Pinzimonio opskrift
SPONSORERET indhold

Pinzimonio – sprøde grøntsager med olivenolie

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Blandede grøntsager skåret ud i mundrette stykker. F.eks. bladselleri, kinaradise, agurker, gulerødder, broccoli, blomkål, peberfrugt, nye persillerødder og pastinakker. Beregn ca. 8-10 blandede stave pr. person.

Af: Sandra Pugliese Foto: Line Thit Klein
11. nov. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

4-6 spsk ekstra jomfruolivenolie
½ - 1 tsk knust flagesalt.

Italiensk bønnecreme:

1,5 dl tørrede hvide, bønner, lagt i blød i koldt vand natten over
4 dl vand
1 knsp piri piri chiliflager
2 spsk koncentreret tomatpuré
2 rosmarinkviste
½ dl grøntsagsbouillon – kogende vand med ¼ tsk bouillonpulver
2 spsk olivenolie eller 1 spsk olivenolie og 1 spsk smør
½ økocitron, fintrevet skal og saft
1 fed hvidløg, finthakket
2-3 kviste frisk oregano, kun bladene, finthakkede
salt og friskkværnet peber

Tilbehør: ristet rugbrød og sprøde grøntsager.

Sådan laver du grønsagssnack

Skær grøntsagerne ud i mundrette stykker og servér med olie og salt.

Italiensk bønnecreme
Kassér udblødningsvandet og kog bønnerne i 4 dl vand sammen med chili, tomatpuré og rosmarinkviste. Tilsæt evt. mere vand undervejs om nødvendigt. Bønnerne skal koge 1-1 ½ time og vandet skal koges ind, så det knapt dækker bønnerne. Fjern rosmarinen.

Blend bønnerne og kogevandet. Tilsæt lidt af grøntsagsbouillonen til du har en cremet masse. Det gøres nemmest med en stavblender.

Varm olien – eller olie og smør – i en gryde, tilsæt hvidløg og oregano, svits et minuts tid og tilsæt bønnepuréen. Tilsæt gradvist mere grøntsagsbouillon og lad det simre 8-10 min, mens du rører i det hele tiden. Det skal ende med at være en lind puré, så brug bouillonen til at justere med.

Smag til med citronskal- og saft, salt og peber. Servér bønnecremen lun sammen med grøntsagsstængerne og ristet rugbrød.