Speciallæge i plastikkirurgi: "Vi er gået bort fra det fuldstændig rynkefri ansigt som ideal"

Foto: Franne Voigt

Speciallæge i plastikkirurgi: "Vi er gået bort fra det fuldstændig rynkefri ansigt som ideal"

Efter årtier med store læber og silikonebryster er det i dag noget andet, vi efterspørger på skønhedsklinikkerne. ALT for damernes Signe Gerstenberg har undersøgt, hvad coronakrisen har gjort ved vores skønhedsidealer.

Coronakrisen har blandt meget andet udløst en ny form for uro, som eksperter kalder ”appearance anxiety” – altså udseende-angst, direkte oversat. Dels har vi været så længe hjemme i egne trygge rammer, at vi føler os mere blottede, når vi skal ud blandt andre mennesker, end vi gjorde før. Dels har de mange møder på Zoom, Teams og Facetime konfronteret os med vores eget fjæs – up close and personal – som aldrig før. Pigmentfejlen, du aldrig havde skænket en tanke, eller rynken mellem brynene, du ikke vidste, at du havde, blev et dagligt fokusområde.

I Asien kunne de allerede sidste år dokumentere et boom i antal skønhedsbehandlinger. Ifølge branchemediet Business of Fashion voksede den kosmetiske industri alene i Sydkorea med 9,2 procent i 2020 og omsætter nu for 10,7 milliarder dollars, mens Kinas industri for kosmetiske indgreb voksede med hele 30 procent, så omsætningen nu er 30 milliarder dollars.

Allerede inden lockdown offentliggjorde analyseinstituttet Voxmeter for N’Age, en af Danmarks største kæder af skønhedsklinikker, en undersøgelse af markedet for kosmetiske injektionsbehandlinger. Her spurgte de i alt 2.767 danskere (1658 kvinder og 1109 mænd) i en repræsentativ befolkningsundersøgelse, der afdækkede danskernes forhold til kosmetiske injektionsbehandlinger. Markedet for ikke-kirurgiske behandlinger er defineret som injektionsbehandlinger med fillers og botulinum toxin (botox), laserbehandlinger, fjernelse af karsprængninger, permanent hårfjerning og fedtfrysning.

For at få et præcist billede har man i undersøgelsen kun taget udgangspunkt i injektionsbehandlinger, så markedet for kirurgi og kosmetologbehandlinger er ikke inkluderet. Undersøgelsen viste, at selvom det kun er 1,7 procent af befolkningen, som får lavet injektionsbehandlinger, så er der sandsynligvis en stigning på vej. Undersøgelsen viste nemlig, at 10,7 procent af de danske kvinder (og 4,8 procent af mændene) har planer om at få behandlinger.

Sammenholdes resultatet på 1,7 procent fra Voxmeter med Danmarks Statistik, så svarer det til, at 64.304 danskere har fået kosmetiske injektionsbehandlinger. Og følger Danmark de internationale estimater, så vil markedet vokse med 22 procent om året, hvilket betyder, at 1/4 af de danskere, der overvejer en skønhedsbehandling nu, vil have fået den foretaget om tre år.

Læs også: Lotte Freddie: "Jeg er helt for hjælp med kirurgi – når man ikke kan se det"

Friskhedsfaktoren

"Foråret er altid vores højsæson, og der vi ser en tilgang i nye kunder", fortæller Ida Bille, der er sygeplejerske og direktør i N’Age.

Hun bekræfter, at der fortsat er stort fokus på injektionsbehandlinger, men at vores fokuspunkter har ændret sig.

"Tidligere kunne vores kunder godt fokusere voldsomt på en lille rynke. Nu handler det mere om ansigtetskonturer og hudens glød. Fillerbehandlinger med restylane er meget populære, fordi de kan forme de konturer, mange ønsker sig: for kvinder en skarpere V-form og mændene et mere kantet udtryk."

Behandlingens popularitet beror sandsynligvis på, at resultatet holder i op til et år, og at den stimulerer hudens egen naturlige kollagendannelse. Behandlinger med botolinum-toxin, det som populært identificeres med brandet Botox, er også efterspurgt. Her går du ind og jævner de mimiske rynker ved at lamme musklerne.

"Det er særligt bekymringsrynken, mange gerne vil havet ordnet. De vil ikke gå rundt og se sure ud. Men vi behandler også mange vandrette panderynker og kragetæer. Botox giver ikke fylde, det afspænder bare musklerne, og derfor forebygger behandlingen også dybere rynker."

Men hvordan er det lige med skrækbillederne? Hollywood-ansigterne, der ikke bare har mistet deres alderstegn, men også deres mimik?

"Vi siger meget nej. Vores æstetiske standard byder, at det skal se naturligt ud, så vi vil ikke opfylde ekstreme ønsker fra kunderne. Heldigvis har vi tiden med os, for det er også det naturlige udseende, der efterspørges mest i dag", siger Ida Bille Brahe.

"Vi kan jo godt se, når nogen har fået for store eller forkerte læber, og det er ikke et ideal mere. Nu går folk mere op i hudens glød. Vi kan se, at laserbehandling og peeling blevet mere populært."

