Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Madplan med nem aftensmad
Nem og lækker aftensmad til hele ugen - få opskrifterne i ALT.dks populære madplan.

Madplan med nem aftensmad

Citronbagt laks, lækre burgere med avocado & svinekød i karry: Her er ugens madplan til dig

Så har ALT.dk en dugfrisk madplan klar til dig med 5 lækre opskrifter på nem aftensmad til ugen der kommer + en skøn opskrift på en lækker rabarber crumble, du kan bage, hvis du får gæster eller blot hvis du får lyst. Som altid finder du alle opskrifterne + en indkøbsliste lige til at printe ud her på siden.

I denne uge starter vi ud med at lave lækker hverdagsmad med kylling, nemlig wokmad med kylling, peberfrugt, champignoner og porrer.

Tirsdag serverer vi en rigtig dejlig, sund, enkel og sommerlig ret, som ikke tager lang tid at lave; Lun linsesalat med pocherede æg og sprød bacon. Og du skal ikke lade dig afskrække af de pocherede æg, de er meget nemmere at lave, end du tror.

Onsdag skal vi have lækker citronbagt laks med sprød blomkålssalat med sennepsvinaigrette, og torsdag det Knorr-dag. Der skal vi have svinekød i karrysauce med ris - en skøn karryret med frisk hakket koriander og ristede løg. (Sponsoreret)

Fredag skal vi have burgere med avocadomousse og gedefeta, og hvis det gode vejr holder, griller vi hakkebøfferne udendørs. Som altid byder madplanen også på en lille lækkerbisken – i denne uge er det en lækker crumble med årets første rabarber. Kagen smager skønt med en skefuld flødeskum, vaniljecreme eller is til.

Du finder alle opskrifter + en indkøbsliste lige her. God fornøjelse & velbekomme!

INDKØBSLISTE UGE 20

KØD/FISK
600-700 g laks
500 g hakket oksekød
500 g svinekød i strimler
500 g kyllingebryst
8 skiver bacon + evt. 8 stykker bacon mere eller 4 stykker lufttørret skinke.

FRUGT/GRØNT
6 fed hvidløg
2 avocado
1 rødløg
1 rød peberfrugt
3 gule peberfrugter
2 porrer
2 store tomater
¼ agurk
100 g champignoner
1 bundt friske asparges
1 bakke blommetomater
1 mellemstort løg
1 bundt bredbladet persille
3 citroner
1 lime
½ blomkål
2 rødløg
1 lille bundt dild
1 stort bundt koriander
1 bundt persille
1 bundt basilikum
1 bundt brøndkarse
Kartofler til 4 personer (til laksen)

MEJERI
4 store æg
3 spsk yoghurt 10 %
40 g gedefeta, eller almindelig feta, hvis du foretrækker det

KOLONIAL/DIVERSE
4 burgerboller
2 spsk. fiskesovs
1 spsk. østerssovs
2 spsk. ingefær
Æggenudler/nudler til 4 personer
2 dåser linser
1-1½ spsk dijonsennep
1 spsk æbleeddike
1 dl ristede løg
2 dl Basmati ris
1 brev Knorr Curry Sauce – 100% Naturlige Ingredienser

Vil du også bage rabarbercrumble, skal du bruge:
350 g rabarberstilke, 50 g sukker, 75 g smør, 75 g hvedemel, 75 g brun farin, 50 g hasselnøddekerner, 50 g grovvalsede havregryn (eller uristet mysli), 100 g yoghurt naturel (10%, fast græsk yoghurt), 1 spsk flormelis, 1/3 vaniljestang (kornene) og 1 dl piskefløde.

 

Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:

  1. Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
  2. Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
  3. Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
  4. Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
  5. En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
  6. Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
  7. Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Knorr, Madplaner og Nem aftensmad