Kom på besøg hos nogle af Danmarks største kunstnere

Drachmanns Hus

Digter, journalist, kunstmaler og kulturkritiker. Holger Drachmann (1846-1908) havde mange titler at pynte sig med og var en af det moderne gennembruds helt store karakterer. Han var kendt for sin karakteristiske kappe og eksotiske hatte og for at være en kvindebedårer, der fik seks børn med tre forskellige kvinder. Drachmanns Hus blev bygget i 1829, og Holger Drachmann købte det i 1902, hvor han flyttede ind med sin hustru Sophie Elisabeth Lasson (1873-1917), som gik under navnet Soffi, og fik tilbygget et atelier, da han renoverede huset. Alt sammen tegnet af P.S. Krøyer. Drachmann boede der til sin død i 1908, og allerede tre år efter, i 1911, blev huset åbnet for offentligheden. I 2010-11 blev det istandsat fra inderst til yderst, men alligevel føles det som at gå ind i en lille tidslomme, når du besøger det hvide bindingsværkshus med de grønmalede døre og røde tegltag, som ligger gemt i en idyllisk og frodig have. Indenfor er væggene tapetseret med små rammer, ofte i guld, med en samling af 150 værker, hovedsageligt kunstnerens egne, men også tegninger og malerier af kunstnerkolleger som Laurits Tuxen, Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, m.fl. Der er tallerkenrækker langs loftet i spisestuen og originale møbler som stole med sirlige blomstermotiver, pejs, klaver, kurvestole, udstoppede fugle og et skrivebord fyldt med personlige ejendele. I udhuset findes desuden en permanent udstilling med fotografier af Holger Drachmann. 

Skagenskunstmuseer.dk

Malergården

Maleren Sigurd Swane (1879-1973) var bl.a. inspireret af impressionismen og fauvismen og var ud over at være en af Danmarks førende kolorister også digter og forfatter. Han var især kendt for sine skovlandskaber, og længslen efter at slå sig ned i naturen trak i ham. For at forene kunst med natur, landbrug og familieliv flyttede han i 1934 med sin hustru Agnete Swane (1893-1994) og deres børn fra Hellerup nord for København til en gård i Odsherred med udsigt over Lammefjorden. Her levede de i deres eget lille, selvforsynende paradis til deres død, kunafbrudt af rejser rundt i bl.a. Spanien, Portugal og Italien i autocamper og længere perioder på Ærø ogiå Skagen, hvor han malede en håndfuld billeder. I 2005 blev Malergården testamenteret og overdraget til Odsherred Kunstmuseum, men sønnen Henrik Swane blev boende i sidelængen helt frem til sin død i 2011. Malergården består af en række smukke stuer i forskellige farver med navne som Den røde stue, Havestuen, Køkkenstuen og Atelieret og har en stor og smuk have med udsigt og gangrute til Lammefjorden. Indenfor er kunstnerens malerier akkompagneret af tunge træmøbler, møbler polstret med olmerdug og velour, broderede puder og vægge, der med et indbydende farvemiks af fersken, vinrød og koboltblå er som taget ud af et Farrow & Ball-katalog. Naturen er også integreret, helt bogstaveligt, med bl.a. sten, muslingeskaller og fugleæg i glasmontre.

Vestmuseum.dk

LÆS OGSÅ: Denne kunstner var den eneste af Skagensmalerne, der rent faktisk var født i Skagen

Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet ligger i et rødmalet hus med sprossede vinduer i Gudhjem på Bornholm med en vild have med figen- og morbærtræer og udsigt over havet. Oluf Høst blev født på Bornholm i 1864 og rejste til København i 1906, hvor han uddannede sig på forskellige skoler og bl.a. blev inspireret af den avantgardistiske maler Harald Giersing og ekspressionister som Paul Cézanne. Det var også i København, han mødte sin kone, Hedvig, men i 1929 flyttede de og deres to børn til hans barndomsby Gudhjem i villaen, som de navngav Norresân. Oluf Høst boede i huset til sin død i 1966, og i 1998 åbnede det som museum for den lokale maler. Husets klippehave ligger på en stejl skråning for foden af Gudhjems såkaldte bjerg, klippeformationen Bokul. Selv om museet har til huse i kunstnerens private hjem, fremstår det i dag mere som museum med fokus på værkerne og få møbler fra den oprindelige indretning. Til gengæld skal du ikke gå ret mange skridt rundt på museet, før du fornemmer inspirationen fra udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, sankthansbålene og ikke mindst gården Bognemark, som Oluf Høst købte i 1935 og indrettede som atelier. At Bognemark nedbrændte i 2000, mange år efter hans død, er særlig tragisk set i lyset af, at ildebrande var et af hans mest yndede motiver. Faktisk var Oluf Høst så fascineret af ildebrande, at han havde en aftale med det lokale brandvæsen om at blive ringet op på alle tider af døgnet, når der var udrykning på øen.

