Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Privat, alamy

Sandie: ”Jeg droppede P-piller, og nu anbefaler jeg hormonspiral til alle mine veninder”

25-årige Sandie Gottlieb valgte at udskifte sine P-piller med hormonspiral. Præventionsmidlet er ikke længere kun forbeholdt kvinder, der har født, siger ekspert.

Da Sandie Gottlieb var 15 år opstod en situation, mange jævnaldrende piger sikkert kan nikke genkendende til. Hun fik sin første kæreste og skulle for første gang forholde sig til prævention. På det hidtil ukendte territorium lod hun sig lede af sin mor, der straks tog datteren med til lægen for at få udskrevet P-piller.

Ikke noget, Sandie dengang satte spørgsmålstegn ved, da mange af veninderne havde valgt samme løsning, og hendes egen tvillingsøster et år forinden var begyndt på P-piller. Det virkede på mange måder som et naturligt valg

- Jeg kan bare huske, at min mor tog mig med til lægen, som lyttede på mine lunger, men ikke målte mit blodtryk (en fast procedure for at afgøre, om en kvinde er egnet til P-piller, red.). Hvorfor ved jeg ikke. Og så fik jeg P-piller. Det var bare noget, man gjorde, og ikke noget, jeg selv tænkte videre over, siger Sandie Gottlieb til Eurowoman.dk.

LÆS OGSÅ: 11 ting, ingen fortæller dig, før du er blevet gravid

I dag er Sandie 25 år og sygeplejerske i København og kan se tilbage på syv år af sit liv, hvor hun dagligt har slugt den lille populære pille med hormonerne gestagen og østrogen for at undgå uønsket graviditet.

- Jeg vil ikke sige, at jeg har dårlig samvittighed overfor min krop. Men efter syv år på P-pillen følte jeg, at det var på tide at stoppe. Jeg havde fyldt min krop med hormoner uafbrudt uden grund, siger hun.

Tankerne omkring, hvad det betød, at hun dagligt tog sin P-pille, opstod allerede et par år efter, hun havde taget den første:

- Jeg begyndte at tænke mere over det, da jeg var på fodboldtur. En på holdet besvimede ud af det blå, og blev undersøgt. De mistænkte hendes P-piller for at være årsagen. Der begyndte jeg at undre mig. Det var første gang, jeg gjorde mig tanker om, at det måske kunne være noget skidt, siger Sandie, der i alle syv år tog tredjegenerationspillen Gestonette.

P-piller er præventionens sorte får
P-piller kategoriseres efter generationer. I dag anbefaler de danske læger typisk de ældste typer P-piller, fordi de giver den mindste risiko for at udvikle blodpropper i ben og lunger. En bivirkning, der er dobbelt så stor ved tredje og fjerde generations P-piller i forhold til anden generationspiller ifølge en undersøgelse fra 2011 foretaget af professor Øjvind Lidegaard ved Rigshospitalet.

Resultatet er siden blevet bekræftet af flere udenlandske studier, og de nyeste generationer af P-piller er siden opdagelsen blevet udskældt i medierne med rubrikker som: "Disse P-piller giver størst risiko for blodpropper".

Ifølge ledende overlæge og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, er risikoen for blodpropper størst inden for det første år.

- For de kvinder, som har taget deres P-piller i årevis og ikke har problemer med dem, er der ingen grund til at skifte. De hører ikke til dem, der får blodpropper, for så havde de fået dem. Det typiske er, at de kommer indenfor de første seks til tolv måneder. Man plejer at sige, "don't change a winning game". Hvis du har en metode og har det fuldstændig godt med den, så er der ingen grund til at skifte, siger hun.

LÆS OGSÅ: Rikke fik barn med sæddoner: "Alle der får børn er egoister"

Veninder og medier gør spiralen populær
Men alligevel tyder tal på, at flere og flere unge kvinder vælger et alternativ til P-pillen, når de skal finde en permanent præventionsløsning.

De seneste tal fra lægemiddelstatistikken ved Statens Serum Institut, Medstat.dk, viser, at antallet af 15 til 29-årige kvinder, der har købt hormonspiraler i Danmark, er steget med mere end det dobbelte på fem år til 5464 personer i 2013. Samtidig er antallet af kvinder i samme aldersgruppe, der har købt P-piller i samme periode, faldet med 1.556 til 250.984 personer i 2013.

Tallene for salget af de to præparater er svære at lave en direkte sammenligning af, da brugere af P-piller optræder i statistikken hvert år de køber, mens kvinder, der bruger hormonspiral, kun skal købe én gang hvert tredje eller femte år, og derfor ikke optræder i statistikken årligt.

