Strik selv: Lang bluse med trekant fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Lang bluse med trekant

Det indsatte stribestykke på blusen er en smart detalje, som får forstykket til at se lille og smalt ud. Blusen er fin med et smalt bælte i en af stribernes farver.

Af: Lene Holme-Samsøe for Perming Foto: Jacqueline Fluri
14. apr. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Lang bluse med trekant

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 84 (92) 100 (108) cm.
Vidde nederst: 155 (165) 174 (183) cm.
Hel længde: 70 (71) 72 (73) cm.
Garn: Scarlet, 6 (6) 7 (8) ngl hør (fv nr. 04) og Scarlet Print 3 (4) 4 (5) ngl blåmeleret (fv nr. 09) fra Permin.
Kvalitet: 58 % hør/16 % bomuld/ 26 % viskose. 50 g = ca. 150 meter.
Pinde: Rundp nr. 3 og 3½ (80 cm).
Strikkefasthed: 22 m og 29 p i glatstrik på p nr. 3½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde. Overtrækningsindtagning (= o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.
Bemærk: Alle dele strikkes frem og tilbage på rundp.

Forstykke: Slå 173 (183) 193 (203) m op på rundp nr. 3 med blåmeleret. Strik 3 cm r på alle p (se Bemærk). Skift til rundp nr. 3½, og fortsæt i glatstrik med hør i hver side og blåmeleret på midten. Strik med 2 ngl hør og 1 ngl blåmeleret, og sno garnerne på vrsiden af arb ved farveskift, så huller undgås. Første p (= r-siden af arb): 41 (46) 49 (54) r med hør, 91 (91) 95 (95) r med blåmeleret, 41 (46) 49 (54) r med hør. Tag samtidig 1 m ind i hver side, når arb måler 5 cm. *Næste p (= r-siden af arb): Tag ind således: 1 r, 2 r sm, strik, til der mangler 3 m: 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), 1 r. Strik 5 p glatstrik, hvor m strikkes i hør eller blåmeleret, som m viser*. Gent fra *til* i alt 6 gange (= 161 (171) 181 (191) m på p). Indt i siderne fortsætter, men samtidig mindskes antallet af blåmelerede m midt på arb således (fra r-siden): 1 r, 2 r  sm, strik med hør, til der er strikket hen over alle hør-m + 1 blåmeleret m, skift til blåmeleret, og strik, til der mangler 1 blåmeleret m, skift til hør, og strik r, til der mangler 3 m: 1 o-indt, 1 r. Der er nu 2 m mindre med blåmeleret, og taget 1 m ind i hver side. Strik 5 p glatstrik, hvor der strikkes med hør over hør og blåmeleret over blåmeleret. Strik disse 6 p i alt 6 gange (= 149 (159) 169 (179) m på p). Fortsæt med indt og  farveskift således (fra r-siden af arb): **1 r, 2 r sm, strik med hør, til der er strikket 1 blåmeleret m, skift til blåmeleret, strik 2 r sm, strik, til der mangler 3 blåmelerede m: 1 o-indt, skift til hør, og strik, til der mangler 3 m: 1 o-indt, 1 r. Strik 5 p glatstrik med hør over hør og blåmeleret over blåmeleret**. Gent fra **til** i alt 11 gange (= 105 (115) 125 (135) m på p). Nu er alle indt i siderne foretaget. Ærmegabet begynder, når arb måler 51 cm, eller når der er strikket minimum et par cm efter sidste indt i siderne. Bemærk, at der samtidig med ærmegabsaflukningerne (se nedenfor) fortsat tages ind i de blåmelerede m på hver 6. p (fra r-siden af arb) således: Strik hør-m r med hør, skift til blåmeleret, strik 2 r sm, strik r, til der er 2 blåmelerede m tilbage: 1 o-indt, skift til hør, og strik r p hen. Tag ind på denne måde på hver 6. p i alt 6 (6) 7 (7) gange.

Ærmegab: Luk af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 3, 2, 2, 1, 1 (4, 3, 2, 1, 1, 1) 4, 3, 2, 2, 1, 1, 1 (4, 3, 3, 2, 2, 1, 1) m (= 75 (79) 83 (89) m på p), når alle indt i de blåmelerede m er foretaget/ 23 (23) 25 (25) blåmelerede m på midten og 26 (28) 29 (32) hør m på hver side af disse. Fortsæt lige op med denne inddeling af m. Når ærmegabet måler cirka 9 (10) 11 (12) cm, og alle indt er foretaget, hviler de midterste
23 (23) 25 (25) m til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk af i halssiden på hver 2. p for yderligere 3, 2, 2, 1, 1, 1 m. Når ærmegabet måler 18 (19) 20 (21) cm, lukkes af til skrå skulder på hver 2.
p (fra ærmegabssiden) for 5, 5, 6 (6, 6, 6) 6, 6, 7 (7, 7, 8) m. Strik den anden side magen til, blot spejlvendt.


Ryg: Strikkes som forstykket, blot med mindre halsrunding. Fortsæt, til ærmegabet måler 18 (19) 20 (21) cm. Lad de midterste 43 (43) 45 (45) m hvile til halsudskæring, og strik hver side færdig for sig, idet der lukkes af til skrå skulder i samme højde og på samme måde som på forstykket. Strik den anden side magen til, blot spejlvendt. Ærme: Slå 70 (74) 78 (84) m op på rundp nr. 3 med blåmeleret. Strik 3 cm r (se
Bemærk). Skift til rundp nr. 3½, og fortsæt i glatstrik med hør. Strik, til ærmet måler 30 cm. Luk nu af til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for 4, 2, 2, 2 m og derpå for 1 m 6 (8) 8 (9) gange. Luk til slut for 2 m
3 (3) 4 (5) gange og for 3 m 3 gange. Luk de resterende 8 m af på én gang. Strik et ærme magen til.


Montering: Sy den ene skuldersøm. Strik med rundp nr. 3 ca. 118 (118) 122 (122) m op med blåmeleret langs halsudskæringen (inkl. de hvilende m). Strik 2 cm r frem og tilbage på rundp. Luk af i r. Sy den anden skuldersøm og halskanten sammen. Sy ærme- og sidesømme. Sy ærmerne i ærmegabene.

Hendes Verden nr. 15/2014

► SE OGSÅ: Strikkeskolen

► SE OGSÅ: Nemme bluser med striber og riller 

► SE OGSÅ: Strik selv: Bluse med bådudskæring og lang ryg