Kvinder med stil: Victoria Kraft
SPONSORERET indhold

”Drop de lange schellak negle, lip-lineren og øjevipperne. Det er bare så meget mere sexet med et naturligt look”

Victoria Kraft er 19 år gammel og arbejder til daglig for GANNI. Få et indblik i hendes seje univers.

15. mar. 2016 | Mode | Eurowoman

Victoria Kraft er 19 år gammel og arbejder til daglig som butiksassistent hos GANNI i Store Regnegade. Ved siden af driver hun sin egen webside www.victoriakraft.com, som er hendes digitale atelier. Her har hun samlet sig portfolio med grafiske collager, styling jobs og ikke mindst hendes blog, hvor hun bl.a. deler sine lækre outfits. Her får du et indblik, i hendes seje univers.



På mig her har jeg GANNI læder jakke, Iron Maiden T-shirt, BIBI CHEMNITZ nederdel, secondhand lakstøvler og solbriller fra Oliver Peoples.



Når jeg er derhjemme, kan jeg godt bare lide at være helt simpelt klædt på uden så mange dikkedarer. På mig her har jeg Levis jeans og GANNI T-shirt.



Sidste sensommer på madmarkedet i kødbyen, med en dejlig kold øl i hånden.
Jeg var her klædt på i flared jeans fra Zara, Adidas Neo sneakers, Mulberry taske, GANNI læderjakke neopren bluse og solbriller fra &Other Stories. 

Hvad er din favorit butik?
Jeg køber naturligvis rigtig meget GANNI. Ellers er Wood Wood altid en favorit, mens jeg også er storforbruger i H&M, Zara, COS og Weekday.

Hvad er din favorit webshop?
ASOS er jo ganske enkelt bare god. Ellers er jeg ret vild med Farfetch, hvor man altid kan finde sit næste drømmekøb.

Bedste shoppetip?
Tag alene ud og hav dine headphones med dig, når du shopper. Lyd er en af de største inspirationskilder for mig, når det kommer til stil, så det nytter ikke noget at have et sludrechatol med sig. Gå ind i dig selv og tænk over, hvad du mangler, og hvad netop du synes er smart.

Hvem er dit største stilikon?
Jeg er bedst til at lade mig inspirere af forskellige mennesker og typer. Det afhænger også meget efter, hvad jeg i den pågældende periode er mest modtagelig overfor. Lige for tiden er jeg ret optaget af Ana Kras (fotograf og kunstner), Jeanne Damas (model) og Irina Lakicevic (tandlæge, blogger og stylist).

Hvilken webside finder du mest inspirerende?
Det er svært kun at udpege én. Mine mest besøgte må være: www.space-matters.com, www.wearesodroe.com, www.visualoptimism.blogspot.com, www.vice.dk, www.cover.dk & www.soundvenue.dk.

Bedste budgettip?
En klassiker – high-street butikker. Det er så nemt og dejligt for din pengepung. Jeg har forleden købt et par funky bukser med print til 179,- i H&M, som jeg elsker. Statements til high-street-priser er jeg stor stor fan af. 



1. Wood Wood har lavet et super sejt par solbriller, som jeg med garanti skal have fat i. Formen er funky, men alligevel ret skarpe i udtrykket. Lige netop dét, som jeg leder efter.

2. Jeg er en idiot til at holde mine hvide sneakers rene. Med mit æstetiske øje supplerer jeg derfor også oftest de hvide af slagsen til min samling. Det næste par må være et par Fila Disruptor II i helt hvid.

3. Et par hvide jeans. Min kæreste og jeg har lidt et elske-hade forhold til sådan et par. Dem her fra Mango er faktisk lidt seje, synes jeg. 

4. En navy blå jakke i technic stof fra Zara's herreafdeling. Jeg er besat af jakker og ønsker mig derfor også altid nye.



Hvad er dit bedste køb nogensinde?
Jeg har næsten lige købt en ny læderjakke til samlingen fra GANNI. Den er sort og har de vildeste detaljer med ruskind og for i rød satin. Jeg er en frysepind, så jeg glæder mig til, at det for alvor bliver lysere og varmere i vejret, så jeg kan begynde af bruge den! Jeg er sikker på, at det i hvert fald er et af mine ultimative bedste køb.

Bedste skønhedstip?
Drop de lange schellak negle, lip-lineren og øjevipperne. Det er bare så meget mere sexet med et naturligt look. En fugtgivende og matchende foundation eller concealer, en øjenbrynspen og lidt bronzer til kinderne er her mine tre uundværlige til tasken. Clinique's "Even Better" med SPF15 er her.


LÆS OGSÅ: Gannis Helene Skytte deler sit bedste budgettip 

LÆS OGSÅ: Amalie friede til sin kæreste: "Han ville aldrig have gjort det selv" 

LÆS OGSÅ: Her er de 20 bedste serier nogensinde