Orangemarmelade
SPONSORERET indhold

Orangemarmelade

Brug altid økologiske appelsiner til marmelader, hvor skallen også anvendes. Sukkeret konserverer orangemarmeladen, som smager fantastisk på et stykke nybagt brød med smør.

Foto: Columbus Leth
23. jan. 2015 | Opskrift | BoligLiv

Orangemarmelade

Tid: ca. 30 min. plus kogetid
(2 glas marmelade)

500 g økologiske appelsiner
5 dl vand
7-8 dl sukker
2 atamonskyllede syltetøjsglas


1. Skyl appelsinerne, og skær dem i tynde både. Fjern alle kerner. Skær halvdelen af appelsinbådene i små fine stykker.

2. Kom den anden halvdel af appelsinbådene i en blender sammen med 1 dl af vandet, og blend det godt sammen, til det er flydende.

3. Kom de blendede appelsiner, resten af vandet og de finthakkede appelsiner i en gryde. Kog under låg ved svag varme i 1 time.

4. Tag gryden af varmen, og mål indholdet. Til hver deciliter appelsinmarmelade bruges 1 deciliter sukker.

5. Kom marmelade og sukker tilbage i gryden, og kog uden låg ved svag varme, til marmeladen begynder at tykne. Kogetiden er svær at beregne, men hold øje med marmeladen efter ca. 30 min.

Tag gryden af varmen, når marmeladen tykner. Afkøl marmeladen, før den hældes på atamonskyllede glas.