Spis efter din kropstype
SPONSORERET indhold

Ny kur: Spis efter din kropsform

Se dig selv i spejlet, før du går i gang med at tabe dig. Ifølge personlig træner og foredragsholder Michelle Kristensen skal en pæreformet kvinde nemlig ikke spise det samme som en æbleformet, hvis de ekstra kilo skal smides. Og hvad gør man, når man hverken er æble eller pære – men måske en banan?

Af:: Jo Brand Foto: Tori Bækmark
08. jan. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Hvis du gerne vil tabe dig, så gør dig selv den tjeneste og stil dig hen foran spejlet og kig på det, du ser. Fra top til tå. For ved at tage et grundigt kig på dig selv og din kropsform, kan du sandsynligvis finde ud af, hvad lige præcis din krop har brug for, hvis den skal slippe det overskydende fedt.

Det mener i hvert fald personlig træner og foredragsholder Michelle Kristensen, der netop har udgivet bogen ”Er du pære, æble eller banan? Få de slanketips der virker”.

Ifølge hende er der nemlig stor forskel på, hvordan vores kroppe reagerer på kulhydrater og fedt afhængigt af, om vi er æbleformede (og altså har mest fedt på overkroppen), pæreformede (mest fedt på underkroppen) eller bananformede (med fedtet nogenlunde lige fordelt over det hele).

– Kvinder, der er æbleformede og har fedt på maven, er dårligere til at styre deres blodsukker, hvilket vil sige, at de i højere grad end andre reagerer på de hurtigere kulhydrater, der får deres blodsukker til at stige. Og når man har forhøjet blodsukker, er der en tendens til, at fedtet sætter sig på maven. Mens kvinder, der er pæreformede og har mest fedt på underkroppen i højere grad reagerer på fedt, der gør, at de får sværere ved at komme af med den for store mængde østrogen, som de har i kroppen, og som er årsagen til at fedtet sætter sig på underkroppen, siger Michelle Kristensen og fortæller, at bananformede kvinder befinder sig et sted midt i mellem æblet og pæren, og derfor kan hælde til begge sider.

Vi taber os forskelligt
Det, at vi som mennesker reagerer forskelligt på kulhydrater og fedt, betyder ifølge Michelle Kristensen i praksis, at vi ikke taber os af at spise de samme ting. Hvor æblet skal have færre kulhydrater som pasta og ris og kan tåle mere fedt i form af f.eks. olier og nødder, har pæren gavn af flere kulhydrater og mindre fedt, hvis målet er et vægttab og en mere harmonisk fedtfordeling. Michelle Kristensen fortæller, at det er en forholdsvis ny erkendelse blandt kosteksperter, der blandt andet kan forklare, hvorfor mange af os har så svært ved at tabe os på de fedtfattige diæter.

– Man begyndte først at fokusere på det for nogle år siden, da man fandt ud af, at folk tabte mere fedt på maven, når de fik færre kulhydrater og mere fedt, siger hun og fortæller, at der endnu ikke er lavet den store videnskabeligt anerkendte undersøgelse, der fastslår, at det rent faktisk forholder sig sådan, som hun siger.

– Men der er så mange mindre undersøgelser, der alle peger i den retning. Og i praksis, kan
man også se, at det er sådan det fungerer, siger hun og afslører, at hun selv er et æble, som ved hjælp af træning, færre hurtige kulhydrater og mere fedt er blevet til en banan.

– Hvis jeg ikke trænede og undgik brød, pasta og ris, ville jeg helt klart være æble. Det har jeg altid været, indtil jeg fandt ud af det her, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bliv sundere i hverdagen

Alle skal have færre kulhydrater
Men fordi du er banan eller pære, og derfor reagerer mere hensigtsmæssigt på kulhydrater end æblet, betyder det ifølge Michelle Kristensen ikke, at du kan spise uhæmmede mængder af brød, kager og andre dejlige sager.

