Mads Steffensen
SPONSORERET indhold

6 ting, du muligvis ikke vidste om Mads Steffensen

Du kender ham sikkert som tidligere vært i det populære radioprogram Mads & Monopolet. Nu løser Mads Steffensen lytternes dilemmaer i podcasten Mads & A-holdet. Men hvem er han egentlig den smilende nordjyde? Lær ham lidt bedre at kende her.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Peter Hauerbach/Her & Nu
09. jun. 2021 | Bolig | ALT.dk

50-årige Mads Steffensen er en af landets absolut mest populære radio- og tv-værter. Han er manden bag Danmarks mest lyttede radioprogram, Mads & Monopolet, vært på Kender du typen? og en ofte brugt vært til store tv-begivenheder. Men nu er det slut - og så alligevel ikke helt. Mads Steffensen skal nemlig være vært på podcasten “Mads og A-holdet”, hvor han sammen med kendte gæster fortsat løser lytternes store og små dilemmaer. Men hvem er den smilende nordjyde egentlig? Ved du for eksempel, at han har er en rigtig dårlig taber? Eller at han også kan kalde sig børnebogsforfatter?

Læs med her og lær – måske – noget nyt om Mads Steffensen.

1. Ville egentligt have været skibsmægler

Det har ikke altid ligget i kortene, at Mads Steffensen skulle være journalist. Efter folkeskolen gik Mads Steffensen på Handelsskolen i Aalborg og efterfølgende blev han udlært skibsmægler. Sidenhen besluttede han sig så for at læse videre til journalist ligesom hans to brødre. Efter endt uddannelse fra Journalisthøjskolen i Aarhus flyttede han så videre til København i 1997, hvor han helst ville bo og arbejde.

LÆS OGSÅ: 6 ting, du (måske) ikke vidste om livsstilseksperten Anne Glad

2. Hunden opkaldt efter verdensberømt fodboldstjerne

Mads Steffensen elsker fodbold, og som barn i Aalborg spillede han selv fodbold i den lokale klub LKB Gistrup. Faktisk er han så fodboldglad, at hans hund er opkaldt efter Argentinas megastjerne Lionel Messi – selvom hans kone syntes, at den skulle hedde Buster.

3. Er en mega dårlig taber – og vinder

Mads Steffensens rolige gemyt og charmerende væsen bliver tit forklaret med henvisning til hans jyske aner - men i virkeligheden er han faktisk slet ikke så stille og rolig, som man skulle tro. – Folk tror måske, at jeg altid er ham den hyggelige fra "Kender du typen?", og det er jeg da også det meste af tiden, men jeg har masser af temperament, og da jeg var dreng, smadrede jeg stort set alt i min nærhed, hvis jeg tabte i sport. Jeg er en mega dårlig taber – og egentlig også vinder. Jeg kan godt lide at hovere, afslører Mads Steffensen i et interview med alt.dk

4. Liverpooltørklæde redder ægteskabet

Som vært i programmet Mads og A-holdet er han med til at dele råd ud til danskerne om blandt andet problemer med kærligheden, men hvordan klarer han selv parforholdets dilemmaer. - Ethvert forhold har en bankbog, hvor man må give og tage lidt indimellem. Eksempelvis har jeg for nylig måtte pille mit elskede Liverpool-tørklæde ned af væggen i soveværelset. Til gengæld fik jeg på et andet tidspunkt lov til at male huset sort. Der har min kone nok også sat nogle point ind på bankbogen, fortæller han i et interview med SE og Hør

5. Har udgivet en fræk børnebog

Foruden tv- og radiovært kan Mads Steffensen også skrive forfatter på sit cv. Han har nemlig skrevet en børnebog ”Drengene fra Bataljon 6-46”, som han i sin tid skrev med sine egne børn i tankerne. – Mine tre børn var inspiration, og den skulle være vild og fræk og sjov. Og med budskabet om at holde sammen, hjælpe hinanden og være god til noget – og fejle engang imellem. Men den er også renset for løftede pegefingre om opdragelse, for den er fræk og fyldt med dril, onde ting og en lille smule kærlighed, fortæller han til Billedbladet

6. Tatoveret i en sen alder

Først som 46-årig besluttede Mads Steffensen sig for at blive tatoveret. Som gæst i programmet ”Under nålen” fortæller han, at han egentligt syntes, at han var lidt for gammel, men at han nu faktisk har tre små tatoveringer, som alle fortæller vidt forskellige historier. Den første forestiller tre små tændstikmænd ved siden af hinanden, og symboliserer hans sønner. Den anden viser en ”snakkende” pingvin og den sidste et solur, der har en helt særlig betydning for både ham og hans kone, da den symboliserer deres allerførste kys.

Anbefalet til dig