Søren Pilmark og Susanne Pilmark

Foto: Lilienhoff og Peter Hauerbach/Her&Nu Søren Pilmark og hustruen, Susanne Pilmark, har solgt deres sommerhus på Bornholm.

Søren Pilmark har solgt sit luksuriøse sommerhus til over 7 millioner – se det her

Skuespilleren og hustru har nu sagt farvel til deres gule sommerhus på Bornholm. Det blev solgt til næsten fem millioner over prisen, som de selv gav i sin tid.

I vinteren 2018 satte Søren Pilmark og hustruen, Susanne, deres sommerhus på Bornholm til salg, men de valgte at tage det af og på boligmarkedet af flere omgang i årene efter, da de ikke fandt en køber.

Nu kan parret så glæde sig over, at deres sommerresidensens på den populære klippeø er blevet solgt. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det næsten 100 år gamle bindingsværkshus, som ligger i Bølshavn udenfor Svaneke, satte parret i 2021 igen til salg med en udbudspris på 7.395.000 kroner.

Og i marts i år valgte nogle købere endelig at slå til og erhverve sig det 197 kvadratmeter store sommerhus med yderligere 112 kvadratmeter i kælderen og som har udsigt til vandet, der omgiver solskinsøen.

Salget skete med et afslag på 225.000 kroner, viser den netop tinglyste salgspris, skriver Boliga. Dermed endte slutprisen med at blive 7.170.000 kroner. Det er liebhavermægleren Lilienhoff, der har stået for handlen af det luksuriøse sommerhus.

Stor milliongevinst

Pilmark og konen købte selv det gule sommerhus tilbage i sommeren 2008, og med afslaget har salget af ferieboligen nu her indbragt parret en del mere end, de selv gav for ejendommen for næsten 18 år siden.

Dengang kostede ferieboligen nemlig 2,3 millioner kroner, og det giver således en kontant milliongevinst på næsten 4,9 millioner kroner – dog uden at medregne eventuelle forbedringer i det velholdte sommerhus i de næste to årtier, hvor parret har ejet det.

Søren Pilmarks sommerhus på Bornholm.
Søren Pilmarks sommerhus på Bornholm. Foto: Lilienhoff

Bornholm er steget meget i popularitet som feriemål i de senere år, og sommerhushandlerne i 2021 havde i gennemsnit en kvadratmeterpris på lige over 22.400 kroner, skriver Boliga.

Salgsprisen på skuespilleren og hustruens sommerhus kan således også omregnes til en solid kvadratmeterpris på godt 36.400 kroner, hvilket dermed er over prisgennemsnittet for ferieboliger på øen.

Se flere billeder af Søren Pilmarks sommerhus her.

Om Søren Pilmark

  • Uddannet skuespiller i 1977
  • Gift med Susanne, som er frivillig marketing- og kommunikationsmedarbejder i SOS Børnebyerne
  • Far til Louis, Anton og Amanda
  • Har medvirket i film som ’Blinkende Lygter’ og ’Kongekabale’, i tv-serier som ’Gøngehøvdingen’, ’Riget’ og ’Forbrydelsen”, og teaterstykker som ’Ordet’, ’Hamlet’ og ’Richard III’. Desuden er han kendt for at underholde med ’Pallesen og Pilmark Show’, ’Ørkenens Sønner’ og sin medvirken i DSB’s reklamer med Harry og Bahnsen. Han er også en passioneret tryllekunstner
  • Han er ridder af Dannebrog og har modtaget et utal af hædersbevisninger. I 2006 instruerede han kortfilmen Helmer & Søn, der blev nomineret til en Oscar
  • I 2020 udkom han også med bogen ’Varieté. Laurits og Valdemar’, der handler om en provinsvarieté i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Laurits er en berømt tryllekunstner
Se, hvad vi ellers skriver om: Sommerhus, Boligindretning, Boligkøb og Kendte

610x200_woordy_knap2.jpeg