-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Førstehjælp til dit hår
De fleste drømmer om et flot, fyldigt og blankt hår, men mange bakser med forskellige problemer, som forhindrer dem i at opnå den perfekte frisure.
Problem
Mit hår kruser
Løsning
Et kruset hår kan være naturligt tørt eller opstå i en periode, hvor dit hår mangler fugt, typisk om vinteren. “Vask håret med Redkens nye serie Smooth Lock, der tilfører håret mandelolie, som plejer i dybden og giver langtidsvarig kontrol af kruset hår. Har du meget fint hår, bør du kun bruge denne serie en gang om ugen, så håret ikke bliver tynget,” siger Bettina Lervig fra frisørsalonen The London Shop. “Til styling vil jeg anbefale en hårolie, der giver fugt og er
udglattende, hvis du føntørrer håret. Kom lidt ekstra olie i det tørre hår for at lægge de sidste små hår ned, så det bliver blankt og glat.”
Problem
Mit hår er farveskadet
Løsning
Farver du dit hår, er du nødt til at tilpasse dine hårplejeprodukter for at bevare glansen og farven. Du kan også bruge en shampoo med farvepigment med jævne mellemrum, der opfrisker din farve. “Først og fremmest har du brug for en god klipning, så alle de spaltede spidser kommer af. Er dit hår overbehandlet, kan en toningsfarve i en varmere nuance få håret til at se sundere ud. Børst aldrig håret, mens det er vådt, og start ude i spidserne, og bevæg dig ind mod rødderne – ikke omvendt,” siger frisør Stephen McKinder.
Illuminating Restore fra Sassoon, 249 kr. // Popular BN1 fra Mason Pearson hos Barnholdts.com, 900 kr. // Alchemic Shampoo, Golden fra Davines, 205 kr.
Problem
Mit hår knækker
Løsning
Sørg for at få klippet håret regelmæssigt, ellers knækker dine spidser og bliver skrøbelige – det er som regel hovedårsagen til, at dit hår aldrig bliver rigtig langt. Og pas på med at bruge hårelastikker med metallukning og metalhårspænder, der kan knække dit hår. Lad derimod håret hænge løst eller brug en gummielastik. “Du kan også have svagt hår fra naturens side, og her er det vigtigt med masser af genopbyggende pleje. Bain Age Recharge Shampoo fra Kérastase indeholder protein, der styrker hvert enkelt hårstrå og gør håret smidigt, så det ikke knækker,” siger frisør Bettina Lervig.
Snag-Free Hair Elastics fra Blax, 69 kr. for 8 stk.
Bain Age Recharge Shampoo fra Kérastase, 210 kr.
Problem
Mit hår er mat og livløst
Løsning
“Hår med en glat overflade reflekterer mere lys og shine end hår med tekstur. Hvis du vil have mere glans til dit hår, kan du farve det med en semi-permanent hårfarve i en varm tone. Brug også Diamond Polish fra Sassoon, der tilfører masser af glans til tørt hår,” siger Steven MacKinder fra MacKinder Hair i København. Husk at være forsigtig med varmestyling, og brug en god fugtgivende balsam efter hver hårvask. Undgå saltvandsspray og hårpudder, der matterer håret, men brug i stedet produkter, der tilfører glans.
Diamond Polish fra Sassoon, 229 kr. // 3 Minute Miracle Shine fra Aussie, 120 kr. // Intensive Hair Mask fra Sensai, 425 kr.Problem
Mit hår er slidt efter brug af krølle- og glattejern
Løsning
Det hotteste lige nu er styling-detox, hvor du simpelthen lægger føntørreren og glattejernet på hylden. Giv dit hår en måneds pause, og lad dit hår lufttørre med lidt olie i, som samler spidserne.
Hvis du skal bruge varmestyling, har frisør Gun-Britt Zeller et godt råd: “Brug krøllejern og glattejern med keramisk turmalin-belægning, som er varmebeskyttende, eller en føntørrer med ion-funktion, der skader håret mindre, og en coolshot knap, så du kan afslutte med kold luft, hver gang du tørrer dit hår. Brug også varmebeskyttende produkter inden varmestylingen, og giv håret en god kur.”
Bamboo Smooth Anti-Breakage Thermal Protectant Spray fra Alterna, 239 kr. // Intense Hydrating Mask fra Moroccanoil, 259 kr. // Satin Hair 7 Colour fra Braun, 499 kr.
Problem
Mit hår bliver hurtigt fedtet og fladt
Løsning
“Vask dit hår maks. to til tre gange om ugen, så du beskytter det naturlige fedtlag i hovedbunden kaldet sebum. Vænner du kroppen til at producere mindre sebum, bliver håret hverken fedtet eller tungt. Imens dit hår vænner sig til dette, kan du bruge en hårpudder, som trækker fedtstofferne ud af håret og neutraliserer duftstofferne,” siger frisør Gun-Britt Zeller. Husk altid kun at komme balsam i længderne, så dit hår ikke bliver tynget i hovedbunden. Kram gerne en saltvandsspray i rødderne af håret for at få lidt volumen, og hav din hårpudder med i tasken.
Star Dust + mini size fra GB by Gun-Britt, 169 kr. // Awapuhi Wild Ginger Texturizing
Sea Spray fra Paul Mitchell, 225 kr.