Lærke Victoria Plougmann bolig instagram
SPONSORERET indhold

24-årige Lærke elsker farver: ”Der er ikke rigtig noget, der er for skørt eller ”for meget” til mig”

Lærke Victorias tøjstil går igen i hendes boligindretning; skørt og farverigt. Kom med indenfor i hendes farverige hjem.

Af: Cille Lewinsky Foto: Lærke Victoria Plougmann
06. feb. 2021 | Bolig | ALT.dk

I 24-årige Lærke Victoria Plougmanns hjem er selv en gråvejrsdag farverig.

For så længe man holder sig indendørs i lejligheden på Amager, er vejret ”altid” godt med de regnbuefarverede gardiner ved spisebordet, de orange vægge i soveværelset og de mange, farverige pyntegenstande, der pryder boligen.

Lærke Victoria Plougmanns hjem er som ”farveterapi”, siger hun, der giver hende ro og tryghed.

Bliv inspireret til et mere farverigt og eventyrligt hjem her.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Lærke Victoria Plougmann. Jeg er 24 år og arbejder som Sales Advisor hos By Malene Birger. Jeg bor i en ejerlejlighed centralt på Amager i en mere end 80 år gammel bygning. Jeg overtog lejligheden i maj 2020 og har siden udsat den for diverse renoverings- og indretnings-projekter. Jeg har en stor skabertrang og elsker at udtrykke mig kunstnerisk og visuelt. Kreativiteten er det helt store omdrejningspunkt for min hverdag.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg kommer fra en kreativ familie med hænderne skruet godt på. Min morfar var kunstner og dekoratør og vakte min interesse for at udtrykke mig kreativt gennem farver og kunst allerede som barn. Jeg har altid interesseret mig for mode og design, så min interesse for boligindretning er også en forlængelse heraf. Min tøjstil går igen i min boligindretning; skørt og farverigt. Du finder ikke noget sort i hverken min garderobe eller mit hjem.

Jeg begyndte at dele min bolig på Instagram, da jeg overtog min lejlighed. Før jeg flyttede herind, boede jeg som så mange andre unge på udlejningsværelser. Kvadratmeterne dér er få, og lejemålet og mulighederne begrænsede, så da jeg overtog min lejlighed, fik fantasien i forhold til boligindretning frit spil. Før jeg begyndte at dele billeder af mit hjem på Instagram, brugte jeg hyppigt platformen til at dele billeder af tøj og andet modeinspireret indhold. Da jeg delte et billede af min bolig for første gang, blev jeg helt overvældet af den positive respons. Det havde jeg slet ikke forventet.

I entreen bliver man budt velkommen af en dejlig grøn farve.
I entreen bliver man budt velkommen af en dejlig grøn farve.

Beskriv din stil?

Min indretningsstil er en blanding af klassisk møbeldesign, kitsch, farver, mønstre og former, og jeg tror efterhånden ikke rigtig, at der er noget, der er for skørt eller ”for meget” til mig. Jeg elsker de mærkelige og nogle gange næsten grimme ting, der giver personlighed og gør lige præcis mit hjem til mit hjem.

Min stil er farverig, legende og måske lidt vild. Jeg har flyttet meget, så min lejlighed er blevet udtryk for, at jeg endelig har kunnet slå rødder og skabe et hjem på mine egne præmisser, hvor alt skaber glæde og stimulerer mig.

Ligesom et barn, der på egen hånd får lov til at finde tøj frem til børnehaven og vælger den glimtende prinsessekjole sammen med de stribede strømpebukser og gule gummistøvler – sådan havde jeg det, da jeg skulle indrette. Nu kan jeg, nu må jeg, nu skal den have hele armen!

Lyserød stol fra Verner Panton, lysestager fra Kitsch Kitchen, krus fra Julie Ebens, glas fra The Edition 94 og skål fra Studio Arhoj.
Lyserød stol fra Verner Panton, lysestager fra Kitsch Kitchen, krus fra Julie Ebens, glas fra The Edition 94 og skål fra Studio Arhoj.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg finder stor inspiration i farver, kunst, mønstre og stemninger. Særligt stemninger er en inspirationskilde. Jeg værner meget om følelsen, som et bestemt sted eller en bestemt situation kan bidrage med, så det er helt naturligt for mig at tænke i disse baner, når jeg indretter. Farveskemaet i mit soveværelse er blandt andet inspireret af en solopgang, og mine gardiner ved mit spisebord af en regnbue.

