Der er ingen “quick fixes” til kropsidealet

– Der findes rigtig mange motionister, specielt kvinder, der træner mere end en topatlet og spiser mindre end en 3-årig, uden resultater, siger personlig træner Ida Krak. Det skyldes, i følge hende, at kroppen kun forandrer sig, når man, udover at træne, også spiser og restituerer ordentligt. Det betyder, at Ida Krak kigger på hver enkelt kundes fysiske restriktioner.

– Hvis man kommer til mig, fordi man godt vil tabe sig, så nytter det ikke noget, at jeg lægger et hårdt træningsprogram, hvis der stadig indtages for meget fedt via kosten, og kunden ikke sover nok – eller sover med for mange afbrydelser. Forskning viser nemlig, at søvn har stor betydning for vores velbefindende, men også for hormonproduktionen og dermed for vores evne til at yde rent fysisk, siger Ida Krak. Udover at mangel på søvn kan være en kæp i hjulet på vejen til en harmonisk krop, så fokuserer træneren på, hvordan hver enkelt kundes væskeindtag, kost, stressniveau og så selvfølgelig måde at træne på er i forhold til kropsbygningen.

– Kommer der en kvinde til mig med en bygning som Fru Pigalopp, altså med brede hofter, så er jeg meget realistisk, og siger, at hun må se i øjnene, at hun ikke er designet til at løbe. Eller snarere siger: "Du kan godt løbe, men du skal ikke forvente hurtige tider". Det er jo dumt at træne til et maraton eller bare 5 kilometer, hvis din krop ikke har værktøjerne til det. Prøv i stedet at løfte vægte, fægte eller tag mavebøjninger. Det er faktisk de færreste, der er bygget til at løbe, men de fleste gør det. Til gengæld er vi alle skabt til bevægelse, så find de bevægelser, der synes mest oplagte til din kropstype og dine muskelfibre”, siger Ida Krak. Er du ikke så vild med sport, er der også andre vaner, du kan ændre på.

– Bare tag en kop kaffe væk om dagen eller gå et kvarter før i seng om aftenen. Erstat et stykke knækbrød om dagen med en avocado og læg bil-gajolerne væk. Start et sted og i det små. Ellers lykkes det sjældent at ændre dårlige vaner, der over tid rykker os længere væk fra det kropsideal, vi har.

Læs også: Løbeprogram: Fra 5 km til halvmarathon

Den vigtige psyke

Ét er kropsbygning og muskelfibrenes sammensætning, noget andet er din psyke. Er du oppe i hovedet en vinder eller den evige to’er eller måske typen, der hurtigt kan overbevise dig selv om, at du aldrig vil kunne gennemføre et 5 km løb?

– Når jeg står med en kvinde, der selv tvivler på, at hun nogensinde vil kunne gennemføre et kortere løb, så bruger jeg omvendt psykologi. Det nytter ikke at fylde hende med peptalk og falsk optimisme, for så kan oplevelsen ved det første løb næsten kun blive en skuffelse. I stedet er jeg realistisk og siger, det handler bare om at gennemføre. Næste gang, du skal løbe et løb, har du løbserfaring med i bagagen, og først dér kan du sætte dig et mere ambitiøst mål. Små mål og sejre ad gangen rent fysisk og mentalt. Alle kan blive vindere oppe i hovedet. Det tager bare lang tid, siger personlig træner Ida Krak og tilføjer, at selv topatleter, der jo virkelig har grund til at tro på sejr, bruger mentale coaches før, under og efter store konkurrencer.

Kenyanere – fødte maratonløbere

Der er blevet brugt millioner af kroner på at forske i, hvorfor kenyanere løber hurtigere end alle andre folkeslag på distancer fra fem kilometer og længere. Og ikke forgæves. Det viser sig nemlig, at en kenyaner kan løbe hurtigere end f.eks. en europæer, selv om de er i præcis samme form, fordi kenyanerens lægge er tyndere. Det vil sige, at det ikke “koster” kenyaneren særlig meget energi at kaste sine ben fremad. Det er så at sige “billigere” at svinge et tyndt ben frem end et tykt. Og nej, det hjælper ikke, hvis læggen så er fuld af muskler, for det kræver ikke mange kræfter at flytte et ben, men jo lettere benet altså er, des lettere og hurtigere er det at flytte. Store overarme er bestemt heller ikke et plus til et maratonløb. Armene bruges nemlig ikke til noget, og skal derfor være så lette at transportere som muligt.

Læs også: Træn i det fri: 7 sjove ideer