Se 3 lækre brødopskrifter
SPONSORERET indhold

Se 3 lækre brødopskrifter

Af: Rikke Gryberg Foto: Colombus Leth
13. okt. 2010 | Mad | ALT for damerne

1 stk.

5 dl vand
1 spsk honning
25 g gær
2 tsk salt 2 spsk olivenolie
200 hvedemel
200 g halvsigtemel
200 g rugmel


Rør vand, honning, gær og salt sammen i en skål. Kom olivenolie, hvedemel, halvsigtemel og rugmel i og ælt dejen godt, gerne i 12 minutter (røremaskine). Lad den hvile i 20 minutter. Ælt dejen i hånden til en rund bowlingkugle og læg den i en rund bagekurv drysset med rigeligt mel. Lad den hæve i ca. 2 timer. på en bageplade med bagepapir. Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet ind midt i ovnen og hæld 1 dl i bradepanden. Sluk ovnen i 5 minutter, tænd den herefter igen på 200 grader og bag brødet i ca. 30 minutter, til det har en sprød skorpe.

Valnøddebrød med appelsin og timian

Et brød med muskler og masser af power, som fx kan bruges til sandwich

eller som tilbehør til en god salat.

1 dl appelsinjuice/-saft

2 dl vand

25 g gær

2 tsk sennep

2 tsk mørk malt

2 tsk groft salt

500 g italiensk hvedemel

50 g rugmel

1 tsk frisk eller tørret

timian

1 tsk frisk eller tørret

oregano

75 g grofthakkede

valnøddekerner


Rør appelsinjuice, vand og gær sammen i en skål. Tilsæt sennep, malt og salt. Rør hvedemel, rugmel, krydderier og nødder i og ælt dejen godt sammen, gerne i 12 minutter (røremaskine). Lad dejen hvile tildækket i 1 time. Form et stort brød af dejen og sæt det på en bageplade med bagepapir. Kom lidt mel på toppen og lad dejen efterhæve i ca. 4 timer. Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet i ovnen, kom lidt vand (1 dl) i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd den igen på 200 grader og bag brødet i ca. 30 minutter (25 minutter, hvis det er to små), til det er sprødt og mørkt. Er du i tvivl, så vend brødet og mærk efter, om det er sprødt og lyder hult i bunden.

Rughavrebrød med figner Et godt brød at starte dagen på eller til mellemmåltidet, men også spændende til efterårs- eller julefrokosten.

2 stk.


25 g gær

3½ dl lunkent vand

4 dl ymer

1 spsk sirup

2 tsk salt

600 g italiensk hvedemel

250 g rugmel

150 g havregryn

½ dl olivenolie

100 g tørrede figner

ekstra havregryn til drys

Rør gæren ud i vand og ymer i en skål, tilsæt sirup og salt. Kom hvedemel, rugmel, havregryn og olivenolie i. Skær fignerne i tynde strimler og tilsæt dem. Ælt dejen godt, gerne i 12 minutter (røremaskine) og lad den hvile i 20 minutter. Form dejen til to runde bowlingkugler. Læg dem
på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i ca. 2 timer, inden du forsigtigt laver 12 snit rundt i kanten af hvert brød. Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Pensl brødene med vand, drys med havregryn. Sæt brødene ind i ovnen, kom 2 dl vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd den igen på 200 grader og bag brødene i ca. 30 minutter, til de er sprøde og gyldne.