Lyserøde liljer i vasen fra HAY, plakat fra Stilleben, gardiner fra IKEA og sengetøj fra Magasin.
Lyserøde liljer i vasen fra HAY, plakat fra Stilleben, gardiner fra IKEA og sengetøj fra Magasin.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Jeg faldt engang over en svampe-lampe på Instagram, som viste sig at være en børnelampe. Det var kærlighed ved første blik, jeg måtte eje den! At det var en børnelampe, inspirerede mig meget til at udvide min horisont og mit søgefelt, og jeg begyndte derefter at inkorporere interiør udtænkt til børn i min indretning. Jeg fik også inspirationen til mine store papmachefrugter via Instagram. Det barnlige og eventyrlige univers taler meget til mig.

Vase fra HAY, tekop fra Kiosk48th, lilla pude fra Magasin og prikket sengetøj fra Søstrene Grene.
Vase fra HAY, tekop fra Kiosk48th, lilla pude fra Magasin og prikket sengetøj fra Søstrene Grene.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Mit seneste køb er tre smukke plakater fra Finderskeepers.dk, en af Poppy Kalas og to af Simone Noa Hedal fra If Walls Could Talk. Jeg købte dem hen mod december, så der røg også et Finderskeepers kalenderlys og to juleornamenter fra Vondels med i kurven.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Jeg har et stort maleri, som min morfar har malet til mig, og hvor end jeg har boet, har maleriet fulgt med. Det minder mig om ham og vores minder sammen i hans atelier. Det elsker jeg og værdsætter meget.

Den fine billedvæg i stuen med plakater fra Stilleben, Poppykalas, Finderskeepers, Louise Dransfeldt og Astrid Wilson.
Den fine billedvæg i stuen med plakater fra Stilleben, Poppykalas, Finderskeepers, Louise Dransfeldt og Astrid Wilson.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Jeg tror, det må være, når jeg deler billeder af mit sofahjørne. Jeg håber, det er, fordi farvekombinationen fanger og taler til folk, ligesom den også taler til mig. Hjørnet larmer meget. og jeg har fået fortalt, at helheden er modig, inspirerende og anderledes. Det gør mig vildt glad, at jeg har fået så positiv respons, og jeg kan blive helt rørt over, at mennesker, jeg ikke kender, tager sig tiden til at sende en sød besked.

Lærke Victorias farverig sofahjørne får mange likes på Instagram.
Lærke Victorias farverig sofahjørne får mange likes på Instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Det må være min stue. Her er der plads til hygge, rod og leg. Jeg elsker farverne, og det, de giver mig. Mange af mine yndlingsting bor herinde, blandt andet mine fliseborde, som jeg har bygget med min far. Stuen er et virvar af mønstre og former – den vildeste farveeksplosion, og jeg bliver altid glad af at kigge mig omkring herinde. Min veninde har engang sammenlignet stuen med Villa Villekulla; et sted, hvor normer er til for at brydes. Det er det største kompliment, nogen kan give mig.

På regnfulde dag er dette hjørne Lærke Victorias forestukne skjul.
På regnfulde dag er dette hjørne Lærke Victorias forestukne skjul.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Mit næste projekt er badeværelset. Det blev istandsat, da jeg flyttede ind og blev med vilje holdt i neutrale farver, men nu kan jeg mærke, at min farve-mani har spredt sig for meget til, at jeg kan blive ved med at have et rum med hvide vægge. Jeg kan simpelthen ikke få nok. Derudover ønsker jeg mig virkelig nogle fine radiatorskjulere. De trænger simpelthen til at blive pakket pænt ind.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

”Less is more”-konceptet finder aldrig herhjem. ”More is more” er meget mere mig. Jeg kommer aldrig til at indrette mig minimalistisk med neutrale farver og rene linjer. Det er mit hoved for rodet og krøllet til. Dominerende sort/hvid indretning bliver heller aldrig mig, det er jeg alt for glad for farver til.