Fremtidens fokusområder

Corona har ifølge Ida Bille Brahe ikke ændret radikalt på de behandlingstrends, der allerede var der.

"Men vi kan bestemt høre, at flere er blevet opmærksomme på deres hud, efter at de har set sig selv på zoom. Træthed og bekymring aftegner sig jo meget tydeligt i ansigtet."

Og så ser hun også, at selvom gennemsnitsalderen af deres kunder fortsat er 42 år, så er der både flere ældre og yngre, der finder vej til klinikken.

"Det unge kundesegment er jo vokset op med kosmetiske behandlinger som en naturlig del af deres liv. De undersøger og researcher grundigt, men det er ikke et stort skridt for dem at skride til handling. De får det bare gjort, hvis de vil. De vil gerne forebygge alderstegn og stimulere kollagendannelsen, inden de når at få de dybe rynker."

Fremtidens behandlinger, forudser eksperten, kommer fortsat til at handle om justering og forebyggelse med effektive behandlinger, der gør, at vi kan undslippe kirurgien og den efterfølgende restitutionstid, som den type indgreb kræver. Men selvom stadig flere skønhedsfejl kan justeres med kosmetiske behandling, så er der stadig travlt i butikken hos Benedikte Thuesen, der har været speciallæge i plastikkirurgi i 30 år, og som har været vidne til flere markante udviklinger.

"Tidligere lavede man mange pandeløft, og det behov har botox fuldstændig fjernet. Vi lavede også voldsomme laserbehandlinger mod rynker, og det bruger man nu botox og fillers til. Men set fra min stol er den mest positive udvikling, at vi er gået bort fra det fuldstændig rynkefri ansigt som ideal, og betegnelser som “anti-age” er røget helt ud af skønhedsindustriens ordforråd", siger Benedikte Thuesen.

"I dag må vi må stå ved vores alder. Huden skal være sund og frisk, ikke gusten og grå; men det er altså de små raffinementer, der efterspørges, og ikke store face lifts, hvor man er hævet tre måneder efter."

Plastikkirurgen holder sig ajour på konferencer i hele verden, og her fortsætter den naturlige tendens.

"De store, svulmende læber er blevet passé. Det er næsten blevet komisk at se sådan ud. Nyheder, som læbetendensen, har det med at gå over gevind, inden de finder et naturligt leje", fortæller hun.

Hun fortæller også, at i takt med den naturlige tendens har vundet indpas, er det også blevet kroppens egne resurser, vi bruger til at justere dens udseende med.

"Fedttransplantationer er gennem de seneste år blevet forfinede, og vi ved nu, at fedtceller og stamceller kan hjælpe til at revitalisere huden. Fedtet kan virke som en filler, der fylder rynkerne ud, og det holder i længere tid end restylane og botox. Og så er der sket noget med brysterne. Ikke vores egne, men dem, vi køber os til. Vi er nemlig blevet langt mere påpasselige med, hvilke implantater vi får lagt ind, så vi i dag kan undgå den kapseldannelse, der for 20 år siden var en hyppigt forekommende bivirkning."

"Nu kan man også tage fedt fra underlåret og sprøjte ind i brystet, og det kan gøre det en skålstørrelse større. I dag kan vi også reparere skader fra gamle implantater, så brystet ser smukkere og mere naturligt ud", fortæller speciallægen.

"Vi er trætte af de kæmpestore bryster, og de fleste vil helst have kroppen til at se harmonisk ud."

Læs også: Mille Holkenfeldt i et brev til sin krop: "Derfor skældte jeg dig ud"

De sydamerikanske numser

Men alt er ikke blevet mindre. For numserne har vi fået blik for.

"Vi har kigget til de sydamerikanske landes idealer, og nu er der også metoder her i landet, hvor man forstørrer numsen med fedt eller implantater. Jeg laver ikke de behandlinger, men det er det eneste sted, hvor det ekstreme fortsat er på spil. I en periode kunne implantaterne i brysterne ikke være store nok og ansigtet ikke glat nok. Nu har vi lært, at store implantater giver store problemer. Små implantater giver få eller ingen gener. Alt det overdimensionerede er på vej ud. Nu er det kun på bagdelen, hvor balancen ikke er fundet helt endnu", fortæller Benedikte Thuesen.

Og hun advarer:

"Indgreb i bagdelen skal man være varsom med. Det er sikkert nok, hvis du går til læger, der ved, hvad de gør, men det kan have dødelige udgang, hvis du får sprøjtet fedtet for dybt ind. Så kan du få fedt-blodpropper, og der kan det gå forrygende galt."

Men der er også udenlandske tendenser, som lægen ikke forudser, vi vil overtage i Danmark.

"Læg-implantater er blevet en ting i blandt andet USA. Det tror jeg ikke kommer hertil. Det er der ingen, der er tossede nok til at få lagt ind. Og jeg tror heller ikke på, at baldetendensen kommer til at holde over tid. For modsat med brysterne sidder du jo på bagdelen og mærker indgrebet mere."

