"Det er nok den største sorg, jeg har haft i mit liv"

Anne Sofie tager imod i butikken, hvor hylderne bugner med tasker, punge, strikkeudstyr og ikke mindst nøgleringe med alle mulige tryk.

"Jeg kan godt lide, at der sker noget, siger den unge kvinde, som i øvrigt er på vej til Italien for at købe nye læderkvaliteter til sine videre eksperimenter."

Det lå ellers ikke lige for, at Anne Sofie skulle være hverken selvstændig eller arbejde med læder. Hendes opvækst er mildest talt utraditionel, og hendes karrierevej er faktisk en direkte udløber af hendes fars seneste fængselsophold.

Den største sorg

Anne Sofie er vokset op med en far, der var stofmisbruger og havde siddet inde i 18 år, allerede da hun kom til verden. Hendes mor var psykisk syg og forsvandt mere eller mindre ud af datterens liv, da den lille pige var 10 måneder.

Anne Sofie beskriver en opvækst, hvor hendes far ofte var så påvirket af alkohol og stoffer, at han bare mumlede et eller andet, når hun ville i kontakt med ham. Hun var med ham ude og købe og sælge stoffer, ligesom hun var sammen med hans ligesindede venner.

"Min far har været en rigtig bandit, og set i bakspejlet var det ikke i orden, at jeg voksede op under de forhold. Men det var det liv, jeg kendte. Min far har altid været sød mod mig. Han var det kærligste menneske. Jeg kan ikke mindes tidspunkter hvor jeg følte mig utryg", siger Anne Sofie.

Tværtimod havde hun og hendes far et tæt bånd. Og det havde de fortsat, da Anne Sofie som 15-årig kom på efterskole. I hvert fald indtil den dag, hvor hun fik at vide, at han havde fået en dom på 10 måneder og var kommet i fængsel.

"Det er nok den største sorg, jeg har haft i mit liv", fastslår Anne Sofie.

I de følgende år så hun ikke sin far. Hun boede hos en halvbror og senere hos en kusine, og så vidt hun husker talte hun kun med sin far, når han ringede til hendes fødselsdag. Da Anne Sofie som 18-årig blev mor til Ella, kom den nybagte morfar ganske vist og så sit barnebarn. Men nu begyndte Anne Sofie decideret at tage afstand til ham.

"Min fars stoffer skulle slet ikke være en del af mit liv nu, hvor Michael og jeg havde fået en lille", siger hun.

Stoffri?

Kort efter røg Anne Sofies far igen i fængsel. Hvor han under afsoningen før var blevet rykket rundt mellem flere jyske fængsler, sad han denne gang i Søbysøgård Fængsel, tæt på hvor Anne Sofie boede, og han bad hende komme på besøg. Det gjorde hun, og det var her, hun blev introduceret til det læderarbejde, der i dag er hendes levevej.

Læderet havde faren lært at arbejde med i fængslets værksteder og under hendes besøg viste han Anne Sofie, hvordan man gjorde og lærte hende at bruge værktøjet. Hun syntes, det var spændende og fik noget med hjem, hun kunne arbejde videre på.

Under opholdet på Søbysøgård forsøgte Anne Sofies far også at blive stoffri. Dog uden held. Men da han efter at være blevet løsladt blev kørt ned på sin scooter, fik knust sit ben og derfor ikke kunne klare trapperne til sin lejlighed, gav hans datter ham et tilbud. Han kunne flytte ind hos hende – under forudsætning af, at han holdt sig fra alkohol og stoffer.

"Her kom han på hård afvænning. Det var første gang i mit liv, min far var clean, og jeg havde svært ved at tro, han kunne holde det. Når vi havde været hjemmefra, spurgte jeg naboerne, om det havde været nogen forbi. Men det havde der ikke", siger Anne Sofie.

Mens hendes far boede hos hende og hendes familie, foreslog han, at de skulle bestille noget læder. Og snart sad far og datter sammen hver aften og arbejdede med læderet. Samarbejdet fortsatte, efter farens ben var helet, og han var flyttet hjem til sig selv igen. De to talte dagligt sammen og drøftede nye læderideer – og alt muligt andet.

"Pludselig kunne man snakke ordentligt med min far. Han er blevet meget mere nærværende, efter han er blevet stoffri", siger Anne Sofie.

Talt ud

Da Anne Sofie fik smag for at arbejde med læder, gik hun hjemme med sine to døtre, og hun fik efterhånden produceret så mange nøgleringe, at hun viste dem frem i en butik i Odense. Butikken ville ikke alene gerne forhandle nøgleringene, de solgte dem også hurtigt. Det samme gjorde de næste butikker, hun tilbød dem.

Det førte til, at Anne Sofie for tre år siden oprettede sit firma, som hun valgte at kalde Læderfar.

"Det var min far, der viste mig læderet og lærte mig at arbejde med det. Det kunne bare ikke hedde andet", siger hun.

Nøgleringene sælger forsat rigtig godt. Men der er også kommet mange nye produkter på hylderne. Alt designer og producerer Anne Sofie selv – godt hjulpet af sin far, der kommer på hendes værksted stort set hver dag.

Også andre familiemedlemmer har i dag en finger med i spillet. Svigermor har lært Anne Sofie at sy på maskine og giver også et nap med i produktionen. Og kommer der en stor ordre f.eks. på nøgleringe til et firma, må Michael også i gang, når han kommer hjem fra sit arbejde som tømrer. Selv døtrene hjælper til.

"En dag sad min far og foldede forsendelseskasser, som Ella og Lilli derefter stablede", siger Anne Sofie og tilføjer:

"Pigerne forguder deres morfar, og i dag stoler jeg så meget på ham, at jeg lader ham passe dem alene. Det, havde jeg aldrig troet, var muligt."

Hun fortæller, at hun og hendes far har fået talt ud. Han har fortalt hende, hvordan misbruget bundede i hans egen hårde barndom, hvor stofferne kunne dæmpe smerterne en smule.

"Det var det nemme valg, han tog, og det gav bagslag senere. Men alt er snakket igennem, og vi er helt afklarede", siger Anne Sofie og kigger rundt i butikken:

"Det er vildt, at det her startede i en fængselscelle."