
Foto: Find opskriften her!
Nem nudelsalat med teriyakistegt kød
Prøv den nemme nudelsalat med teriyakistegt kød, der serveres med limebåde og cashewnødder.
plate
4 personer
Af Bente Nissen Lundsgaard
Ingredienser
2 stegte svinekoteletter uden ben, 2 cm tykke
1 spsk. olie
4-5 spsk. teriyakisauce
Nudelsalat:
200 g ægnudler
200 g små buketter broccoli
1 hjertesalat
1 mango
2 gulerødder
Dressing:
1 lille rød thaichili eller 1 tsk. sambal oelek
1 spsk. tahin (kan udelades)
4 spsk. lime- eller citronsaft
2 spsk. sojasauce
2 spsk. olie
Pynt:
Frisk koriander
Tilbehør:
limebåde og cashewnødder
Sådan gør du
- Skær de stegte koteletter i lange, tynde skiver. Varm olien op i en wok eller på en stegepande. Steg kødstrimlerne i olie og teriyakisauce et par min.
- Kog nudlerne efter anvisning på emballagen, kog broccolibuketterne med 2 min. af kogetiden. Kom nudler og broccoli i en si, og overbrus dem med koldt vand. Afdryp, og anret dem på et fad. Skyl og snit hjertesalaten.
- Skræl mangoen, og skær den i både. Skær gulerødderne i meget tynde stænger. Bland salat, mango og gulerødder med nudel-broccoliblandingen.
- Hak thaichilien fint, og pisk den sammen med tahin, limesaft, sojasauce og olie. Dryp dressingen over salaten.
- Fordel de stegte koteletstrimler over. Pynt med koriander. Server med limebåde og cashewnødder til drys.
Tre nemme thairetter
Se, hvad vi ellers skriver om: Thai-mad, Nudler, Nem aftensmad, Kød og Hovedret
Læs Også
Følg ALT.dk/MAD på Facebook
Få vores NYHEDSBREV: