Hækleopskrift top
SPONSORERET indhold

Hækl selv: Smuk top i oldemormønster

Hækl en top, der er let og luftig til den varme sommer. Få her hækleopskriften på den fine sommertop fra Drops Design. Toppen er helt i klassisk oldemormønster, og det er oplagt, at du lader farvevalget give toppen personlighed - er også et godt projekt til dine garnrester.

Af:: Design: Drops Design Foto: Drops Design
07. jul. 2023 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Skøn top i oldemormønster

Størrelse: XS - S - M - L - XL – XXL.

hækleopskrift på top.jpg

Garn: Drops Paris, 200-200-250-250- 300-300 g fv 17 naturhvid, 50-50-50-50- 50-50 g fv 30 jeansblå, 50-50-50-50-50- 50 g fv 66 blomme, 50-50-50-50-50-50 g fv 68 mandel, 50-50-50-50-50-50 g fv 70 kirsebærblomst, 50-50-50-50-50-50 g fv 71 mandarin fra Garnstudio.

Hæklenål: nr. 5. Hæklefasthed: 14 stgm i bredden og 8,5 rk i højden = 10 x 10 cm. OBS: Husk at nål nr. kun er vejledende. Får du for mange m på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få m på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

Lm: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 lm skal være lige så lang som 1 fm/stgm er bred.

Mønster: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle rk i mønsteret set fra r-siden. A.1 viser mønsteret med stgmgrp. A.2 viser indtagningerne til ærmegab. Vælg diagram for din størrelse.

Striber: Se diagram A.3. 1 rk i A.3 = 1 rk i A.1/A.2. A.3 hækles til arb måler ca. 37- 39-41-41-43-45 cm, derefter hækles der videre med farven naturhvid til færdigt mål. Klip tråden i slutningen af rk ved behov, så det hele tiden hækles skiftevis 1 rk fra r-siden og 1 rk fra vrangen OBS: Sørg for at trådene er lange nok til at sy toppen sammen med når den skal monteres.

Bemærk: Hver rk med stgm starter med 3 lm. Rk afsluttes med 1 stgm i 3. lm på starten af forrige rk. Forstykke og bagstykke hækles frem og tilbage, nedefra og op. Arb sys sammen i siderne og på skuldrene.

Bagstykke: Hækl 56-64-68-72-80-88 lm – læs forklaring over, på nål 5 med farven naturhvid i Drops Paris. Vend arb, hækl 1 fm i 2. lm fra nålen, derefter hækles der 1 fm i hver lm = 55-63-67-71- 79-87 fm (denne rk er vrangen). Næste rk hækles således fra r-siden: Hækl A.1a i første fm, hækl A.1b totalt 13-15-16-17- 19-21 gange, hækl A.1c i de 2 sidste fm. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når der er hæklet 4-4-4-5-6-6 rk med stgmgrp i farven naturhvid, hækles der striber – læs forklaring over (stgmgrp fortsætter som før). Når arb måler ca. 33-34-35-36-37-38 cm og næste rk skal hækles fra vrangen, lukkes der af til ærmegab således: Hækl A.2c, fortsæt A.1b til der er 3-4-4-4-5-5 stgm-grp tilbage på rk, hækl A.2a over de sidste m. Videre hækles der som forklaret under. Størrelse XS: Fortsæt aflukningen frem og tilbage således til de 2 sidste rk i A.2 er tilbage. Skift til farven naturhvid og hækl de 2 sidste rk i A.2, arb måler ca. 39 cm og det er lukket 2 stgm-grp i hver side til ærmegab. Klip og hæft trådene. Størrelse S - M - L - XL - XXL: Fortsæt aflukningen frem og tilbage således. Samtidig når arb måler 39-41-41-43-45 cm, afsluttes striberne og det hækles videre med farven naturhvid til færdigt mål. Når A.2 er hæklet færdig i højden, måler arb ca. 40-41-42-45-46 cm og det er lukket 3-3-3-4-4 stgm-grp af i hver side til ærmegab. Fortsæt frem og tilbage med stgm-grp som før, dvs. næste rk hækles således fra r-siden: Hækl A.1a i 1. m, hækl A.1b totalt 9-10-11-11-13 gange, hækl A.1c over de sidste m. Hækl til arb måler 41-43-45-47-49 cm. Klip og hæft trådene.

Forstykke: Hækl på samme måde som bagstykke. Når forstykket er hæklet færdig på samme måde som bagstykket, måler arb ca. 39-41-43-45-47-49 cm. Hæft ikke trådene. Nu hækles der strop i hver side som forklaret under.

Strop: Start fra siden og hækl således:

  • Hvis rk starter fra retsiden: Hækl A.1a, hækl A.1b totalt 2-2-2-2-2-3 gange, hækl A.1c.
  • Hvis rk starter fra vrangen: Hækl A.1c, hækl A.1b totalt 2-2-2-2-2-3 gange, hækl A.1a. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til stroppen måler ca. 20 cm i alle størrelser (stroppen skal ligge over skulderen og sys til bagstykke – prøv eventuelt toppen og tilpas længden på stroppen). Klip tråden. Hækl en tilsvarende strop i den anden side.

Montering: Sy stropperne til bagstykket yderst i hver side. Sy sidesømmene – sy oppefra og ned kant mod kant med farven i hver stribe. Stop sømmen når der er ca. 14 cm tilbage nederst i hver side (slids).

Kant rundt i halsen: Start midt ovenpå den ene skulder, og hækl på nål 5 med farven naturhvid således: 1 fm om 1. stgm, * 4 lm, spring over 1 stgm/stgm-grp (ca. 2 cm), 1 fm om næste stgm/lm *, hækl fra *-* langs med stropperne og rundt i halsen, og afslut omgangen med 4 lm og 1 km i 1. fm. Klip og hæft tråden.

Kant rundt om ærmegabene: Start i siden under ærmet, og hækl på nål 5 med farven naturhvid således: 1 fm i sidesømmen, *4 lm, spring over ca. 2 cm, 1 fm om næste stgm/lm*, hækl fra *-* rundt om hele ærmegabet og afslut omgangen med 4 lm og 1 km i 1. fm. Klip og hæft tråden.

hækl-selv-sommertop-diagram--mål.gif

hækl selv top.jpg

Anbefalet til dig