Pænt regntøj og smarte regnjakker
Foto: Christian Vierig/Getty Images Thora Valdimars i en smart postkasserød regnjakke.

Regnjakker kan sagtens være smarte!

Regntøj behøver ikke at være grimt: Her er 7 smarte regnjakker

Når himlen er grå, gælder det om at finde de regnjakker, du rent faktisk gider at gå i. Vi har gjort det lettere for dig og fundet 7 regnjakker, som pepper ethvert gråvejr op.

Åh, Danmark. Det ene øjeblik sætter man næsen op efter bare ben, lette jakker og rosé i eftermiddagssolen og det andet efter sprøde frakker og jeans. Men det, man får, er som regel mere gråt, blæsende og ustadigt. Særligt nu, hvor efteråret og vinteren står for døren, er det som om, regnen følger trop.

LÆS OGSÅ: Her er 9 overgangsjakker, som gør dig klar til efteråret

Heldigvis kan man glæde sig over, at flere og flere tøjmærker synes at have fået medlidenhed med os, der bor på de køligere og mere regnfulde breddegrader. Det har i hvert fald nærmest aldrig været så nemt at se pæn ud i regnvejr, som det er nu.

Vi har samlet en liste med smarte regnjakker, som er i butikkerne netop nu.

blaest-poncho.jpg

Den sporty

Kapper er en hel genre for sig selv inden for regntøj, og denne fra norske Blæst er et godt og sporty eksempel, som nemt kan kastes udover frakken og pakkes væk igen, når regnen stopper. Med stifter og designer Lisbeth Lillebøe i ryggen har mærket vundet priser for både sin miljørigtige produktion, men også for sine elegante designs i fine farver og god kvalitet.

Blæst, 2.699 kr.

danefae-regnjakke.jpg

Den feminine

Danefæ er et dansk mærke, der laver tøj tilpasset det lunefulde, danske vejr. Inspireret af den nordiske mytologi og det kolde klima, er Danefæ særligt dygtige til at designe overtøj – herunder også regntøj. Denne fine, mønstrede jakke i skønne røde nuancer og med trykknapper i metal er perfekt til at skærme for regnen.

Danefæ, 1.199 kr.

Den drengede

Lad dig ikke skræmme af, at den oprindeligt er lavet til mænd. Skatermærket Carhartt er blandt favoritterne hos mange modeller, når det kommer til et praktisk og sejt look. Denne anorak giver noget kant til ethvert outfit – især til et par Levi’s-jeans med en klud om halsen.

Carhartt, 1.200 kr.

becksoendergaard-regnjakke.jpg

Den gennemsigtige

Vi har alle mærket frustrationen over at mangle funktionelt regntøj, der ikke går på kompromis med designet og heller ikke ødelægger vores hverdagssæt. Her er den transparente regnjakke et godt bud til de grå dage: Gennemsigtig og klassisk i snittet – Becksöndergaard har klaret sagen for dig.

Becksöndergaard, 499 kr.

hvid regnjakke hunter.jpg

Den smarte

En kridhvid jakke til mudder, regnbyger og efterår? Hunter siger ja! Jakken har fine referencer til den klassiske korte trenchcoat med feminint taljebælte samt flapper på ryggen. Dertil er den pyntet med et fint plisseret stykke nederst på ryggen og stiklommer i siderne.

Hunter, 1.695 kr.

Den nymoderne klassiker

Rains har under sloganet "Defying Danish Weather since 2012" specialiseret sig i regntøj i bedste skandi-stil: Det er enkelt, brugbart og klassisk. Jakkerne har typisk en mat overflade, som er både elegant og praktisk. De fås både med lynlås- eller knappelukning og har en hætte med kasket indbygget. Den fås i forskellige længder, med bindebånd i taljen og i forskellige farver lige fra gul til sort, armygrøn og navyblå.

Redigeret og opdateret af Julie Bruun Lund.

regnhat didriksons.jpg

Bonus: Så hatten passer
Når jakken er på plads, er der kun tilbage at sørge for, at hovedet også holdes tørt. Hattetypen går under navnet 'Sydvest' og minder dig muligvis mest om Michael-Peter Anchers fiskermalerier, og det er netop det, hatten er inspireret af – altså fiskermiljøet. Hatten er en bredskygget, vandtæt hovedbeklædning, som stammer fra 1800-tallet. Den fungerer bare!

Didriksons, 199 kr.

Artiklen er opdateret af Julie Bruun Lund.

Se, hvad vi ellers skriver om: Regntøj, Overtøj, Trends og Shopping