Benedikte Thuesen oplever, at flere ældre kommer for at få lavet småting på sig selv. Det var førhen de unge, der var mest nysgerrige, men den tendens har ændret sig.

"Vi bliver både ældre og sundere, og vi vil gerne blive på arbejdsmarkedet længere. Og her der fortsat et stort fokus på vores udseende, og derfor ville vi gerne se veloplagte ud", siger hun.

"Personligt håber jeg, at vi fremover vil retouchere mindre i magasinerne, så man kan se, hvad der normalt. Men jeg oplever heldigvis allerede, at den klassiske skønhed bliver anset som lidt kedelig. Høje kindben, store øjne, pæn lille næse. Nu må man gerne være mere speciel og have en kroget næse eller et lille ar. Al den korrigering har jo en pris. Det kunne man se i HBO-serien ”The Undoing”, hvor Hugh Grant havde et langt større register at spille på, mens Nicole Kidman havde mistet hele sin mimik på grund af botox."

Væk med filtrene

I modeverdenen har naturlig skønhed længe været eftertragtet. Men den har været en redigeret, filtreret og instagram-venlig version af den virkelige verden. Og det er vi formentlig på vej væk fra. I hvert fald er det ikke snyd, men sandhed, vi ønsker at tildele vores opmærksomhed og beundring.

"Det naturlige look er kommet for at blive, men det, jeg oplever, at vi dyrker i mode- og skønhedsindustrien, er en sundhed, der kommer indefra. Det er ikke flot at være sulten længere. Det slanke ideal er vi ikke helt gået væk fra, men du skal hellere ligne en, der passer på din krop, end en, der holder øje med vægten hele tiden", siger Marie Thomsen, der professionel makeupartist, og hvis arbejdsdage udspiller sig backstage i modebranchen.

"Vi tiltrækkes af sunde mennesker, der oser af overskud og vitalitet – og det har man også fanget i modebranchen. En gang kunne du komme på et set, og så blev der kun serveret kaffe og croissanter til morgenmad, som modellen så ikke rørte, fordi hun skulle passe på sin vægt. I dag er der meget mere fokus på, at alle får tilbudt sunde salater, frugt og grønt, og at der er plads til veganere og vegetarer. Det seneste år har givet os mere tid til at kigge os selv i spejlet, men også en fornyet lyst til at lege med vores udseende og rutiner. Også når det kommer til vores makeup", mener Marie Thomsen.

"Huden skal have en frisk glød og være gennemfugtet. Men vi er væk fra det der overdrevede ”dewy” look. Det var måske flot på billeder, men det blev for meget med al den fedtede hud i virkeligheden. Når du har set det look igen og igen, så bliver du træt af det. Det samme gælder trends som contouring og de meget optegnede bryn. Det er helt væk nu", fortæller makeupartisten.

"Når det kommer til huden, er idealet som strandbillederne med supermodellerne fra 90’erne. Blød, gylden og lækker hud, der hverken er for skinnende eller for mat. Makeuppen er der til gengæld blevet åbnet for igen. Vi har haft tid til at lege med farverne, så inspiration fra 70’ernes disko-looks og 80’ernes power-looks kommer tilbage i nye forenklede, fortolkninger. Retro og humor forenes. For eksempel i et helt rundt øje, der er malet med perlemor i blå eller lilla."

Marie Thomsen spår også, at de overdrevne looks er passé. Tænk mere Rihanna og mindre Cardi B, når du fremover vil skrue op for elementerne i dit look.

"Der har været de overdrevne lipliner-looks på Instagram, hvor farven køres ud over amorbuen, så munden virker større. Det er ikke sexet mere – det ser for kunstigt ud. Og fordi skønhedssalonerne har været lukkede, har vi også afvænnet os med de ekstreme vippe-extensions", mener hun.

"Når vi taler internationale trends, så tror jeg, vi vil se to parallelle baner i de kommende år. Det ene spor, er det voldsomt sminkede, hvor alt er ”flawless”, og du mere ligner et maleri end et menneske med gigantiske øjenvipper, lange negle og voldsomt meget makeup. Og så den anden boldgade, der er min personlige favorit, hvor du bruger mindre makeup og på en mere legende måde. Men uanset hvad, så kommer læbestiften tilbage, når vi smider masken – og så håber jeg, at vi vil glamme mere op helt generelt. Mon ikke 20’erne endelig får lov til at brøle lidt, når vi er på den anden side af lockdown-livet? Vi har da lov at håbe."

  • Ida Bille Brahe, 55 år
    Uddannet sygeplejerske, grundlægger af og direktør i N’Age, der er en af Danmarks største kæder af klinikker, der laver kosmetiske behandlinger med bl.a. botox, restylane og laser.
  • Benedikte Thuesen, 66 år
    En af Danmarks mest anerkendte speciallæger i plastikkirurgi og arbejder på privathospitalet Capio i Hellerup.
  • Marie Thomsen, 41 år
    Frisør og makeupartist og arbejder både på internationale kampagner, modeuger og magasiner som Eurowoman og Costume.
Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Kropsidealer