Uanset hvad du overvejer at give din datter i gave, bør du undgå dette

Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.

"Hvad ønsker hun sig i gave?"

En mor spurgte mig om tips til min datters niårs fødselsdagsgave, og jeg følte mig nødsaget til at præcisere: "Hun kan lide det meste, men vi ønsker ikke, at hun får makeup-produkter."

Ansigtsmasker, kropsglimmer, lipgloss – det starter tidligt. Gaver, som min søn næppe vil få. Men som gives til piger med den største selvfølgelighed. Gaver du ikke kan lege med, kun pynte dig med.

Signalværdien ved det vi siger

Tænker vi over, hvad dette indirekte siger? 

"Du skal klæde dig pænt på, for måden du ser ud på er ikke god nok." Det gør mig uendeligt trist. Mange kvinder er så indoktrinerede med denne tankegang, at vi ikke lægger mærke til, at den sniger sig ind i vores børns barndom.

For nylig kunne vi læse om en amerikansk skuespiller, der lancerede sin egen hudplejeserie rettet mod børn ned til 3-årsalderen. Så "skin care" kunne blive en sjov aktivitet for mor og barn. Dette er ikke kun et amerikansk tilfælde, for tanken om at børn kan lege med hudpleje har også vundet indpas i bl.a. Norge.

LÆS OGSÅ

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Og hvor kommer tanken om, at børns hud ikke er god nok fra? Fra internettet først og fremmest. På din mobiltelefon finder du alle disse videoer af børn, der hygger sig med hudplejerutiner. En hud, der absolut ikke har brug for det. Hvorfor bliver det så så udbredt? Det kan vi takke algoritmerne for.

Hvis dit barn er på TikTok, vil appen hellere fodre dit barn med skønhedsvideoer fremfor skakvideoer. Kun fordi det er den type indhold, de tjener flest annoncekroner på. Sociale medier bekymrer sig stadig mindre om, hvad vi vil se, og stadig mere om, hvilken type indhold det kan betale sig for dem at vise os. Og skønhedsindustrien har store summer at bruge på reklamer.

De ved præcis, hvad de gør. De pakker deres produkter ind i navne som "velværeprodukter", men vi kan lige så godt kalde dem for "utilfredshedsprodukter". Jo mere utilfredshed de formår at sprede, jo flere penge kan de tjene. 

De har allerede et solidt greb om os kvinder med vores frygt for at blive ældre. Hvis de også kan få børnene til at plage om hudplejeprodukter, kan de tjene dobbelt så mange penge.

LÆS OGSÅ

"Tænk, at din mand finder sig i det” er en kommentar, som Ingri hører igen og igen

Da Ingri og hendes mand ventede deres andet barn, fandt de på en lidt utraditionel soveløsning.

"Hvilken slags rollemodel er jeg?"

Jeg kan irritere mig rigtig meget over skønhedsindustrien og dens magt. Men jeg skal kunne se mig selv i spejlet og tænke: Hvilken slags rollemodel er jeg? For mine døtre har desværre set mig lægge makeup ved flere lejligheder. 

Hvis de ser en mor, der ikke kan gå ud ad døren uden at bruge en halv time foran spejlet, så fortæller det dem ubevidst noget om, hvad der forventes af en kvinde i offentligheden. At uanset hvor meget jeg taler om, at indersiden er vigtigst, så er det egentlig ydersiden. Jeg kan godt lide at bruge makeup, men samtidig er jeg stadig fri nok til at turde gå i butikken uden makeup. De gange jeg gør det, synes jeg, at jeg er et bedre forbillede.

Men jeg mener, at der er forskel på en voksen kvinde og et barn. Hverken makeup eller hudpleje var et tema for mig eller nogen andre i folkeskolen. I gymnasiet var der derimod nogle triste forsøg på at tegne øjnene op med eyeliner og nogle lidt fejlslagne forsøg med bruncreme. Gymnasiet er en sårbar tid. Det handler om at passe ind og ikke skille sig ud. Men der tænker jeg, at det er endnu vigtigere, at folkeskolen får lov at være et fristed så længe som muligt.

LÆS OGSÅ

Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Der var engang, hvor forældre ikke blandede sig synderligt i deres børns legeaftaler, fritidsaktiviteter eller venskaber – og plejede egne venner, frem for at dyrke de andre forældre i klassen. Sådan er det ikke længere, og det kan være vanskeligt at melde sig ud af det ræs, det sommetider udvikler sig til.

Lad mig præcisere; det handler ikke om, at børn ikke skal have lov til at lege og pynte sig, det handler om, hvor dette behov kommer fra? Der er så mange indgroede forestillinger om, hvad der er den "rigtige" måde at se ud på, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. 

De sniger sig bare ind på os og vores tankegang. Og nu er de klar til at angribe næste generation – tidligere end nogensinde. For er det børnene selv, der kommer på, at de ønsker at rense deres hud, eller er det gamle, næsten usynlige kønsrollemønstre, der klæber sig til dem? 

Som et edderkoppespind, hvor trådene spreder sig langt ud og klæber sig til dig, uden at du helt bemærker det. Før du til sidst sidder der fanget i gammeldags holdninger og tanker om, hvordan en kvinde og pige bør se ud.

Jeg er helt overbevist om, at den bedste julegave, vi kan give vores børn, er et tydeligt tegn på, at de er elsket præcis, som de er. At deres værdi ligger på indersiden, aldrig på ydersiden. 

Men det kræver, at vi forældre tænker nøje over, hvad vi gør, hvad vi siger og ikke mindst køber til vores børn. For det er os, der bestemmer, og det er os, der har pengene. Så vi må bruge dem fornuftigt.

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.