Kærnemælksboller med appelsin
SPONSORERET indhold

Kærnemælksboller med appelsin

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv disse lækre appelsinovertrukne kærnemælksboller med rosiner.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
12. okt. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid:
45 min.
Hævetid:
min. 1 time
Bagetid:
15 min.
Fryse-egnet
(16 stk.)
15 g gær
2½ dl vand
2½ dl kærnemælk
2 spsk koldpresset olie
1 spsk fintrevet appelsinskal
250 g durummel
ca. 400 g hvedemel
1 spsk salt
evt. 125 g rosiner
Pynt: 3 spsk appelsinsaft (+ evt. 1 spsk sukker)

  1. Rør gæren ud i lunt vand (maks. 37 grader). Tilsæt kærnemælk, olie, appelsinskal og de to slags mel (hold lidt tilbage).
  2. Ælt dejen godt igennem (5-8 min.). Tilsæt salt og evt. rosiner og ælt et par min. mere.
  3. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. 1 time ved stuetemperatur eller natten over i køleskab.
  4. Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 16 boller.
  5. Lad dem hvile på bagepladerne, mens ovnen varmes op til 225 grader.
  6. Pensl bollerne med appelsinsaft (evt. rørt med sukker) og bag dem ca. 15 min. Stil dem til afkøling på en rist.