Historie fra arkivet: Kloge kvinder og deres dumme kure

"Jeg har arbejdet på fit living, siden bladet udkom første gang, og en af mine all-time-favorite artikler er ”Kloge kvinder og deres dumme kure”. Den er fantastisk, fordi jeg tror, de fleste kan genkende sig selv i den. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at grine lidt af mig selv og de helt mirakuløse kure, jeg ind i mellem har troet på kunne give mig drømmekroppen – her & nu! Sundhed er jo ret enkelt – men ind i mellem vil man bare så gerne finde en smutvej til minus 5 kilo, at fornuften ryger en smule.

Annamette Fuhrmann, der havde været på hotdogkuren, siger det ret godt: ”Jeg tænkte vist ikke helt logisk. Hvornår er det lige, at man har tabt sig af fedtede pølser, hvidt brød og ketchup med masser af sukker.” God læselyst!"

Artiklen blev bragt i fit livings juli-nummer i 2008.

Ville det ikke være fedt, hvis du kunne tabe dig rigtig meget, rigtig hurtigt? Måske har du allerede prøvet med æg, kålsuppe eller pulvershakes. Tog du på igen? Mød fire kloge kvinder, der også har været „på” den.

Tekst: Charlotte Wendt Jensen.

SUPPEKUREN: „Bare lugten af suppen gav os kvalme”

Laura Terp Hansen, 32 år, art director på magasinet Sirene, og Marie Kaufholz, 31 år, redaktionschef på samme magasin.

En slankere figur, smuk hud og masser af energi. Det var målet, da Laura og Marie sidste år gik på fedtforbrændingskuren syv-dages- kuren sammen. Syv dage, der skulle gøre dem sunde og sprængfyldt med energi i en håndevending.

– At være rigtig sund en hel uge var lige, hvad vi havde brug for oven på en lang vinter, så jeg var nysgerrig. Jeg havde aldrig prøvet en kur før, men jeg syntes, at udrensningen af kroppen lød meget sund, siger Laura.

Kurens hovedingrediens var en suppe lavet på løg, grøn peber, selleri, hakkede tomater, bouillon og kål. Ifølge madplanen skulle suppen afhængig af dagen mikses med skiftevis frugt, grøntsager, en bagt kartoffel, steak og brune ris. Til gengæld måtte de spise al den suppe, de kunne.

– Når man ser på kuren, ser det ud som om, at man får meget mad, men suppen smagte ikke særlig godt, og mængden af den gjorde, at jeg fik kvalme. De sidste dage fik jeg kvalme, bare jeg tog låget af suppe-dåsen, fortæller Marie.

Og kvalme var ikke den eneste sidegevinst ved de første suppeholdige kurdage. Hurtigt blev de to kolleger overmandet af dundrende hovedpine og en overvældende træthed, der betød en sengetid senest klokken 21.

– Jeg fik mindre og mindre energi, som ugen skred frem. Jeg følte mig ikke sulten – jeg havde bare ikke nok energi, siger Laura, der var glad for at være to om kuren, så hun havde en at dele sine lidelser med.

Især nogle af kurens dage var hårde at komme igennem. For Marie var banan- dagen den værste.

 – Jeg kan rigtig godt lide bananer, men vi skulle spise vildt mange, og det er ikke særlig lækkert med så mange på en dag. Det gav mig kvalme.

Efter seks dage med suppe, bananer og overvældende træthed fik både Laura og Marie nok og hoppede af kuren.

– Jeg var så afkræftet, at jeg ikke orkede mere. Men jeg følte nu, at min krop blev renset ud, og jeg kunne mærke, at jeg havde tabt mig, men det kom hurtigt på igen. Kuren har fået mig til at tænke over, hvor stor betydning min kost har for min krop, fordi den reagerede så voldsomt på en uge uden usunde ting. Men skal jeg på kur igen, skal det være en kur, hvor jeg får de rigtige ting, så den giver energi, siger Laura.

Se, hvordan det gik, da æggekuren blev testet på næste side

ÆGGEKUREN: „Jeg spiste endda æg til julefrokosten - kun æg”

Trine Larsen, 37 år, diætist

Ét hårdkogt æg er lækkert. Men en 14- dages æggekur med hårdkogte æg morgen, middag og aften i 14 dage er knap så sjov, heller ikke selv om æggene bliver mikset med selleri, grapefrugt, gulerødder, salat og lammekoteletter, fortæller Trine, der prøvede æggekuren som 18-årig.

– Kuren var virkelig streng, og jeg var helt vildt sulten hele tiden, men den var nem at overholde, fordi det hele stod på papiret, husker Trine.

Pointen med kuren var, at æggene var så svære at fordøje, at Trine brugte flere kalorier på at fordøje dem, end hun indtog,

- Det var bare om at knibe balderne sammen, for det var enormt mange æg, og jeg følte aldrig, jeg fik et rigtigt måltid, fortæller hun.

