Julepynt DIY
Foto: Tia Borgsmidt Nem og kreativ julepynt.
gallery

18 kreative idéer til nem julepynt

Er du en af dem, der aldrig får tid til at pynte op til jul? Eller bliver du stresset bare ved tanken om hjemmelavede dekorationer? Så se med i dette galleri, hvor vi giver dig 18 supernemme idéer, der nok skal få både dig og dit hjem i julestemning.

Grangrene, gløgg og et lille drys sne er sikre tegn på at julestemningen begynder at indfinde sig. Tilsæt fund fra skoven og genbrugsbutikken, og så er du godt på vej til at skabe hyggelig julestemning i hele hjemmet. Mange af idéer er nogle, som børn vil finde hyggelige at nørkle med - så ansæt endelig familiens små hjælpenisser som oppyntningsassistenter!

Kæmpe stage til julebordet

Kæmpe stage til julebordet

Har du – eller en handyman du kender – et forstnerborsæt, kan du selv lave en stor effektfuld lysestage af et stort stykke drivtømmer eller en tyk lægte ved at bore huller, der passer til både store og små lys. Husk at sætte lysene fast i lidt sølvpapir, så træet ikke brænder. Du kan også købe metalkraver til lyshullerne hos bl.a. tempa.dk

Æbletoddy med chili og kanel

Æbletoddy med chili og kanel

Server en glohed æbletoddy på en frostklar dag.

(2 store krus)

  • 5 dl æblemost
  • 4-5 kanelstænger
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 4 tynde skiver frisk æble
  • 2 tynde skiver frisk ingefær
  • evt. 4 cl whisky
  • lidt chilipulver
  1. Varm æblemosten og kanelstængerne op til kogepunktet. Lad det trække i ca. 5 minutter for at få smagen ud af kanelstængerne.
  2. Fordel honning, æble, ingefær og whisky i to store krus. Tilsæt et drys chili, æblemost og kanel, og server.

Enebærkrans

Enebærkrans

Enebær dufter skønt af jul og mange har den stedsegrønne busk i haven. Du kan også finde dem i naturen, hvor de vokser på heder og i sandjord. Vil du bruge enebær til en krans, så klip først masser af små duske, og saml dem derefter i små buketter, som du fæstner til kransen med ståltråd. Du kan gøre som her og binde kransen tykkere i bunden, det giver en fin effekt. Brug gerne en tynd birkekrans som base.

Smuk glaspynt

Smuk glaspynt

Der er tit masser af pynt, som der ikke bliver plads til på træet, men derfor kan det sagtens få lov at stå fremme til skue i en fin æske – især hvis det er smuk gammel glaspynt som her.

Flaske-rensertræ

Flaske-rensertræ

Klip flaskerensere til, så de får form som juletræer, og brug dem i dit nisselandskab eller i et fint stilleben. Du kan f.eks. sætte dem fast i gamle blomsterfakirer som her. Du kan ofte finde de gamle fakirer på dba.dk.

Alternativ adventskrans

Alternativ adventskrans

Kransen behøver ikke være en krans, her er det en gammel patronkasse, fundet på et loppemarked. Den er perfekt til lys og lignende ting kan findes i din genbrugsbutik.

Adventspynt

Adventspynt

Lav en simpel dekoration til dine adventslys med to små stykker pap klippet i split og lidt læder- snor. Hvis du har en variotang, kan du også sætte små snøreringe fast i pappet, og gøre dem ekstra fine.

Lysende sylteglas

Lysende sylteglas

Gem glassene fra sennep, rødkål mm. og brug dem til at lave et helt lyshav i haven med fyrfads i de rensede glas.

Sejlivede sukkulenter

Sejlivede sukkulenter

Pynt adventskransen eller juledekorationen med små sukkulenter, der holder sig fine og grønne længe efter at grangrenene er begyndt at visne.

Lys på stikkerne

Lys på stikkerne

Brug en gammel blomsterfaktir som lysetage. Du kan ofte finde dem på dba.dk eller på etsy.com, hvor du skal søge efter ’flower frog’ eller ’pin frog’.

Honning-søde bordkort

Honning-søde bordkort

Læg en lille honningkage sammen med bordkortet, når du skal dække julebordet.

Driv-tømmerjul

Driv-tømmerjul

Gå en tur ved vandet, og find små stykker drivtømmer, som du kan bruge til julens dekorationer.

Velkomstdrink med et jule twist

Velkomstdrink med et jule twist

Server en nem og julet velkomstdrink bestående af 1/3 tranebærjuice, 1/3 pærecider og 1/3 hvidvin. Pynt drinken med en æbleskræl og en kvist rosmarin, og server.

Brug bærret

Brug bærret

Bind en lille dekorativ krans i gran og dekorer den med små fine mariebær. Det er de bær bær, der vokser på mangeblomstret rose – rosa multiflora – og den findes ofte i skovbryn og ved læhegn.

Juleuro

Juleuro

Lav en simpel juleuro ved at hænge helt enkle stykker pynt på et stykke drivtømmer eller på en solbleget gren.

Læder-ophæng

Læder-ophæng

Brug et gammelt læderbælte som ophæng til din julekrans. Hvis du ikke har et i skabet, kan du finde et brugt i den nærmeste genbrugsbutik.

En skål fyldt med advent

En skål fyldt med advent

I stedet for at lægge din adventskrans på et fladt fad, kan du fylde en smuk skål med kogler og lade kransen hvile herpå.

Kanel-stjerne

Kanel-stjerne

Køb ekstra lange kanelstænger (de fås ofte i Flying Tiger eller Søstrene Grene ved juletid) og lave en duftende kanelstjerne. Lav først to trekanter, og sæt dem så sammen til en stjerne med tynd lædersnor eller ståltråd.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julepynt, DIY og Advent