Pude fra Nomess, frugtskål fra Finderskeepers og vase fra HAY.
Pude fra Nomess, frugtskål fra Finderskeepers og vase fra HAY.

Mine favorit-Instagrammere?

Den er svær, der er så mange inspirerende profiler at nævne. Men for at komme med nogle af mine favoritter:

@Cathdelichtenberg Cathrine bor misundelsesværdigt smukt. Jeg elsker hendes univers og inspirerende opslag. Hun er et kæmpe forbillede!

@Finderskeepersdk Finderskeepers har både den flotteste Instagram, den bedste webshop og de mest inspirerende markeder. Jeg har det altid som et barn i en slikbutik, når jeg ser deres smukke udvalg. En af hver, tak!

@Camillelenore Hvis du er til pasteller, finurligt nips og en kreativ boligindretning, er Camilles profil virkelig et follow værd! Hun bor så smukt og fantasifuldt.

Lærke Victorias fine samling af glas og kander.
Lærke Victorias fine samling af glas og kander.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Spring ud i de vilde ideer – også selvom de lyder tossede. Og vær bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker om dig eller din indretning i processen. Et hjem er personligt, og det vigtigste er, at det skaber glæde og tryghed for dig.
  2. Tag dig tiden til at gå på ”skattejagt” på loppemarkeder eller online platforme som DBA. Nogle gange leder man efter noget specifikt. Andre gange kan man være så heldig at finde en ”skat”, man ikke havde forventet, ikke at kunne leve uden, som pludselig kan være grobund for ny inspiration til den videre indretning. Jeg brugte et halvt år på at finde min Verner Panton magasinholder, men sikke en succes da det lykkedes! Kæmpe scoop!
  3. Inkorporer farver i din indretning. Om du er til det vilde eller neutrale, kan en ny farve på væggene ændre et rum fuldstændigt. Hvis du bedst kan lide det naturlige look, så hav en rød tråd og hold dig til det samme farveskema igennem din indretningsproces. Hvis du derimod ønsker knald på farverne, så glem den røde tråd, og lad farverne tale for sig selv og være den gennemgående sammenhæng.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Jeg har en vild samling af kitschet nips, blandt andet en Scooby-Doo mysteriebus med tilhørende Scooby og Stubbe, et fad fyldt med ubrugelige plastic-dimser, jeg har fået i kinderæg, og en Pingo og Pinga figur. Det hele står altid fremme på min reol. Æstetisk er det nok ikke det smukkeste, men jeg elsker hver en dims, og de kommer nok altid til at have en central plads i mit hjem. Jeg bliver glad af at kigge på dem.

Frugterne i papmache har Lærke Victoria selv lavet.
Frugterne i papmache har Lærke Victoria selv lavet.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Den er svær. Jeg er forbundet til alt i mit hjem, og det hele betyder noget særligt for mig. Hvis jeg skal fremhæve noget, betyder mine regnbuegardiner i min spisestue utrolig meget for mig.

Farverne stimulerer mig, gør mig glad og får mig til at føle mig tryg og godt tilpas. Jeg kalder det ”farveterapi”. Vejret i Danmark kan ofte være gråt og vådt, så ideen med gardinerne var at sørge for, at jeg altid havde ”godt vejr” herinde. Hvis det er mørkt og koldt udenfor, kan jeg trække gardinerne for, og lige pludselig befinder jeg mig i en boble af varme, farve og energi – min helt egen regnbuehule. Et andet kært eje er mit Secret Garden gulvtæppe designet af Poppy Kalas for Layered. Gulvtæppet var nummer et på min ønskeliste, og jeg glædes over det hver eneste dag. Det har fået lov til at danne rammen om resten af min stue.

De regnbuefarvede gardiner er modellerne Hilja og Hannalill og fra IKEA.
De regnbuefarvede gardiner er blandet andet modellerne Hilja og Hannalill og fra IKEA.

Følg Lærke Victoria på Instagram her: 

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”