Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Har du overdreven angst for dit helbred?
Foto: Plain Picture Har du overdreven angst for dit helbred?

Lider du af helbredsangst? 8 fakta om angsten for at blive syg

Fem procent af os er så bange for at blive ramt af sygdom, at det i sig selv er en sygdom.

1. Myter og fordomme
"Hypokondertilstand" er navnet på diagnosen, du får, hvis du lider af angst for at være syg. Ordet har fået en negativ klang, og mange tror, at hypokondere er indbildt syge, fordi de søger opmærksomhed, men sådan er det ikke, siger psykolog Trine Eilenberg, der synes, man skal tage hypokonderens angst alvorlig. For selvom hypokondere har gode perioder på minutter, timer eller dage, hvor de godt kan se, at det er deres tanker og ikke en sygdom, der er deres problem, har de det frygteligt, når tankerne raser, ligesom de også oplever symptomer på sygdom. For at komme væk fra fordommene omkring hypokondri vælger nogle forskere som Trine Eilenberg at tale om "helbredsangst" frem for hypokondri. 

LÆS OGSÅ: 13 tegn på bipolar lidelse

2. Sådan takler du et menneske med helbredsangst
Ofte er de personer, der lider af hypokondri eller helbredsangst, bange for en helt specifik sygdom. Typisk kræft, hjertelidelser eller sklerose. Mange, der er tæt på et menneske med helbredsangst, påtager sig automatisk at berolige og skåne personen ved at læse avisen igennem for artikler om sygdomme, inden den helbredsangste får den i hænderne. Selvom det umiddelbart virker angstdæmpende, kan det også fastholde personen i angsten. I stedet kan det være en god idé at tale om, hvor frygteligt det må være hele tiden at være bange, og i svære tilfælde opfordre personen til at søge hjælp (der findes en særlig terapiform, som hjælper, se punkt 6).

3. Så mange lider af hypokondri
Omkring fem procent af os menes at lide af hypokondri eller helbredsangst. Blandt dem, der kommer hos lægen, er det 10 procent. Der findes dog også en hel del helbredsangste, der undgår lægen og f.eks. ikke får taget celleprøver og mammografier, fordi de ikke tør blive konfronteret med resultatet. Forskning har også vist, at lige så mange kvinder som mænd, lever op til diagnosen, og at en stor del at de helbredsangste er veluddannede og har en overvægt af andre lidelser som depression og andre angstlidelser.

4. Årsagen til hypokondri
Mange af dem, der lider af helbredsangst, har også et familiemedlem, der er ramt. Om det så skyldes arv eller miljø, ved man imidlertid ikke, måske er det i virkeligheden en blanding. Helbredsangste bliver påvirkede af det, de læser i medierne, således kan en spiseseddel om "årsagerne til kræft" på en formiddagsavis sætte gang i tankerne om sygdom. Man mener også, at stress spiller en rolle. Mange fortæller for eksempel, at de oplevede deres første anfald, da de var stressede. Typisk optræder helbredsangst første gang hos folk sidst i 20'erne og starten af 30'erne, ligesom mange også har oplevet at være ængstelige som børn.

LÆS OGSÅ: Sådan reagerer din krop på angst

5. Sådan lever man med hypokondri
Nogle med helbredsangst er overdrevent optaget af kroppens signaler. Det kan for eksempel være en kvinde, som har mærket en hævet kirtel i underlivet, og som siger til sig selv, at hvis hun tjekker den en gang i timen, og den ikke er vokset, så er alt i orden. Andre skal hele tiden føle efter knuder eller mærke deres puls eller hjerte. Har man det sådan, kan man godt være fysisk til stede på ens arbejde eller sammen med ens familie, men man kan jo ikke være nærværende.

Hvordan helbredsangsten kommer til udtryk, kommer dog også an på, hvor langt du er i dit sygdomsforløb. Er du tidligt i forløbet, vil du måske også have en tendens til at tjekke Netdoktor og læse meget om sygdom, men med tiden får mange en større selvindsigt og oplever, hvilke ting, der udløser tankerne, så de f.eks. undgår at cykle en bestemt rute på vej til arbejde, fordi de ikke vil konfronteres med avisernes spisesedler om f.eks. Ebola. Nogle holder også op med at læse indlægssedlerne, hvis de får medicin, så de ikke begynder at opleve bivirkninger, og andre undgår at spise frokost med kollegerne, fordi de er bange for at høre om sygdom. De lader sig indskrænke mere og mere i deres liv.

6. Behandlingen
En måde at behandle helbredsangst på er ved hjælp af såkaldt Acceptance and Commitment Therapy (ACT), hvor du lærer, at der er mere hensigtsmæssige måder at forholde dig til dine symptomer på. Blandt andet ved hjælp af teknikker fra mindfulness, som gør det muligt at distancere sig fra tankerne, så du i stedet for at tænke: "Jeg har en hjernetumor" tænker "jeg har en tanke om, at jeg har en hjernetumor". Det vil i sig selv hjælpe. En anden ting handler om, at man forsøger at gøre de ting, man normalt ville undgå, som f.eks. at gå til en teaterforestilling på sit barns skole, selvom man hellere ville være blevet hjemme, fordi tankerne om alvorlig sygdom tager al ens energi og opmærksomhed. Ud over at man ikke lader sig begrænse af sygdommen, er sidegevinsten, at symptomerne bliver lindret.

7. Bekymring om helbredet bliver sygt, når...
...tankerne om sygdom er ude af kontrol og virker hæmmende i din hverdag. Når ikke-helbredsangste mennesker opdager noget, der ikke er normalt, ser de lige tiden an og kan godt slippe tanken. Ligesom de typisk vil forklare en hovedpine med, at de har sovet dårligt eller ikke har fået nok vand, frem for at de har en hjernetumor. Men helbredsangste kan ikke slukke tanken om, at der er tale om en alvorlig sygdom – ofte heller ikke selvom de går til lægen. Og ofte sker der så det, at de begynder at opleve symptomer på sygdommen som f.eks. svimmelhed og dobbeltsyn i forbindelse med frygten for en hjernetumor.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide, om 4 typiske former for angst

8. Lider du selv af hypokondri?
Har du selv tanker, der konstant kredser om sygdom, og oplever du, at det påvirker din hverdag, så vær åben omkring det. Ofte vil alene det, at du fortæller om dine tanker, være med til at mindske bekymringen og gøre dem mindre virkelige. Gå også til din læge, og fortæl, hvordan du har det. Er det tidligt i forløbet, har du måske endnu ikke indset, at du lider af helbredsangst, men tror, du er alvorligt syg, og så vil lægen måske tage det op, når der ikke er nogen tegn på, at du er fysisk syg. De fleste med helbredsangst oplever det som en stor lettelse, når de bliver klar over, hvad det er, de fejler.


LÆS OGSÅ: Myten om PMS er aflivet

LÆS OGSÅ: Løbeblog uge 6: Hvad siger de? Podisjidigenda!

LÆS OGSÅ: 13 effektive råd: Sådan holder du op med at overspringshandle

Se, hvad vi ellers skriver om: Angst