TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Hjemmebagte Oreo-kiks
Foto: Martin Dyrløv

Hjemmebagte Oreo-kiks - opskrift fra Hjemmet

Hjemmebagte Oreo-kiks

Skønne Oreos, der er nemme at bage, og som smager endnu bedre end de færdigkøbte!

printer Print
plate 15 stk.

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: 12 min.
Dej:
175 g hvedemel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
100 g smør (blødt)
100 g farin
100 g sukker
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
Creme:
75 g blødt smør
1 tsk. vaniljesukker
150 g flormelis

Sådan bage du selv OREOS

  1. Sigt mel, kakao og bagepulver sammen, og tilsæt salt.
  2. Pisk smør, farin og sukker cremet, og pisk æg og vaniljesukker i. Rør melblandingen i dejen.
  3. Form dejen til ca. 30 kugler (á ca. 20 g), og læg dem med god plads på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem flade – brug evt. et cookiestempel.
  4. Bag kagerne ved 180 grader varmluft i ca. 12 min. Lad dem køle af på pladen i 5 min., og flyt dem så over på en rist til afkøling.
  5. Creme: Pisk smørret luftigt i 1 min. med en håndmikser, og pisk vaniljesukkeret i. Sigt flormelissen, og pisk den i smørret ved lav hastighed. Pisk cremen luftig i 1 min. ved høj hastighed.
  6. Læg kagerne sammen 2 og 2 med en skefuld smørcreme imellem.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Bageopskrifter