– I dag er det sådan, at vi alle sammen skal skrue ned for kulhydraterne, fordi vi får alt for
mange i forhold til hvor lidt, vi bevæger os. Vores livsstil er slet ikke aktiv nok til alle de kulhydrater. Så vi kan alle med fordel erstatte en del af de kulhydrater, vi spiser, med grøntsager, siger hun og kommer med et eksempel på, hvordan et måltid kan adskille sig afhængigt af, om du er æble eller pære.

– Det er små variationer, der skal til. F.eks. kunne æblet spise en morgenmad bestående af røræg, en lille håndfuld mandler og friske grøntsager. Pæren kan spise det samme, men erstatte mandlerne med rugbrød, siger hun, der foreslår bananen at afprøve de to forskellige kosttyper for at finde ud af, hvad der passer den bedst.

I bogen kommer hun både med kost- og træningsplaner til de forskellige kropstyper, som vil fremme vægttab. Men hun råder alle til at spise det, de har lyst til – bare en gang imellem.

– Til daglig vil man have glæde af at spise efter sin kropsform, men at være sund handler også om at kunne indgå i sociale sammenhænge. Og jeg synes, at man skal have et måltid om ugen, hvor man spiser, hvad man har lyst til og ikke går op i fedtprocenter og den slags.

Træning til æble, pære og bananer

Når det kommer til træning, er der ifølge personlig træner Michelle Kristensen også forskel på, hvad der gavner os mest afhængigt af vores kropsform.

– Både æblet, pæren og bananen skal træne hele kroppen. Men for pæren er det godt at få underkroppen aktiveret som ved f.eks. løb eller cykling. En god idé er også at træne skulderpartiet, da det kan få hofterne til at syne mindre.

Når det gælder æblet, så har mange æbler svage mavemuskler, derfor er det godt for æblet at fokusere på dem. Derudover har æblet også gavn af at træne med meget korte, men meget hårde intervaller, da det hjælper kroppen til at kunne håndtere de ”hurtige” kulhydrater bedre uden at lave for store svingninger i blodsukkeret, fortæller Michelle Kristensen og minder om at lidt træning er bedre end slet ingen. Også selvom det bare er ti minutters øvelser på stuegulvet.

Tre slankeråd til alle kropstyper

  • Drop vægten. Du aner ikke om det er muskelmasse eller fedt, du har tabt. Derudover har undersøgelser vist, at kvinder bliver stressede at veje sig, hvilket øger mængden af stresshormonet kortisol, der gør det sværere at tabe sig.
  • Drop kalorierne. Mængden af energi, vi skal bruge, er forskellig – også fra dag til dag. Og fokuserer du for meget på kalorier og tal, glemmer du ofte at mærke efter, hvordan du egentlig har det. Men lad samtidig være med at snyde dig selv: Det, at du ikke skal tælle kalorier, betyder jo ikke, at du kan snacke 100 gram mandler om dagen og forvente at tabe dig.
  • Drop ikke morgenmaden. Start morgenen med protein i form af f.eks. skyr, æg eller en bøf (til de rigtig friske). Protein mætter i lang tid, og du bruger mere energi på at forbrænde protein sammenlignet med fedt og kulhydrat.

LÆS OGSÅ: Yoyo-vægt? Du kan stadig blive slank

TEST

Find din frugtform
Det er ikke altid lige til at se, hvilken frugt du er – undertegnede ser f.eks. ud som en hvid semismeltet Magnum. Men heldigvis er der råd for alle os, der ikke umiddelbart kan finde frugten i os selv. Ifølge bogen ”Er du æble, pære eller banan?” kan du måle dig rundt om maven (der hvor navlen sidder) med et målebånd og dividere det med målet for dit bredeste sted på hofterne. Hvis tallet er mindre end 0,80, er du pæreformet, hvis tallet er mere end 0,85, er du æbleformet, og hvis tallet er midt imellem, er du en bananformet. Mit tal var 84,6, hvilket jo gør mig til en banan – tæt knyttet til æblet. Det vil altså sige, at jeg måske skal styre mig, når det kommer til kulhydrater. For at være sikker tog jeg bogens morgenmadstest, der en gang for alle kan slå frugtformen fast, og dermed hvilken kost jeg bør holde mig til. Morgenmadstesten går ud på, at man over fem dage spiser tre forskellige slags morgenmad for at se, hvordan kroppen reagerer på mængden af kulhydrater og fedt.

