Spyd med peanutsauce og friske grønsager
Foto: Ditte Ingemann og Anne Kring

Spyd med peanutsauce og friske grønsager

Skal du på picnic, er denne ret et godt valg. Du får både protein, masser af friske grønsager og sunde fedtstoffer. En god kombination, der mætter godt – og er nem at lave på forhånd.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 4 Person(er)

19 g kulhydrat pr. person

Spyd:
600 g kyllingebryst
4 spsk tamari
2 fed hvidløg
2 spsk mørk sesamolie
1 spsk lyse sesamfrø

Sauce:
1 rødløg
1 fed hvidløg
2 tsk kokosolie
6 spsk peanutbutter (uden sukker)
2 spsk tamari
saft fra 1 lime
1 spsk kokossukker
3-4 dl vand

Grønt:
600-800 g friske grønsager, f.eks. sukkerærter, radiser, asparges, peberfrugt, agurk, grønne bønner eller gulerødder

Sådan gør du:

Start med at lægge grillspyddene i en skål med vand i ca. 1 time. På den måde undgår du, at spyddene brænder, og kødet slipper lettere. Skær kyllingebrysterne ud i små tern, og bland dem med tamari, revet hvidløg, olie og sesamfrø. Hvis du har tid, så lad det trække på køl i 1 time, og ellers kom kyllingestykkerne på træspyd med det samme, 4-5 stykker på hvert spyd. Varm en grillpande rigtig godt op, og tilsæt en smule olie på panden. Læg spyddene på panden, og grill dem, indtil de er gennemstegte, det tager ca. 5-6 minutter.
Hak løg og hvidløg fint. Varm olie op i en lille gryde, og svits løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt peanutbutter, tamari, limesaft, kokossukker og vand, og rør godt rundt, så peanutbutteren bliver opløst, og saucen bliver jævn og cremet. Lad saucen koge op, og smag den til med kokossukker, limesaft, tamari og evt. en smule chili.

Servér kyllingespyddene med peanutsauce og friske, sprøde grønsager.

Opskriften er fra kogebogen Low carb - sund og slank med få kulhydrater

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund aftensmad, Aftensmad og Ditte Ingemann