Da Katrine i 2006 bliver student, får hun en gave af sin mor. En lille grøn glasvase fra et lokalt glaspusteri i Ebeltoft, hvor Katrine er vokset op. I dag står den i vindueskarmen i lejligheden i København, og er den ting, hun uden tvivl ville redde ud af lejligheden, hvis den brændte. Det ville hun, fordi hun fik gaven af sin mor tre år efter, hun døde af kræft.
- Det var så rørende, at hun gerne ville give mig en gave den dag, jeg blev student. Det har uden tvivl været rigtig svært og hårdt, men også vigtigt for hende at gøre det. Tårerne trillede ned ad mine kinder, da jeg læste det brev hun havde skrevet helt særligt til mig, fordi jeg var blevet student, siger Katrine, der i dag er 27 år.
Det er snart ti år siden, hun sagde farvel til sin mor, Mette, efter at galoperende kræft satte punktum for en række af sygdomsforløb, som begyndte med brystkræft i 1996. En kræftform som både hendes mormor og mormorens søster også har været ramt af.
Som to dråber vand
Katrine er som snydt ud af næsen på sin mor. Samme mund, de store, brune øjne og det tykke, mørke hår. Og måske også det samme kræftgen. Det ved Katrine ikke. Og hun har ikke lyst til at vide det.
- Jeg synes, det er en rigtig svær beslutning, om jeg skal lade mig teste eller lade være, men jeg har besluttet ikke at gøre det. Jeg ved godt, at jeg på baggrund af min families historik kan være i en risikogruppe for at udvikle brystkræft. Men jeg ved ikke, om jeg er det.
- Hvis jeg fandt ud af, at jeg var det, hvad så derfra? Hvad skulle jeg så gøre? Jeg tror, jeg skal holde fast i det, som er min styrke, og det er, at jeg er en rigtig glad pige og ikke lader denne sygdom fylde for meget i mine tanker, siger hun.
I Danmark er det muligt at blive testet for at se, om en kvinde er bærer af et muteret BRCA1 og BRCA2-gen, hvis andre kvinder i familien har været ramt af brystkræft. Har man genet, er risikoen for at udvikle brystkræft ca. 70-90 procent ifølge tal fra Det Etiske Råd.
Lykkelig uvidenhed
Men Katrine har altså ikke lyst til at blive testet.
- Jeg kan være bekymret for, at vished frem for uvished kan hæmme min livsglæde. Om vished er bedre end uvished er jo meget personligt. Men jeg er bange for, at jeg vil være langt mere bekymret og angst, end jeg er i dag. Jeg siger jo nu, at jeg er i risikogruppen, men det er ikke det samme som at vide det med sikkerhed. Jeg er stadig ung og har valgt at tage mine forholdsregler, siger Katrine, der jævnligt tjekker sig selv ved at mærke efter på brysterne og senere vil begynde at gå til regelmæssigt tjek hos lægen, som tilbydes de kvinder, der opfylder kriterierne for at kunne få foretaget en gentest.
LÆS OGSÅ: Angelina, mine børn skal ikke miste mig til brystkræft.
I dag er det muligt at få en brystbevarende og forebyggende operation, hvis man er bærer af genet, som vi har set det med Angelina Jolie, hvis mor døde af brystkræft. Men mange vælger også at sætte deres lid til regelmæssige tjek, som Katrine har tænkt sig at gøre i fremtiden.
- Jeg synes, det kan virke drastisk at få fjernet brystet. Eller noget af det. Jeg har forståelse for at andre vælger det, men jeg ved slet ikke, hvad jeg selv ville vælge. Og fordi jeg ikke lader mig teste, har jeg heller ikke skulle forholde mig til det, siger Katrine.
Lever for glæden
I april 2003 fik familien besked på, at Mette denne gang ikke kunne helbredes. Sygdomsforløbet var kort. Kun tre måneder. Diagnosen var denne gang kræft i lænden og leveren.
Katrine og broren har efterfølgende været gode til at snakke om de mange spørgsmål, der er opstået i kølvandet på morens død. Også om Katrine burde blive testet.
- Men det er jo ikke kun mig selv, jeg skal tænke på. For hvad med de andre kvinder i min familie. De skal jo også forholde sig til svaret, siger hun.
- Jeg formår på en eller anden måde at lægge mine bekymringer til side og sige, "Jeg vil ikke være bange for, om jeg har det. Jeg vil ikke bekymre mig om det. Jeg vil ikke have, at det skal tynge mig. Jeg er ung, jeg er frisk, og jeg er glad". Det er det, jeg vælger at leve for, siger Katrine, der endnu ikke har børn selv, men mener at det måske ville ændre på hendes valg.
- Min mor ville gøre alt, hvad der stod i hendes magt for at kunne være der for mig og min bror, og sådan vil jeg helt sikker også tænke den dag, jeg får børn, og derfor tror jeg også, at mit valg ville være anderledes, hvis jeg havde børn nu, siger hun og mener ikke, at hendes mor skulle have gjort noget anderledes og ladet sig teste selv.
- Hun var opmærksom på risikoen og undersøgte sig selv og opdagede også brystkræften i tide, og blev derfor erklæret rask, siger Katrine og slutter:
- Der går ikke en dag, hvor hun ikke er i mine tanker. Jeg savner hende så meget, men ved, at hun sidder oppe i sin himmel og kigger ned på mig og følger med i mit liv.
LÆS OGSÅ: Arvelig brystkræft: operation eller ej?
