De internationale modeuger er ved at være overståede, og blandt næste sommers store tendenser springer flere referencer til 1920’erne i øjnene. Mærker som Alberta Ferretti, Burberry Prorsum, Roberto Cavalli og Balenciaga viste alle kollektioner med subtile hints til den jazzede flapper-stil, og det har straks fået amerikanske medier til at drage paralleller mellem 1920’ernes turbulente økonomi og nutidens finansielle mareridt i USA.
Skørtelængde afslører økonomien
Traditionelt set følger moden nemlig økonomien, og man taler om, at børsens tilstand afspejler sig i kvinders skørtelængder:
Et kort skørt signalerer således i teorien en økonomi på vej op, mens lange skørter i mørke farver er tegn på økonomisk recession. Set i lyset af dette års finanskrise kan det umiddelbart undre, at designere genopliver 20’er-stilens frivolske påklædning med korte længder, frynser og fjer, men det kan tolkes som et tegn på, at modeverdenen forsøger at trække økonomien med op igen.
Sommermode anno 2009: Fra venstre Alberta Ferretti, Balenciaga, Alberta Ferretti, Roberto Cavalli
Dén tror amerikansk Vogues chefredaktør, Anna Wintour, dog ikke helt på:
"Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg tror økonomien er på vej tilbage op, fordi vi ser korte skørter, men jeg er ikke sikker på, at jeg tror på det," siger Wintour således til den amerikanske avis Houston Chronicle.
Anskuer man flapper-trenden fra en mere dyster vinkel, kan den nemlig også ses som et varsel om et forestående børskrak, a la det på Wall Street i 1929, der sendte chokbølger gennem USA og resten af verden. Før krakket i 1929 var moden eksperimenterende og innovativ, ligesom den også har været det i årene efter årtusindskiftet og op til i dag (tænk fx Balenciagas revolutionerende nye former, Viktor & Rolfs fantasifulde fjollerier, og Lanvins konstante stiludvikling).
Efter krakket i 1929 ændrede kvindemoden sig drastisk til at omfatte lange kjoler og mere kvindelige snit, og ærbarhed blev igen sat i fokus, i og med kvinder søgte mod økonomisk tryghed.
Billede 1 og 2 fra venstre: 1920'ernes It-pige, skuespillerinde Louise Brooks. Billede 3 og 4: Eksempler på 1930'er mode.
Annonse
Profetien for 2009
Betyder det så, at vi måske til næste efterår vil kunne forvente lange nederdele og konservative farvetoner over hele linjen som resultat af endnu et år med skrantende børser?
Simon Doonan, kreativ direktør for stormagasinet Barney’s i New York, mener ikke, at man i dag kan hænge sin hat på, at moden stadig følger økonomiske udsving helt så slavisk som i forrige århundrede:
”I dag går designerne i højere grad deres egne veje, og viser hvad de gerne vil på catwalken uden så megen tanke på økonomien. Men man har kunnet se til New Yorks modeuge i år, at indkøberne er mere forsigtige med, hvad de udvælger på grund af økonomien. De går efter de sikre items, som de ved sælger, og som ikke kræver så meget af kunden,” fortalte Doonan for nylig til den amerikanske radiostation NPR.
Det er dog ikke kun indkøberne, som satser på ’sikre’ designs. Også på catwalken søger flere designere åbenlyst tilbage til deres rødder med næste sommers kollektioner, og under de internationale modeuger har store spillede som Versace, Jean Paul Gaultier og Giorgio Armani præsenteret designs, der leder tankerne tilbage på mærkernes grundkoncepter.
Stephanie Solomon, vice præsident og modedirektør for den amerikanske butikskæde Bloomingsdale’s kommenterer på fænomenet i Houston Chronicle:
"De (designerne) reflekterer tilbage på tider, hvor der ikke var så megen tumult, og de genlancerer de største hits. Når økonomien er ustabil, søger man tilbage til, hvad man gør bedst. Det er den menneskelige natur – både personligt og fra et design-standpunkt."
Om det betyder, at 1920’er stilen bliver kortlivet i denne omgang, vil altså være op til de enkelte designhuses økonomiske fandenivoldskhed, men bestemt også i høj grad til det generelle humør i samfundet. Uanset hvad, vil vi inden for de næste to sæsoner få svar på spørgsmålet om, hvorvidt mode stadig følger kursernes fald og opture.
INFO
Flapperstilen:
Betegnelsen 'flapper' kom til i år 1920, og beskrev den nye generation af unge kvinder, som klædte sig i hidtil uhørt korte skørter, klippede deres hår kort og dansede til jazzmusik natten lang. Flapper-pigen havde et afslappet forhold til alkohol, sex og rygning, og gjorde i det hele taget op med sine forældres mere stive traditioner og normer.
Skuespillerinden Louise Brooks blev med sit bobbede hår og femme-fatale fremtoning et ikon for flapper-generationen.
