
Det store sommerhoroskop: Fisken
Se i dette horoskop, hvordan din sommer bliver, hvis dit stjernetegn er Fisk - både på kærligheds- og jobfronten.
Fisken 20/2-20/3
Ikke alle dage bliver lette og ubekymrede, men der sker trods alt en masse dejlige og positive ting. Du kan føle dig begrænset, og du vil møde modstand. Det gælder om at finde kreative udveje og være fleksibel, så åbnes der nye døre.
Arbejdet
Der sker ikke de store ændringer i din arbejdssituation, medmindre du ønsker det. Tingene er lidt på pause, og det går godt i det daglige. Har du ekstra tid til rådighed, så få færdiggjort gamle opgaver og ryddet op omkring dig. Så er du klar til at tage fat i årets sidste måneder, hvor mulighederne er flere.
Familien/boligen
Planer kan blive ændret eller aflyst, samtidig kan økonomien lægge en dæmper på ønskerne. Hvis I står sammen i familien om at finde på og kommer med ideer, vil I få skønne oplevelser og en ferie, I længe vil huske tilbage på med glæde. Børn vil fylde meget, positivt, så her vil du have øget fokus.
Kærligheden
En sjov sommer venter, hvor du og din partner kan kaste jer ud i mange nye eventyr og oplevelser. Er du åben for impulsive udflugter og eventuelt en rejse, får I det til at ske. Hvis du ikke er i et forhold, så vil slutningen af sommeren byde på mulighed for dates. Kast dig ud i det, det betaler sig.
Sommerens bedste råd: Vent med de meget store og vigtige beslutninger.
Læs alt om stjernetegnet Fisken, og få ugens horoskop lige her