Strikkere fra hele verden mødes for at inspirere hinanden – og Agnete er én af dem

Når Agnete Rasmussen kommer hjem fra et strikkesymposium, har hun brug for en uges ferie. Ikke for at hvile sig, næh, tværtimod for at afprøve alt det nye, hun har lært efter syv dage med strikkere fra hele verden. 

Fælles for dem er deres passion for nordisk strik, og at de vender hjem med hænderne fulde af nye teknikker, hovedet fyldt med ideer og hjertet svulmende af fællesskab.

"Det er sådan en fornøjelse. Jeg holder meget af at lære, og her bliver man simpelthen fyldt op med inspiration. Man tænker hele tiden: 'Det der skal jeg prøve!'," fortæller Agnete Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

Hun er pensioneret historiker, passioneret strikker og aktiv formand for strikkeforeningen Gavstrik, som står bag det årlige strikkesymposium. 

Det blev afholdt første gang på Skals Håndarbejdsskole for 25 år siden og kan altså i år fejre 25-års-jubilæum, når mellem 80 og 100 strikkere fra Norden og lande som Japan, Tyskland, Holland og USA mødes til en uge med workshop, foredrag, kulturelle indslag og ikke mindst snak og grin over strikketøjet.

Historierne går tabt

Strik og snak går hånd i hånd, for fællesskabet er lige så vigtigt som at lære at strikke med fem farver eller mestre en svær teknik.

"Og det er dejligt, at der er nogen at lege med," smiler Agnete. 

"Det lyder så barnligt, men det er virkelig et inspirerende miljø. Det er ikke så vigtigt, om man er god til at strikke, bare man kan lide strik og farver. Vi lærer af hinanden, og pludselig er man på vej i en ny retning med sit strikketøj."

Strikkesymposiet er dog ikke kun en legeplads for voksne, det er også kulturhistorisk udveksling. Strik bærer nemlig på fortællinger og traditioner, som ikke må gå tabt.

"Vi har en fælles kulturhistorie i Norden, og i Norge og Sverige har de konsulenter til at bevare og formidle kulturen omkring husfflid og hemslöjd, herunder strik – mens vi i Danmark læner os op ad ildsjæle og frivillige," påpeger Agnete.

"Det betyder, at det, der bevares, ofte er det, der kan sælges – ikke nødvendigvis det mest interessante."

LÆS OGSÅ

Da Anne Ventzel blev ramt af aggressiv brystkræft, tog hun en altafgørende beslutning

”Jeg er utroligt taknemmelig,” siger strikdesigner Anne Ventzel, som følte sig meget grebet af sit netværk, da hun blev ramt af aggressiv brystkræft.

Husk at pille op

Årets tema er inspiration og kreativitet, og programmet skuer både frem og tilbage i tiden – og slår sommetider en sløjfe, der binder fortid og nutid sammen. Som i Ruth Sørensens workshop om at genbruge garn fra gamle sweatre.

"Vores bedstemødre pillede op, vaskede garnet og strikkede om. Det var almindeligt, fordi man skulle spare på resurserne, men det er blevet glemt," eksemplificerer Agnete.

"Men i dag giver det både mening for klimaet og pengepungen at genanvende garnet, og man kan sagtens lave andet end grå sokker af genbrugsgarn."

En anden workshop handler om historiske tekstiler. I samarbejde med Museum Midtjylland får deltagerne, iført hvide handsker, lov til at nærstudere tekstiler fra blandt andet 2. Verdenskrig. Mange af de store designere, som Åse Lund Jensen, har ladet sig inspirere af museernes samlinger af strik, og symposiet ønsker at give deltagerne samme mulighed.

Programmet byder også på foredrag med nogle af strikkeverdenens store navne som Marianne Isager, der fortæller om et spændende liv i maskernes tjeneste.