1. morgen: En stor grovbolle med marmelade (mange kulhydrater).
2. morgen: scrambled eggs lavet af to æg og fem gram kokosolie, 12 mandler, en gulerod og
et æble (meget fedt).
3. morgen: Det man plejer.
4. morgen: En stor grovbolle med marmelade.
5. morgen: Scrambled eggs med tilbehør.
Hver dag mærker man efter, hvad kosten gør ved dig.

Efter at have taget morgenmadstesten blev det, jeg allerede havde på fornemmelsen, slået fast: Jeg har æbletendenser. Mundvandet fossede, da jeg spiste bollen med marmelade, og jeg kunne snildt have spist en eller ti til, hvilket ifølge Michelle Kristensen er et tegn på et ustabilt blodsukker. De scambled eggs mættede derimod så meget, at jeg var mæt, inden jeg havde spist op, og derudover holdt mæthedsfornemmelsen længere. Ærgerligt, når nu bollen smagte bedst…

Det skal æblet spise
Er du æbleformet og vil tabe dig, skal du spise proteiner, gode fedtstoffer og færre kulhydrater.

Morgenmad: 150-200 gram proteinkilde f.eks. skyr, 10 gram mandler, eventuelt grøntsager f.eks. rød peber, blomkål og frisk asparges eller/og 100 g blåbær.
Formiddag: 100 gram gulerod og 7-10 valnødder.
Frokost: 150 g proteinkilde i form af f.eks. kyllingebryst, 1 spsk olie og grøntsager ad libitum.
Eftermiddag: 100-150 g proteinkilde f.eks. hytteost, 1 æble og 1 lille spsk nøddesmør.
Aftensmad: 150 gram proteinkilde f.eks. tigerrejer, 1 spsk olie og grøntsager ad libitum f.eks. fennikelsalat.
Sen aften: Eventuelt en kop te.

Det skal pæren spise
Er du pæreformet og vil tabe dig, skal du spise proteiner, gode kulhydrater og mindre fedt.

Morgenmad: 150-200 gram proteinkilde f.eks. skyr, 5 gram mandler, 2 spsk energitætte
kulhydrater f.eks. sukkerfri müsli, eventuelt grøntsager f.eks. rød peber, blomkål og frisk
asparges eller/og 100 g blåbær.
Formiddagsmåltid: 100 gram vindruer og fem valnødder.
Frokost: 150 g proteinkilde kyllingebryst, 1 tsk olie, grøntsager og to spsk energitætte
kulhydrater f.eks. quinoa.
Eftermiddag: 100-150 g proteinkilde f.eks. hytteost, 1 pære, 1 lille tsk nøddesmør og 1 spsk
energitætte kulhydrater f.eks. rosiner. 
Aftensmad: 150 gram proteinkilde f.eks. tigerrejer, 1 tsk olie, grøntsager ad libitum og 1-2 spsk energitætte kulhydrater f.eks. brune ris.
Sen aften: Eventuelt en kop te.

Det skal bananen spise
Er du bananformet, er du nødt til at finde ud af, hvilken kost, der passer bedst til dig. Se hvordan, du finder ud af det i afsnittet her på siden om at finde sin frugtform.

LÆS OGSÅ: Se de 11 smutveje til at blive slank og sund

Spis!
Gode kulhydrater:
Når det kommer til kulhydrater, skal du vælge de energitætte. Dvs. dem, der påvirker dit
blodsukker mindst muligt. F.eks. quinoa, havregryn, brune ris, boghvedekerner, rugkerner og andre grove typer.

Gode proteiner:
Spis ting som skyr, hytteost og 30+ skæreost til mellemmåltiderne og kylling, lam, svinekød, oksekød, kalvekød, laks, sild, rejer etc. til aftensmad.

Godt fedt:
Det gode fedt findes både i fisk, olier og nødder. Spis f.eks. fiskeolie, hørfrøolie, laks, avocado og alskens nødder.