-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Philip May tager afstand fra heftig kritik af "Spillet": Det er ikke virkelighed
Philip May, der er én af deltagerne i sæson 2, mener ikke, at der er tale om mobning i programmet.
TV 2-programmet "Spillet" er snart tilbage, men det bliver uden Sarah Grünewald som en del af panelet. I stedet vil influencer Irina Olsen, 38, og den tidligere minister Søren Pind, 56, tage over.
Artiklen fortsætter under videoen:
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Grünewald sagde for et par uger siden, at hun ikke ville være med mere, da hun ikke kunne identificere sig med det uforudsigelige og mentalt hårde, sociale spil.
LÆS OGSÅ: Særligt én ting får Lene Beier til at mærke, at hun bliver ældre
Til BILLED-BLADET har hun blandt andet kaldt "Spillet" for "et menneskeeksperiment" og "mobberi", som ikke passer overens med hendes værdier.
Philip May, der snart får debut i sæson 2 af "Spillet", er ikke enig i Sarah Grünewalds udlægning af.
Det deler han i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet".
– Jeg vil gerne tage afstand fra mobberi-delen. Jeg synes ikke, der er mobning i de programmer, jeg har lavet. Det er lidt ærgerligt, at hun føler, det har været sådan. Måske var der dét i den første sæson. Der er i hvert fald ikke noget i den sæson, jeg var med i. Det er også noget, produktionsselskaber tager stor afstand fra, at der er, forklarer Philip i podcasten.
Samtidig slår han fast, at der er en afgørende forskel fra sæson 1 til sæson 2.
– De, der er med i programmet, ved, hvad de er gået ind til. I første sæson så man, at det var et socialt eksperiment, og det er jo dét, reality nogle gange gør. Og det er ikke virkeligheden, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Endnu et realitypar castet til “Døm vores forhold”
HER&NU har spurgt, hvordan TV 2 forholder sig til, at nogle mener, at "Spillet" er mobberi for åben skærm.
– 'Spillet’ er et socialt eksperiment og fuldstændig som i den virkelige verden, træder forskellige mekanismer i kraft, når vi mennesker sættes under pres. Det kan både være skræmmende og inspirerende at se – og har startet interessante samtaler og refleksioner, hvilket vi da i høj grad er glade for. I den kommende sæson kommer magt til at spille en helt central rolle i ’Spillet’. Magt er et emne, som de fleste af os bevidst eller ubevidst har stærke holdninger til, så derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det også nok skal få sat godt gang i samtalerne, når vi ser, hvordan magten påvirker de medvirkendes moral, alliancer og taktik, udtaler redaktør på "Spillet" Peter Toldberg Gamborg i et skriftligt svar til HER&NU.
En svær balance
Selvom Philip har medvirket i formater som "Paradise Hotel", hvor deltagerne indimellem også bliver ramt på følelserne, var det stadig svært ikke at blive påvirket i "Spillet".
– Det er hammersvært at huske på, at det ikke er virkeligheden. Det har taget mig år at lære at lægge følelserne væk og navigere i noget andet. Alligevel når jeg står i det, kan jeg stadig godt blive påvirket af det. Jeg kan godt forstå, det ikke skal hyldes. Især når det handler om højstatus og lavstatus, medgiver han.
Samtidig kan han godt se underholdningsværdien.
– Men det er hamrende underholdende, og det er også, hvordan man ser på det. Det er lidt ligesom at spille et spil, men det er bare med mennesker. Jeg kan godt forstå, hun (Sarah Grünewald, red.) tager stor afstand fra det, siger Philip, som respekterer Sarahs holdning.
Ville ikke gøre det igen
Philip havde selv en god oplevelse i programmet, men han ville ikke deltage igen.
– Den dag i dag er jeg stadig glad for, at jeg har været med. Mit indtryk var også, at de andre deltagere var glade for det, siger han.
Samtidig savnede han familien, mens han var væk.
– Jeg har prøvet mange realityprogrammer, og det her var intenst. Der var også nogle, der skulle ud hele tiden, forklarer han.
Du kan høre hele podcasten lige her, eller der hvor du normalt hører dine podcasts.