
SPONSORERET indhold
Geniale grovboller: Rugbrødsboller
Lækre bløde rugbrødsboller med masser af gode frø og kerner.
14 stk. rugbrødsboller |
Total: 30 min
Ingredienser
Surdej:
100 g groft rugmel
3 dl lunkent vand
Dej:
1 dl kærnemælk
2 dl mørk øl
2 dl surdej
1 spsk. maltsirup
1 spsk. salt
2 spsk. kakaopulver
75 g skårne rugkerner
75 g hørfrø
25 g solsikkekerner
50 g chiafrø
100 g fuldkornshvedemel
ca. 150 g rugmel
Sådan bager du rugbrødsboller
- Rør vand og mel sammen, og lad det stå tildækket på køkkenbordet 3-4 dage.
- Rør kærnemælk med øl, surdej og sirup. Tilsæt salt, kakaopulver, kerner, frø og fuldkornsmel. Rør dejen godt – helst på en røremaskine, og tilsæt gradvist rugmel.
- Fordel dejen i muffinforme, og stil på køl til næste dag.
- Tag formen ud, og lad den stå på bordet ca. 1 time, inden bollerne bages ved 180 gr. i ca. 30 min.