Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Sådan reagerer din krop, når du faster
Foto: Getty

Sådan reagerer din krop, når du faster

Det sker der i kroppen, når du faster

Hvad betyder det for din krop. din vægt og dit energiniveau, når du faster? Og er det så vigtigt for vores helbred, som alle siger?

Blodsukkeret

Blodsukkeret falder, og kroppen begynder at nedbryde fedtog glukosedepoter. Der vil også ske en nedbrydning af proteinvævet afhængigt af, hvor længe fasten varer. Proteinvævet bliver nedbrudt for at tilgodese glukoseniveauet i blodbanen. Det kaldes også for ‘hormonel stressniveau’.

De indre organer

Med mindre du faster i virkelig lang tid, sker der ikke noget med de indre organer.

Mave-tarm-systemet

Hvem siger, at mave-tarm-systemet har brug for lindring? Med mindre du har en sygdom i tarmsystemet, hvor det kan lindre, hvis du slet ikke spiser, så har du ikke brug for lindring af tarmsystemet – og du får det heller ikke ved at faste.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du glemme de faste spisetider

Energien

Når sulten går over efter et stykke tid, begynder kroppen at danne adrenalin. Og adrenalinen har tre funktioner: Den er med til at øge fedtforbrændingen, den virker centralstimulerende, så du har mere energi, og den virker appetithæmmende. Nogle vil ligefrem opleve at blive hyperaktive og pludselig få klaret en masse.

Huden

Det er ikke blevet bakket op af forskningen, at det skulle have nogen positiv effekt på huden at faste.

Udskillelse af affaldsstoffer

Udrensning findes ikke. Og der er heller ikke noget, der hedder, at vi kan skille os af med affaldsstoffer. Der har været talt en del om ‘farlige affaldsstoffer’, og derefter er der kommet en masse ‘løsninger’ på problemet, hvilket er et godt eksempel på FOMO (fear of missing out, red.).

Vægten

På en uge taber du maks ét kilo reel kropsvægt. Men i løbet af et par dage vil du kunne tabe op til fem kilos ren væske. Kroppen vil helst køre på sukker som brændstof, men når du faster, svinger du over i ketose og kører på fedt som brændstof. Ligeså snart du stopper med at faste og får sukker, vil det igen være dét, kroppen foretrækker som brændstof. Hvis du efter fasten vender tilbage til den samme livsstil som før fasten, vil vægten komme på igen i løbet af en uge eller to.

Immunsystemet

Der kan være noget om, at gamle og syge celler udryddes, for det kan have en immunmodulerende effekt at faste. Flere med for eksempel psoriasis har oplevet en kortvarig bedring ved at faste. Dog kræver det, at det bliver en del af din livsstil resten af livet for at give en varig effekt.

Musklerne

At faste tærer kun meget lidt på musklerne, med mindre du faster i meget langt tid.

LÆS OGSÅ: ALT tester: Sådan faster du dig til flad mave

Livslængden

Der er fundet evidens for, at du, hvis du altid indtager mindre mad, end du har lyst til – det der også kaldes kronisk kalorierestriktion – lever væsentligt længere, ligesom hvis du tilsvarende faster hveranden dag. Der er derimod ikke fundet beviser for, at det har nogen som helst effekt at faste én dag om ugen eller måneden.

Sukkerdepoter

Omkring otte timer efter, du har spist, er dine tarme færdige med at optage næringsstoffer fra maden. På det tidspunkt vil kroppen begyndte at hente sin energi fra sukkerdepoter i leveren og musklerne. Det, der først sker i fasten, er, at disse sukkerdepoter bliver brugt op.

Fedtdepoterne

Når kroppen har brugt sukkerdepoterne, begynder den at bruge af sine fedtdepoter. Processen hvorved fedtdepo­terne omdannes til energi kaldes ketose og kan bl.a. medføre en ånde, der lugter af acetone. Ved faste i endnu længere tid begynder kroppen så at bruge proteinerne som energi – at tære på musklerne, hvilket selvsagt ikke er sundt.

Stofskifte

Der er ikke enighed om, hvor lang tid man skal faste, før ens stofskifte bliver nedsat. Nogle mener, at faste kan nedsætte stofskiftet og derfor ikke kan bruges som en slankekur, fordi den mad, man spiste, før man begyndte at faste, vil være endnu mere fedende, efter man har fastet. Læge Michael Mosley, der står bag 5:2 diæten (der går ud på, at du kun spiser 500 kalorier to dage om ugen) mener dog, at faste i kortere tid vil øge dit stofskifte, hvilket i sin tid skulle have haft til formål at gøre os i stand til at være så aktive, at vi kunne gå ud og skaffe mad. Han mener, at det først er efter, at man ikke har fået mad i længere tid, at stofskiftet tager skade.

LÆS OGSÅ: Fastekur: 5 fordele ved 5:2 Kuren

Risici ved faste

Nogle har det fint, når de faster, mens det for andre er forbundet med ubehag i form af f.eks. højere stressniveau, hovedpine og forstyrret søvn. Eksperter påpeger også, at faste kan gøre mere skade en gavn hos folk med anoreksi, ligesom der også vil være nogle, som har tilbøjelighed til at spise for meget og for usundt, når fasten så er overstået. Derudover frar­ådes flere grupper også at faste af helbredsmæssige hensyn, heriblandt gravide og børn.

Sygdomsrisiko

Faste kan muligvis spille en positiv rolle i forhold til flere lidelser. I et studie fra Utah Intermountain Medical Center så man f.eks., at de personer, der fastede en gang om måneden, havde 58 procent mindre sandsynlighed for hjertelidelser end dem, der ikke fastede. Andre undersøgelser foretaget på mus har vist, at periodisk faste nedsætter hastigheden af celledelinger, hvilket har betydning for udviklingen af kræft. Forskere fra University of Southern Carolina har bl.a. påvist, at hvis man sætter mus til at faste fire dage to gange om måneden, nedsætter man deres kræftrisiko med 45 procent. Derudover har man også set sammenhæng med faste og nedsat risiko for bl.a. demens og type 2-diabetes. Men der er bred enighed om, at det alt sammen er sammenhænge, der bør undersøges yderligere.

Kilder: Nhs.uk, webmd.com, Everydayhealth.com, Medicalnewstoday.com, Theguardian.com, Scientificamerican.com, Thefastdiet.co.uk

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du har menstruation

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du farver hår

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du gaber

Se, hvad vi ellers skriver om: Faste, Slankekur og Vægttab