Picnicbrød med kylling
SPONSORERET indhold

Picnicbrød med kylling

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Et skønt brød med lækkert fyld er både godt på madpakken eller til skovturen. Prøv dette herlige brød med fyld af kylling, ost og grønt, der er perfekt i picnickurven,

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
15. jun. 2020 | Opskrift | Hjemmet
1 brød til 8-10 personer | Total: en time, 40 min | Arbejdstid: en time

Ingredienser

Fyld:

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 15 g smør eller 1 spsk. olie
  • 300 g frisk spinat
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • 250-300 g kogt eller stegt kyllingekød
  • 150 g revet ost

Dej:

  • 15 g gær
  • 3 dl vand
  • 150 g fuldkornshvedemel eller fuldkornsdurummel
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • ca. 250 g hvedemel

Pynt:

  • 1 æg
  • sorte og hvide sesamfrø

Sådan gør du:

  1. Fyld: Pil løg og hvidløg, og snit dem fint. Steg dem bløde og blanke i smør eller olie i en dyb pande.
  2. Rens peberfrugten, og skær den i tynde strimler. Steg dem med løgene i 5-8 min.
  3. Skyl og slyng spinaten, og vend i grøntsagerne. Varm igennem, til den akkurat falder sammen, og krydr med salt og chili. Hæld blandingen i en skål, og afkøl.
  4. Pluk kyllingekødet i små stykker, og bland dem med grøntsagerne. Tilsæt revet ost.
  5. Dej: Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt fuldkornsmel, sukker og salt. Rør hvedemel i (hold lidt tilbage), og ælt dejen blank og smidig i 5 min. Lad dejen hvile tildækket i 30 min.
  6. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel (ca. 25 x 40 cm). Læg fyldet ned langs midten af dejen, fold enderne op, og luk dejen omkring fyldet.
  7. Læg brødet med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir, og lad den hvile tildækket i 15 min. Varm ovnen op til 180 grader.
  8. Pensl brødet med sammenpisket æg, og drys med de to slags sesamfrø. Sæt pladen midt i ovnen i ca. 40 min., til brødet er gennembagt. Nyd brødet lunt eller afkølet.

Anbefalet til dig