Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Chokoladeroulade
Foto: Thomas Hergaard

Chokoladeroulade - opskrift fra Hjemmet

Chokoladeroulade med appelsin

Print

Arbejdstid:
40 min
Bagetid:
8-10 min.
Fryse-egnet
3 æg
150 g sukker (knap 2 dl)
75 g chokolade
2 spsk kakao
4 spsk hvedemel
70 g kartoffelmel (1 dl)
1 tsk bagepulver
Fyld:
100 g smør
100 g flormelis (2 dl)
1/2 dl cremefraiche (18%)
1 appelsin (revet skal)
2-3 tsk appelsinsaft
Endvidere: sigtet kakao, frugt og nødder

  1. Pisk de hele æg og sukker sammen.
  2. Smelt chokoladen og rør den i.
  3. Bland kakao, hvedemel, kartoffelmel og bagepulver og vend det forsigtigt i æggemassen.
  4. Kom bagepapir på bagepladen og hæld dejen ud herpå.
  5. Bag rouladebunden midt i ovnen ved 225 grader i 8-10 min.
  6. Vend bunden ud på sukkerdrysset bagepapir og dæk straks med et fugtigt viskestykke over bagepapiret. Lad bunden svale af.
  7. Fyld: Rør blødt smør og flormelis sammen til en creme og rør cremefraiche i sammen med appelsinsaft og revet appelsinskal.
  8. Fordel cremen over den helt kolde bund og rul sammen herom.
  9. Sigt kakao over før servering og pynt evt. rouladen med frugt og nødder.
Se, hvad vi ellers skriver om: Roulade, Chokoladekage, Appelsin, Chokolade og Bageopskrifter