-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Guide til de bedste loppemarkeder i København
Elsker du også at gå rundt på et hyggeligt loppemarked på jagt efter gode loppefund? Måske tænker du bæredygtigt, måske er du på jagt efter noget helt specielt, eller måske elsker du bare den afslappede stemning. Vi guider dig til de bedste loppemarkeder i København.
9 gode loppemarkeder i København, du skal kende:
1. Ravnsborggade-kvarteret, Nørrebro
På Ravnsborggade, Ravnsborg Tværgade, Ryesgade og Sankt Hans Gade finder du et hyggeligt udendørs og hyppigt besøgt loppemarked, hvor spændende nichebutikker, antikvitetsforretninger og Stig P flere søndage om året sælger ting til favorable priser. Også private beboere fra området sælger ud af garderoben, legetøj og diverse, og udover gode kup, er der er også mulighed for at købe mad og drikke. Du er tæt på søerne, så der er rig mulighed for at gå en hyggelig Københavner-tur før eller efter.
Find datoer på Ravnsborggade/Ryesgades Facebook (der oprettes løbende begivenheder)
2. Veras Market, Under Buen
Kvinden bag Veras Market, Rebecca Vera Stahnke, har til formål at sætte fokus på bæredygtig mode med et tøjbyttekoncept. Det kører hun i to vintage-butikker, en webshop og sidst, men ikke mindst, et genbrugstøjmarked, som er blevet et stort hit indenfor loppemarkeder i København (og Odense). Så hvis du er på udkig efter fund til garderoben, så kig forbi Bispeengbuen hver søndag. Andre gange afholdes det i Nørrebrohallen eller ved Kulturhuset i indre by.
Psstt... Er du selv ude efter en stand, så vær ude i god tid. Standene er eftertragtede.
Find datoer og steder på Veras hjemmeside
3. Loppemarked i Remisen, Østerbro
Et hyggeligt indendørs loppemarked med lidt af hvert til både børn og voksne, hvor der også er mulighed for at købe mad.
Pris for entré er 20 kr. og børn under 12 år er gratis.
Find datoer på Remisens Facebook (der oprettes løbende begivenheder)
4. Loppetorvet på Frederiksberg
Loppetorvet ved Frederiksberg Rådhus bugner af spændende gemmer fra lokale kælderrum og garderober, og her kan du finde lidt af hvert.
Loppetorvet er åbent hver lørdag klokken 9-15 fra 2. april til 15. oktober 2022.
Markedet er udendørs, så der betales ikke entré.
Find datoer på Loppetorvets hjemmeside
5. Værnedamsvej og Tullinsgade, Frederiksberg
De tilbagevendende markedsdage på Værnedamsvej og Tullinsgade er et hit blandt lokale og alle med en forkærlighed for delikatesser og design. Netop derfor skal du besøge Værnedamsvej på de årlige markedsdage.
Find datoer på Markedsdag på Værnedamsvej og Tullinsgades Facebook (der oprettes løbende begivenheder)
6. Ritas Blå Lopper, Vesterbro
Gør gode kup på Ritas Blå Lopper, som er et populært loppemarked, der flytter lokation fra gang til gang.
Markedet foregår udendørs i sommerhalvåret og indendørs om vinteren - og de afholder typisk også et julemarked.
Find datoer på Ritas Blå Loppers Facebook (der oprettes løbende begivenheder)
7. Loppemarked på Bryggen
Loppemarked på Bryggen er et af Københavns største og hyggeligste udendørs loppemarkeder med op til 150 stande. På Bryggens loppemarked kan du både gøre et godt genbrugsfund, gå en tur langs vandet, nyde en is eller en kop kaffe i de hyggelige grønne omgivelser.
Entré: Gratis
Find datoer på Kulturhuset Islands Brygge hjemmeside
8. Loppeladies, Madklubben Østerbro
To gange om året - en gang i efteråret og en gang i foråret - sælger nogle af Danmarks store bloggere og personligheder ud af garderoben. Det sker i Madklubbens selskabslokaler på Østerbro. Her er der god mulighed for at købe lækre mærkevare til billige penge.
Find datoer Loppeladies Instagram (bliver løbende opdateret med datoer)
9. Onkel Dannys, Vesterbro
Ved siden af Øksnehallen på Onkel Dannys plads kan du på udvalgte søndage finde et af Vesterbros ældste loppemarkeder med masser af fine fund at gøre - primært tøj til børn og voksne, men også lp'er og sjove ting.
Læs mere på Onkel Dannys loppemarkeds Facebook