Ohmus.dk

Karen Blixen Museet

Det er ikke svært at forestille sig Karen Blixen (1885-1962) på Rungstedlund i Nordsjælland. Hun skrev ved skrivepulten i den østvendte Ewalds stue med de florlette, håndbroderede gardiner, der er så lange, at de hviler en halv meter på gulvet ud i rummet, fordi hun ikke nænnede at klippe i dem. På væggen bagved hænger broderen Thomas Dinesens samling af afrikanske våben, og over pulten et maleri af en udstoppet næsehornsfugl, som Karen Blixen malede, mens hun boede i Afrika. Det var hende selv, der indrettede stuen i 1960, ligesom hun også indrettede husets andre stuer. Kaminstuen, hvor hun indtalte sine radiocauserier i 50’erne og gav flere tv-interviews foran marmorkaminen, og spisestuen, som havde plads til præcis otte gæster ved bordet, fordi hun mente, at det var det mest optimale antal. Her dækkede hun op med smukt porcelæn, krystalglas og ikke mindst de overdådige blomsterdekorationer, som hun var kendt for. Stuerne er bevaret, som Karen Blixen indrettede dem og stadig udsmykket med blomsterdekorationer i hendes ånd. Forfatteren og digteren og voksede op på landstedet, hvis historie daterer tilbage til 1680, og som hendes far, Wilhelm Dinesen, købte i 1879, og efter hun kom hjem fra Afrika, boede hun der til sin død. Karen Blixen Museet rummer i dag en række faste udstillinger, Boganis-salen, hvor du kan opleve oplæsninger af hendes værker, filmvisninger m.m., et fuglereservat, en museumsbutik og en café med terrasse ud til parken.

Blixen.dk

LÆS OGSÅ: Kom indenfor hos Tal R og Emma Rosenzweig

Anchers Hus

Der findes næppe et dansk kunstnerpar så kendt og elsket som Anna og Michael Ancher. Skagensmalerne dominerede i høj grad malerkunsten i Danmark i slutningen af 1880’erne med deres evne til at indfange det særlige lys og stemningen på strandene på toppen af Danmark. Men også hverdagslivet i de små hjem og stuer blev foreviget med en særlig skønhed af Anna Ancher, som havde sans for iscenesættelse. Parret købte det rødkalkede hus med de hvidmalede vinduer på Markvej i 1884, året efter datteren Helga blev født. Først med blot en enkelt længe ud mod vejen, men siden er det blevet ombygget og tilbygget flere gange, senest af arkitekt Ulrik Plesner. Stilen var fra begyndelsen meget moderne og lignede ikke klunketidens med mørke tæpper og tunge gardiner, men var i stedet præget af kunstnernes forkærlighed for at blande møbler fra forskellige tidsaldre fra såvel Danmark som deres udlandsrejser. Datteren Helga, som aldrig selv stiftede familie, flyttede fra hjemmet, da Anna Ancher døde i 1935, og hun ønskede, at det skulle bevares som det stod. Men det var først i 1967, at det åbnede som museum, tre år efter Helga Anchers død. I dag står Anchers Hus som en et smukt sammensurium af familiens stort set uberørte ejendele, møbler, bøger og den imponerende samling af omkring 250 kunstværker af omkring 100 kunstnere fra bl.a. Sverige, Norge, England og Holland.

Skagenskunstmuseer.dk

Johannes Larsen Museet

Man kan næsten se det for sig. Kunstneren Johannes Larsen (1867-1961) i sit hjem i Kerteminde i starten af 1900-tallet. Hvordan han stod op og tog et par gymnastiske greb i de to ringe, som stadig hænger i reb fra loftet, inden han satte sig til rette i atelieret med sin pibe i munden og en pensel i hånden kun afbrudt af korte pauser i løbet af dagen i skyggen fra et af havens store træer. Kunstnerens hjem er nænsomt bevaret, så du ikke alene kan nyde hans mange billeder af fugleliv, landskabsmalerier fra den fynske natur og ikke så få kvinder, badende, spadserende og ammende, men også få indblik i et rigtigt kunstnerhjem. For Johannes Larsens villa var ikke bare et privat hjem. Den fynske maler, som er kendt som en af de såkaldte Fynbomalere, og hustruen og maleren Alhed Maria Warberg (1872-1927) opførte det i 1901 som et gæstfrit kunstnerhjem og mødested med 16 sovepladser, som blandt andre Fritz Syberg, Peter Hansen og Sigurd Swane benyttede sig af. Johannes Larsen, der blev 93 år, boede i hjemmet til sin død i 1961, men huset blev først omdannet til museum, da hans datter, Else, som blev boende i huset efter farens død, døde i 1984. Herefter overgik det til Kerteminde Museum. Huset består i dag af både privat hjem og tilhørende museum, efter det blev udvidet med udstillingsbygningerne Samlingen i 1990 og Vingen i 2001.

Johanneslarsenmuseet.dk