Opskrift på kylling med fennikel

All-in-one-kylling med fennikel og nektariner

Dette er virkelig nem mad. Alt er i et ovnfast fad eller i en bradepande. Lige til at sætte på bordet.

Kylling med fennikel til 4

Total:50 minutter

Ingredienser

  • 1 stor kylling, gerne økologisk
  • olivenolie
  • 2 økologiske citroner
  • 1 fennikel
  • 2 bananskalotteløg
  • eller rødløg
  • 5 fed hvidløg
  • 2 dl hel boghvede
  • 2-3 dl vand eller
  • grøntsagsbouillon
  • 2-3 nektariner
  • salt

Sådan laver du kylling med fennikel & nektariner

  1. Tænd ovnen på 250 grader. Del kyllingen i 8-10 stykker. Gnid den med lidt olivenolie og salt, og kom den i et stort ovnfast fad eller i en bradepande. Brun den i den varme ovn i 10-15 minutter, eller til kyllingen har taget lidt farve. Skru ned for ovnen til 190 grader.
  2. Skær citronerne i skiver imens. Skær fenniklen og skalotteløg i både, og snit hvidløget i tynde skiver. Skyl boghveden. Kom det hele i fadet, og fordel vand eller bouillon over. Sæt fadet i ovnen igen, og lad det stege i 15-20 minutter.
  3. Skær nektarinerne i både, og kom dem ved. Steg i yderligere 5-10 minutter i den varme ovn, til boghveden er mør, og kyllingen gylden og gennemstegt. Smag til.
  4. Server straks, gerne med en sprød salat til.
PRØV OGSÅ: Grøn gazpacho