, og det gør bestemt heller ingenting, hvis der både er plads til mid-century modern og splinternyt design.

Kom indenfor hos @conniheselrickmann, som er denne uges Instagram-bolig.

Kan du fortælle lidt om, hvem du er?

Mit navn er Conni Hesel Rickmann, jeg er 47 år, gift med Martin og mor til Mathilde (16) og Andreas (11). Vi bor i Aarhus i et gulstenshus fra 1967, der er tegnet af arkitekt MMA Flemming Seiersen, og som vi har renoveret hen over en årrække. Vi faldt for husets stramme linjer og beliggenheden på en blind vej lige ud til en offentlig park og i cykelafstand til centrum af Aarhus.

Jeg er cand.pæd. i didaktik (Dansk) og freelancer som redaktør og oversætter under hensyn til, at jeg lider af kronisk stress.

Den røde vase i entreen er fra HAY.
Den røde vase i entreen er fra HAY.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Den er kommet parallelt med, at min mand og jeg i sin tid flyttede sammen og etablerede os. Da vi købte vores nuværende hus, var vi ikke i tvivl om, at det skulle være vores hjem i mange år, og vi har derfor også taget os tid til at lære huset at kende, inden vi har truffet store beslutninger. Jeg kan godt lide at mikse boligindretning med kunst, bøger og oplevelser i feedet.

Spisebord fra Muuto, stole fra Andersen Furniture, lampe fra Vitra og sort bænk fra HAY.
Spisebord fra Muuto, stolene er Wegners CH20 Elbow Chair fra Carl Hansen & Søn, lampe fra Vitra og sort bænk fra HAY.

Beskriv din stil?

Den er moderne og enkel og bærer helt klart præg af husets arkitektur og byggeperiode. Jeg foretrækker kombinationen af en rolig base og klare, stærke farver. Jeg holder meget af naturmaterialer som egetræ, flet, uld og marmor og kan godt lide at blande mid-century modern med helt nyt design. Min mand og jeg er langt fra altid enige, men kompromisser fungerer sjældent, når man er passioneret, så nogle gange tager indretningen lidt lang tid herhjemme.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg finder mest inspiration via Instagram, hvor jeg udover at følge en masse private kontoer også følger museer, magasiner samt mine foretrukne brands og butikker. Jeg finder også inspiration via Pinterest, boligblade, på gåture i smukke boligområder og i fysiske butikker og gallerier.

Sofa fra Wendelbo, sofabord fra stole fra Fritz Hansen, stole fra Bolighuset Ry. Kunstværker af Malene Landgreen og Diango Hernández.
Sofa fra Wendelbo, PK61 sofabord og PK22 stolen fra Fritz Hansen. Kunstværkerne over sofaen er af Malene Landgreen og Diango Hernández.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Det oplagte svar er kunsten, som giver anledning til mange gode og underholdende samtaler blandt både børn, voksne og vores gæster. Flere af vores billeder har tilmed fået nye titler i tillæg til dem, de er givet af kunstneren, fx ”Myremanden”, ”DNA-strengen” og ”Det med dilleren”.

Over bænken fra HAY hænger et kunstværk af Farshad Farzankia. Lampe fra Vitra.
Over bænken fra HAY hænger et kunstværk af Farshad Farzankia. Lampe fra Vitra.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Et kvindeportræt af kunstneren Maya Stefania Wibling, som jeg længe har haft kig på. Hun er interessant som kunstner, fordi hun sværger til olie og således kombinerer et old school materiale med et nyt og ekspressivt formsprog, der er helt sit eget.

Connis seneste køb er kvindeportrættet af kunstneren Maya Stefania Wibling.
Connis seneste køb er kvindeportrættet af kunstneren Maya Stefania Wibling.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Uden tvivl min bogsamling, selvom den selvfølgelig er en dynamisk størrelse. Jeg elsker litteratur og læser så meget, jeg kan komme til. De fleste af mine bogreoler har derfor også mange år på bagen. Men det er der faktisk flere andre ting i vores hjem, der har. Eksempelvis spisebordet fra Muuto og et af kunstværkerne købte jeg for over 20 år siden.

