Kvinde er overvældet over julen

Familieterapeut med vigtigt budskab: Sådan "overlever" du julen

Sådan holder du hovedet koldt, når flæskestegen brænder på, og gaverne skuffer, skriver familieterapeut Maria Skogly.

klikk logo

Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Åh nej - nu igen! Julen er her, med alt hvad den bringer af forventninger, stress og små katastrofer. 

Juletræslysene er i et gigantisk virvar, det tager timer at få op, diskussionerne om, hvor man skal fejre juleaften, hvem man skal være sammen med, og hvem der skal "styre" bordplanen, starter straks. 

Sværen nægter at blive sprød, kartoflerne bliver kogt til døde, og rødkålen bliver for syrlig. For mange ender december måned med at blive en blanding af latter, tårer og total kaos. 

Her får du historierne, kaosset og rådene, som kan hjælpe dig med at overleve festsæsonen – med både hjertet og humoren i behold.

Når julekaosset indtager huset

December er måneden med lyskæder, julemusik og en forventning om varme og fællesskab. Overalt bliver vi bombarderet med glansbilleder af den perfekte jul: smilende familier, nybagte peberkager, hjemmetlavet gløgg, og børn der åbner gaver med store øjne fulde af begejstring. 

Virkeligheden? Den er ofte langt mere kaotisk, hysterisk og uforudsigelig, end idyllen som tv'et og sociale medier giver indtryk af.

Og så står du dér, midt i det hele. Juletræslysene er så sammenfiltrede, at selv de mest tålmodige vil rive sig i håret, og diskussionerne starter, før du når at sige "gløgg": Hvor skal vi fejre juleaften? Hvem skal vi være sammen med? Og hvem i alverden skal bestemme, hvem der sidder hvor ved bordet? 

Derefter kommer de evige, klassiske kampe: Flæskesteg eller and? Saftig eller sprød svær? Børn og unge stirrer på deres gaver med utilfredse blikke, mumler "Er det alt?" eller "Jeg fik ikke lige det, jeg ønskede mig!", og du mærker, hvordan tålmodigheden begynder at svinde i takt med lyskæderne, der hænger skævt fra loftet.

Når alt endelig er på plads, nægter sværen at blive sprød, de brune kartofler brænder på, og rødkålen smager ikke, som den skal.

Bonusfamilier forsøger febrilsk at koordinere, hvem der skal være hvor, svigerforældre dukker op med velmente – men alligevel katastrofalt uventede – råd, og køkkenet ligner en slagmark efter peberkagebagning på speed. 

Alt imens du forsøger at holde smilet oppe, mens du tænker, at nissen må være faret vild et sted i gangen – måske sammen med et par vildfarne julekugler og en række lys, der nægter at virke.

Når forventningerne bliver for store 

For nogle bliver julen ekstra tung. Forventningen, om at alt skal være hygge og magi, kan føles uopnåeligt. Nogle forsøger at lave den perfekte adventskalender, pynte huset, så det skinner som et indkøbscenter, eller bage syv forskellige slags småkager – og når alt er færdigt, sidder man tilbage med følelsen af at have løbet et maraton i høje hæle uden pauser. 

Andre gruer for at tilbringe højtiden med familie, de har meget lidt kontakt med resten af året, eller med mennesker, som altid tager kontrol over bordplaceringen, hvilke julesange der spilles, og hvem der får den største portion risalamande.

Og så har vi børnene og de unge mennesker, der ser på gaverne med et kritisk blik, og som bliver en mindre krise i deres verden. 

Den nye sweater er grim eller såååå 2022, bogen er kedelig, og spillet helt ubrugeligt. Du prøver at smile, mens du inderst inde undrer dig over, om dette er takken for alt det, du har gjort hele året. Julen er med ét ikke bare kaos for de voksne, men en strategisk slagmark, hvor hver gave, hver tallerken og hver lyskæde har sin egen dramaturgi.

Når savn møder kaos

Julen kan også blive et spejl for savn og ensomhed. Den første jul uden en, man elsker, kan gøre selv de mest dekorative lys til en påmindelse om alt det, der mangler. 

Duften af peberkager, gløgg og røgelse kan gøre ekstra ondt, når stemmen, man savner, ikke er der til at synge med, eller når den hånd, du plejede at holde i, nu er væk. Stolene rundt bordet er færre, latteren lidt tyndere, og minderne om tidligere juleaftener kommer med både varme og smerte. Det kan være tårer og latter på samme tid, og det er helt normalt.

Samtidig er der plads til humor. For dem, der elsker julen, kan alt blive lidt for meget. Julemusik, der starter i november, lyskæder, der får huset til at ligne et shoppingcenter på speed, og peberkagebagning, der ender i melkrig og kagedej i sofaen – vi kender kaosset. 

Clark Griswold i "Fars fede juleferie" ville være målløs, men vi kan trække på smilebåndet og nikke: ja, sådan er julen. Den er aldrig perfekt, og det er en del af det sjove.

"Perfekte" familier på sociale medier som Instagram og Facebook gør ikke sagen bedre. Smilende familier, nyopdækkede juleborde og et perfekt pyntet juletræ kan ramme som en mur og få ens egen dag til at føles endnu mere kaotisk og utilstrækkelig.

Ensomhed handler ikke kun om at være alene – det handler om ikke at blive set, inkluderet eller forstået. Du kan føle dig ensom selv blandt folk, du elsker, og julen kan forstærke denne følelse. 

Når alt, man ser, er glansbilleder af succesfulde familier, kan det føles som om, man mangler noget i sit liv, som man ikke får tilbage – en længsel, en nærvær, et familiemedlem, som ikke længere er der.

Maria Skogly bedste råd til, hvordan man "overlever" julen

  • Sænk forventningerne: Ikke alt behøver at være perfekt. Kvalitetstid med dem, du elsker, trumfer pynt og orden.
  • Tillad følelserne: Savn, tårer, latter, irritation og glæde kan eksistere samtidig. Det er helt normalt.
  • Tal med nogen: Del dine følelser med venner eller familie, der lytter uden at dømme.
  • Giv dig selv små glæder: Kakao, julefilm-maraton, et ekstra langt brusebad eller en rolig gåtur udenfor.
  • Hjælp andre: Et besøg eller et opkald til nogen, der er alene, kan gøre underværker.
  • Tag pauser: Stress og forventninger kan vente – træk vejret dybt, sæt dig ned, og giv dig selv et øjeblik.

Julen kommer uanset hvad. Lofter og vægge kan forblive uvaskede, træet kan være skævt og hælde mere end Tårnet i Pisa. Der kan være tre eller syv slags julekager, og de kan endda være ultraforarbejdede og købt i Føtex – og det er helt fint. 

Lad kaosset være, lad følelserne være, og husk, at julen også kan rumme minder og nærvær for dem, der ikke længere er her. Der kan være tårer, latter og alt derimellem – og det er helt naturligt.

Kære dig: træk vejret dybt, lad lysene blinke tilfældigt, og husk, at en jul, der er lidt anderledes, også kan være magisk på sin helt egen måde.

Om skribenten

Maria Skogly er uddannet familieterapeut og arbejder som specialpædagog med bred erfaring i at beskæftige sig med familier, børn og unge.

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.