Pia har aldrig været ude og rejse – hun vil hellere bruge alle sine sparepenge på julepynt
Hun og kæresten har ikke bil, de rejser ikke og bor i en mindre lejlighed – til gengæld er Pias verden fuld af julepynt. Hun holder udkig efter de fine ting hele året, og det hele bunder i en enorm juleglæde, som opstod i barndommen.
– Med al min julepynt holder jeg fast i noget, der udelukkende er forbundet med noget godt, rart og hyggeligt – det er dét, julen kan!
59-årige Pia Larsen viser rundt i sin lille lejlighed i København, hvor juleting stråler i farver, perlemor og glimmer alle steder fra, og alt emmer af fortid.
Det er en julestue uden lige, og Pia har valgt hvert stykke pynt nøje ud, for hun elsker den her tid på året og kan ikke få nok af gamle, fine, stemningsfulde juleting, som minder hende om alt det gode i livet og i barndommen.
Faktisk er det julepynt, hun helst bruger sine sparepenge på, og sådan har det været i 25 år.
– Vi har ingen børn, vi har ikke bil, vi har ingen kæledyr, siger hun om hende og kæresten.
– Og jeg har altid boet i en lille lejlighed og aldrig været ude at rejse, men jeg er rig på jul, erklærer Pia, der hellere vil have lidt nyt "juleguf" end ud i verden.
– En ferie varer i 14 dage, men min julepynt kan jeg glæde mig over i årevis, forklarer hun.
Så Pias jul vil faktisk ingen ende tage.
– Det er hyggen, det er lyset i mørket i vintermånederne, og med den gamle pynt er det også noget med at samle historie og beundre det fine håndværk fra før i tiden. Og så står min barndoms jul i et særligt lys, så også derfor kan jeg lide pynten fra førhen.
En heldig fødselsdato
Annonce
Pia er født 3. december. Som barn syntes hun, det var stort at have fødselsdag på en kalenderlågedag!
– Jamen, hvor heldig kunne man være? Min søster og jeg havde altid flere lågejulekalendre og hver vores selvpyntede dekoration med kalenderlys – vi fik selv lov til at tænde lyset hver dag, og det var den eneste tid på året, vi fik lov at "lege" med tændstikker. Uhh, det var spændende.
Pia var også altid med ude at handle ind til julen. Og tanken om Københavns hovedgader, der dengang alle var pyntet med gran og figurer med lys i, kan stadig få julefølelsen frem.
– Der er jo ikke noget at sige til, at man blev "forelsket" i julen, for der var hyggeligt og stemningsfuldt, alle steder man gik.
Som voksen begyndte julepynt-samlingen med en grøn glaskugle-kande og hemmelige fødselsdagspenge fra hendes far.
– Jeg var på loppemarked i november 1999 sammen med min søster, og da havde jeg aldrig før set en glaskugle, der ikke var rund. Jeg faldt for glaskanden, der var fra Vesttyskland i 1950'erne, men jeg blev bildt ind, den var fra 1880'erne, og den var lidt dyr.
Det viste sig, at søsteren havde fået fødselsdagspenge med fra faren, hvis nu Pia fandt noget, hun gerne ville have, så hun fik en skøn jule-fødselsdagsgave. Den grønne glaskande kalder Pia dog i dag en "forræder", fordi den ikke er antik, som næsten alt andet på juletræet.
Smidt ud ved en fejl
Lige siden dengang har Pia købt gammel julepynt på loppemarkeder og i genbrug, men nu finder hun det mest på nettet. Nogle gange sælger hun også noget, for ellers ville skabene ikke kunne lukkes her i lejligheden. Hun har ikke et eneste stykke julepynt fra sit barndomshjem, og det ville hun virkelig gerne have haft.
– Det er gjorde også, at jeg selv begyndte at samle. Vi havde en masse ting, som min søster og jeg havde nørklet som børn, og som hang på juletræet derhjemme, og også glaspynt, men på et tidspunkt blev hele kassen ud smidt ud efter en flytning i familien, og jeg blev så gal og ked af det. Så der var noget, der skulle rådes bod på – jeg tænkte "nu skal jeg godt nok lave min egen samling julepynt!".
Annonce
Det må man sige at Pia gjorde, og i dag tænker hun jul hele året, for der går ikke en dag, hvor hun ikke lige er på nettet og se, hvad der er. Hun arbejder ikke længere, for mange års hårdt fysisk arbejde har slidt på kroppen, og for to år siden fik hun også sclerose. Hun og kæresten lever af hans håndværker-løn, så der er god tid til at kigge efter ny gammel julepynt.
Pia begynder gerne at julepynte i etaper fra først i november, for alene stuens vindue tager en hel dag, og juletræet med dets glaspynt kræver to dage op og ned ad en stige med stor forsigtighed. Selv i soveværelset står et stort snelandskab med koglenisser, og Pia beviser hvert år, at der kan være meget julepynt i en toværelses lejlighed på 64 kvadratmeter!
– Hvor der er vilje, er der en vej, siger Pia i sit gode julehumør.
Hun forsker næsten også i julepynt, for hun har, som hun siger, "gnavet" sig igennem 25 store bøger på flere sprog om alt fra den verdens-ansete tyske glaspynt til smukke, designede svenske juleduge.
– Jeg anede ikke, at der er så meget historie bag julepynt. Jeg elsker hele baggrunden og kan også sidde og kigge på en sjov glasfigur og tænke: "Hvordan får man lige den ide?".
– Meget af den gamle pynt er håndværk, som desværre slet ikke bliver lavet i dag. Og jeg kan godt lide historien – jeg prøver på at samle juleting, som folk er ved at glemme.
Udenfor stopper nogen op og kigger op på vinduerne og Pias jul. Det glæder hende. Og inde bag vinduerne blandt sarte skrøbeligheder, skæve retroting og skattede skandinaviske trænisser savner Pia ikke ret meget.
– Jeg kunne godt tænke mig at komme en tur til til New York og se Rockefeller Centers store juletræ og shoppe juleguf derovre, må jeg indrømme. Og så ville der komme en masse forrædere med hjem!