Trine tabte omkring seks kilo på de 14 dage, kuren varede. Men vægten var ikke det eneste, der gik nedad, mens hun proppede sig med hårdkogte æg. Det samme gjorde energien. Hurtigt blev Trine sløv og uoplagt.

– Jeg kunne sove hele tiden, for jeg fik så få kalorier, at det slet ikke var nok til at holde kroppen i gang. Men det fik mig ikke til at stoppe. Sådan var det bare. Jeg ville tabe mig, og så var 14 dage ikke særlig lang tid. Jeg kan huske, at jeg endda troppede op til en julefrokost med mine egne hårdkogte æg, siger hun og griner.

Siden kuren har Trine uddannet sig til diætist. Det har givet hende et andet syn på de ekstreme kure.

 – Nu ved jeg, at der ikke er nogen nem vej. Vil du tabe dig, skal du lave om på dine kostvaner, siger hun.

– Det er ikke noget problem at tabe sig hurtigt, det svære er at holde vægten bagefter. Når man sulter sig selv, taber man ikke kun fedt, men også muskelmasse. Når man så vender tilbage til de normale spisevaner, tager man hurtigt fedtet på igen, men ikke musklerne, og det er primært musklerne, der bestemmer, hvor høj ens forbrænding er. Jo lavere muskelmasse, desto lavere forbrænding, og jo lavere forbrændingen er, desto sværere er det at tabe sig – og ikke mindst holde vægten.

Se, hvordan det gik, da hotdog-kuren blev testet på næste side

HOTDOGKUREN: „Alt handlede om det næste måltid”

Annamette Fuhrmann, 34 år, freelancejournalist og radiovært på programmet „Fuhrmann for dig” på P3

For ti år siden brugte Annamette rigtig mange timer på at koge pølser. Rigtig mange pølser. Hun var nemlig på hotdogkuren. Kuren bestod af tre dage med hotdogs hver middag og hver aften samt æg og juice til morgenmad.

– Det var megafedt, for jeg kan rigtig godt lide hotdogs, og kuren lovede, at man ville tabe sig mellem tre og fem kilo på kun tre dage, husker Annamette.

– Jeg var meget opmærksom på, om jeg tabte mig i løbet af de tre dage, men det gjorde jeg ikke. Jeg tænkte vist ikke helt logisk, for hvornår er det lige, man har tabt sig af fedtede pølser, hvidt brød og ketchup med masser af sukker i?

Da pølserne var lagt i fryseren, fandt Annamette i stedet shakeren frem for at blande pulver til Cambridgekuren. En kur, hvor hvert måltid var lig med en vanilje-, jordbæreller chokoladeshake.

– Navnet Cambridge klingede lækkert af at være tynd, og det så så indbydende ud på pakken. Tænk at kunne leve af jordbærshakes. Det lød så fedt. Men var det eneste, jeg måtte spise i syv dage i træk, og det var ulideligt.

– Jeg får ikke et kick af at faste, og det, at man kun må indtage flydende føde, gør noget ved én inde i hovedet. Det er som om, man langsomt begår selvmord. Det er helt gak, fortæller hun.

Annamettes tanker begyndte at kredse om mad døgnet rundt.

– Alting kommer til at handle om det næste måltid, når man er på sådan en kur. Det er som om, at man er i en dvaletilstand, hvor det bare handler om at overleve. Det var virkelig selvpineri. Det var sindssygt svært at overholde kuren, men sidegevinsten var selvfølgelig, at jeg tabte mig, og det var gulerod nok til, at jeg kunne holde det ud, siger hun.

Men færre kilo var ikke den eneste sidegevinst. Annamette blev hurtigt træt og svimmel og havde hele tiden fornemmelsen af, at hun var ved at besvime.

– Shaken smagte så dårligt, at jeg fik kvalme af det, husker hun. Alligevel overvejede Annamette aldrig at droppe kuren.

– Jeg var fast besluttet på ikke at bryde den, at jeg blev så hjernevasket, at jeg spurgte min veninde, hvor mange kalorier der var i et stykke appelsin. Jeg var sikker på, at jeg ødelagde det hele, hvis jeg spiste den appelsin, griner Annamette.

I dag kan hun godt se, at hun faktisk slet ikke havde brug for at tabe de ekstra kilo.

– Det sjove er, at jeg ikke var tyk, men jeg ville bare være endnu tyndere, og den her kur ville gøre mig helt tynd og lækker. Men fordi det var væske, jeg tabte, tog jeg det hele på igen i løbet af et par måneder, siger Annamette, der siden har holdt sig langt fra lynkure.

– Da jeg drak min sidste shake, kunne jeg ikke have klaret ét minut mere. Det eneste, jeg tænkte på, var, at nu skulle jeg aldrig drikke shakes mere. Det var fint at prøve, men jeg vil aldrig gøre det igen. Jeg vil hellere cykle i otte timer for at kunne spise et stykke chokolade end helt at undvære. Det var hæsligt på alle måder.

„Don’t try this at home!” Det er kurene i denne historier, der er dumme – ikke kvinderne.