LÆS OGSÅ

Kærlighed og karriere: Her er Stéphanie Surrugues private kærlighed

Det skulle vise sig, at kærligheden ikke var svær at finde - den var nemlig lige foran næsen på den 47-årige journalist.

"Marianne Isager har gjort dansk design kendt uden for landets grænser. Hendes udtryk er enkelt, smukt og gennemarbejdet," siger Agnete.

"Hun laver ikke noget kompliceret, for at det skal være kompliceret – og det tror jeg, mange sætter pris på."

Symposiet har også plads til de unge og eksperimenterende som tyske Anna Husemann, der arbejder med såkaldt intarsia, en flerfarveteknik, der minder om mosaik, og danske Laura Dalgaard, som er kendt for sine legende og modige udtryk.

Strik på japansk

Man skal ikke lade sig narre af, at symposiet hedder nordisk, for det har flere gange været afholdt uden for Skandinavien, så langt væk som i Sydkorea og Japan, og har haft undervisere fra lande langt ud over Norden. En af dem er japanske Akio. Hun er fascineret af det nordiske look og har været med siden begyndelsen. I år skal hun undervise i sashiko, en gammel japansk lappeteknik.

"Japansk og nordisk design har meget til fælles. Japanerne kan godt lide enkelthed og ro, og det matcher rigtig godt den nordiske strikketradition," siger Agnete og smiler:

"Akio sender os japanske strikkebøger – heldigvis med diagrammer, så vi kan forstå dem!"

Strik og garn er ganske vist hovedattraktionen på symposierne, men deltagerne kan også dykke ned i værtslandets kulturarv. Som da de under en workshop i Norge fik syn for, hvordan kvinder i gamle dage flettede smykker og hårpynt af granrødder, fordi de ikke havde andet.

"Det gav respekt for de kvinder, som gerne ville lave noget smukt, men ikke havde råd til dyre materialer. Kreativitet handler ikke om penge, men om opfindsomhed," påpeger Agnete.

LÆS OGSÅ

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

Svigermors festdragt

Under et besøg i Finland prøvede deltagerne en røgsauna, og en anden gang fremviste en sydkoreansk kvinde under festmiddagen den festdragt, hun havde haft på til sin datters bryllup.

"Der er specielle traditioner for, hvad brudens mor skal have på, mens gommens mor har den samme dragt på i en anden farve. Det havde jeg aldrig fået at vide, hvis hun ikke havde været med," siger Agnete.

Selv om vi i Norden har meget til fælles, afslører symposierne dog også forskelle i kultur og traditioner. I Norge og Sverige har de for eksempel været bedre til at fastholde deres strikketraditioner, end vi har i Danmark.

"Det skyldes måske, at vi som søfartsnation har været mere åbne for påvirkninger udefra, mens de små samfund i Norge og Sverige var mere isolerede og derfor holdt fast i deres egne mønstre og farvekoder," forklarer Agnete.

Festivaler overalt

Siden foreningen Gavstrik blev grundlagt i 1994, er interessen for strik eksploderet. Dengang var der få steder, hvor strikkere kunne dele deres entusiasme for pinde og garn, men i dag vrimler det med festivaler, strikkecafeer og strikkefællesskaber, online såvel som i den fysiske verden.

"Gavstrik blev grundlagt, fordi nogle kvinder, som holdt af strik og garn, savnede et sted, hvor de kunne møde nogen, som var lige så begejstrede som dem selv. Dengang var der ikke så meget hype om strik, men nu er det så populært, at du ikke kan spytte dig frem for strikkefestivaler," smile Agnete.

I sidste ende er det kærligheden til pinde og garn, der binder deltagerne sammen. Uanset om man kommer fra Sverige eller Sydkorea, har været med siden begyndelsen eller lige har lært at slå masker op.

"Du har uendelige muligheder, når bare du har to pinde og et nøgle garn. Du kan male med farver, når du strikker," fastslår Agnete.

"Det er jo egentlig magisk."