Stenbukken
SPONSORERET indhold

Det store sommerhoroskop: Stenbukken

Se i dette horoskop, hvordan din sommer bliver, hvis dit stjernetegn er Stenbuk - både på kærligheds- og jobfronten.

Af: Lykke Larsen Foto: Wendy Plovmand
17. jun. 2022 | Horoskop | ALT for damerne

Stenbukken 22/12-20/1

Igennem længere tid har du haft alt for meget at tage dig af. Det har været slidsomt, og du har bekymret dig. Det er derfor vigtigt, at du finder tid og rum til at slappe af og genfinde gejsten og energien. Du har brug for nye input, så tag mere ud.

Arbejdet

Du er hurtig til at sætte gang i nye projekter. For hurtig. Det, du har mest brug for lige nu, er tid og plads til at slappe godt af. Vent derfor med de ting, du kan, så du har overskud til opgaverne. Du har det bedst, når du selv sætter dagsordenen, men det skal ikke blive til en kamp om at bestemme.

Familien/boligen

Du kan ikke få nok af at være sammen med din familie. Det er din største glæde og her, du finder fornyet styrke. Det bliver helt sikkert også til nogle boligprojekter, dine ideer er store og dine ambitioner større. Du er god til at sætte familien i gang med alt muligt, men glem ikke at holde pauser.

Kærligheden

Det virker meget tiltrækkende på dig, når din partner viser, at denne er med på dine impulsive ideer og sjove projekter. Du er meget charmerende, når du er entusiastisk, og det er ikke svært at være eller blive forelsket i dig. Nyd den ekstraopmærksomhed, og dyrk kærligheden her i sommeren.

Sommerens bedste råd: Fokuser på personlig udvikling og ny læring.

Læs alt om stjernetegnet Stenbukken, og få ugens horoskop lige her