Foran Connis bogsamling står den røde stol fra Nørr & Leo Studio.
Foran Connis bogsamling står den røde Clerici loungestol fra Mattiazzi. Linoliumstryk af Alexander Tovborg og Frederik Næblerød

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Ofte kunsten, hvilket sikkert hænger sammen med, at man ikke bare lige ser det samme alle andre steder. Ellers er min knaldrøde reol i spisestuen fra Montana et stort hit.

Connis knaldrøde Montana reol er et hit på Instagram. Lampe fra Flos.
Connis knaldrøde Montana reol er et hit på Instagram. Lampe fra Flos.

Dit yndlingsrum i boligen?

Hvis jeg kun må vælge ét, må det være pejsestuen, hvor jeg har min samling af skønlitteratur. Det er et rart sted at sidde med bøgerne i ryggen og udsigten til haven og parken på den anden side af hækken.

Hjemmekontoret har plads foran bogreolen. Brændekurv fra HAY og kunst af Frederik Næblerød.
Hjemmekontoret har plads foran bogreolen. Brændekurv fra HAY og kunst af Frederik Næblerød.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Det næste store projekt er, at vi skal have valgt og syet gardiner til mange af boligens rum, og så har vi fået en havearkitekt til at lave en haveplan, som vi skal i gang med at realisere til foråret.

Sengelampe fra Artemide, spejl fra Montana og vase fra HAY.
Sengelampe fra Artemide, spejl fra Montana og vase fra HAY.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Det er svært at sige, men jeg foretrækker ærlighed – også i boligindretningen. At ting er, hvad de udgiver sig for at være. Det gælder naturligvis i forhold til materialer, men også selve designet. Jeg kunne derfor aldrig drømme om at købe replika og har det stramt med åbenlyse plagiater.

Kunstværk af Martin Bigum og sengetøj fra HAY:
Kunstværk af Martin Bigum, sengetøj og puder fra HAY:

Mine favorit-Instagrammere?

Der er virkelig mange, og en del af dem er slet ikke interiørprofiler, men nogle jeg deler interessen for eksempelvis litteratur med. På indretningsfronten nyder jeg særligt at følge disse tre, som også alle har imponerende kunstsamlinger:

@michaeldansk

@designandnicethings

@paperonpaper_pop_

Køkkenet er malet i farven Rose Quarts fra Pantone. Kunstværk fra Lars Hempler og den stribede plade i lavasten er fra File Under Pop
Køkkenet er malet i farven Rose Quarts fra Pantone. Kunstværk af Lars Sarto Hempler og det smukke lavestensbræt er fra File Under Pop.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

Undgå kompromisser! Hvis du og din partner begge har en mening om tingene, er det bedre, at én af jer er virkelig glad for noget, end at I ender med en lidt ligegyldig løsning, som alligevel ikke holder i længden. Skift masseproducerede plakater ud med original kunst eller ting, du selv har lavet, hvis du kan den slags. Vær tålmodig – det tager lang tid at få en bolig til at ligne og føles som et hjem, men netop dét er det vigtigste.

Den røde reol på Andreas værelse er fra Sofacompany og lænestol fra HAY.
Den røde reol på Andreas' værelse er fra Sofacompany og lænestol fra HAY.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Jeg er ret sentimental, og derfor betyder det noget for mig at gemme nogle af de få ting, jeg har arvet, selvom de ikke altid står fremme. Jeg har også en del julepynt, jeg elsker, selvom det ikke nødvendigvis er smukt.

Skoreolen i bryggerset er fra BOXdeLUX og knagerække fra Vitra.
Skoreolen i bryggerset er fra BOXdeLUX og knagerække fra Vitra.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Helt klart mine bøger og kunsten, og det er også de elementer, der er med til at vise, hvem jeg er og derfor tilfører indretningen noget personlighed. Tal R er en af mine absolutte yndlingskunstnere, og jeg har to meget forskellige litografier af ham, som betyder virkelig meget for mig.

Følg Conni Hesel Rickmann her:

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: ugensinstagrambolig@alt.dk

610x200_woordy_knap2.jpeg