Udover de to typer af hormonspiraler findes også kobberspiralen. Men fordi den virker kemisk og ikke indeholder et medicinsk stof fremgår salget ikke af officielle statistikker. Men ifølge forsker og overlæge Øjvind Lidegaard, der har sammenlignet tak fra danske apoteker har salget været uændret de seneste tre år og omtrent tre procent af danske kvinder har en kobberspiral.

Han mener, at den udvikling som tallene antyder kun lige er begyndt.

- Vi har set et lille fald i brugen af P-piller, og den, tror jeg, vil fortsætte. Kvinderne bliver i højere grad opmærksomme på risici ved den prævention, de vælger. Hvor blodproppen ved en P-pille kan være alvorlig, kan en eventuel infektion ved spiral lettere behandles, siger Øjvind Lidegaard.

LÆS OGSÅ: Endometriose: ”Jeg ville ønske, jeg havde fået en gynækologisk undersøgelse tidligere”


Udviklingen blandt de unge kvinder er også noget, de ser ude blandt de praktiserende læger, der er med til at rådgive kvinder, når de skal vælge en permanent præventionsform. Det fortæller praktiserende læge på Nørrebro i København, Louise Walter Meirup:

- Jeg har mærket en stigende interesse de seneste tre år, vil jeg tro, og det er sket efter, at der er blevet skrevet så meget om risikoen for blodpropper ved P-piller. Jeg lægger i gennemsnit spiral på to kvinder om ugen, der endnu ikke har født, siger hun.

Louise og hendes lægekolleger sidder i en position, hvor de er med til at vejlede de unge kvinder, når de har brug for prævention af mere permanent art, og hun lægger heller ikke selv skjul på, at der er en risiko forbundet med P-piller, når hun skal vejlede kvinderne:

- Det er min pligt som læge at oplyse om risici. Men der er også en del af de her kvinder der kommer, som selv har sat sig ind i tingene, og ikke synes kondomer er nok, men samtidig ikke vil tage P-piller, og så er hormonspiralen en rigtig god løsning, siger Louise Walter Meirup.

Charlotte Wilken-Jensen, der ud over titlen som overlæge på Hvidovre Hospital også arbejder på klinikken hos Sex og Samfund, hvor hun er med til at sætte spiraler op, peger udover de negative overskrifter med P-piller på en positiv omtale af hormonspiraler blandt kvinderne selv som en forklaring på den stigende popularitet.

- Det er det, vi hører hele tiden. Kvinderne kommer til os (læger, red.) og siger "jeg vil have spiral, fordi det har de andre". Sådan var det også engang med P-piller og hvilke mærker, de ville have, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Det skræmmer mig, at man kan gå rundt med en livstruende sygdom uden at vide det"

Ikke kun for kvinder, der har født
Den T-formede hormonspiral sættes op i kvindens livmoder af hendes egen læge eller en gynækolog, hvor den afhængig af type kan sidde i tre til fem år. I modsætning til P-pillerne indeholder hormonspiralerne kun ét hormon, som forhindrer graviditet.

Tidligere har spiralerne i praksis været forbeholdt kvinder, der har født, fordi deres livmoder har udvidet sig, og det derfor er lettere at sætte den op. Men det er nærmere vane end noget andet, der ligger til grund for den fordeling, mener Charlotte Wilken-Jensen:

- Det er bare et gammelt dogme, at nogle kun anbefaler spiraler til kvinder, der har født. Vi er konservative i den medicinske verden. Det varer længe, før vi lærer at lave andre anbefalinger, end dem vi gjorde en gang. Så ja, der er stadig mange, der mener, at spiraler er forbehold kvinder, der har født, men det er noget vrøvl. De virker fint for kvinder, der ikke har født, siger hun.

Ingen menstruation siden marts
Efter et mislykkedes forsøg med kobberspiral, der gav alt for mange gener, valgte Sandie Gottlieb at bruge kondomer som prævention. Men efter to år savnede hun en mere permanent løsning igen. Det skulle bare ikke være P-piller.

- Jeg havde været inde og læse om hormonspiralen, fordi jeg en enkelt gang var sammen med en fyr og blev nødt til at gå ned og købe en fortrydelsespille dagen efter, og det synes jeg ikke, jeg gad prøve igen. Jeg ville gerne have en permanent løsning til, hvis nu uheldet skulle være ude. Min læge fortalte om den nye minispiral, som hun var begyndt at anbefale til unge piger, og jeg havde jo prøvet at få sat en spiral op før, så jeg var ikke bange for den smerte.

I marts i år fik hun sat en minispiral op.

- Jeg fik en henvisning til en gynækolog, og der var ingen problemer. Altså, det gjorde vanvittigt ondt i ti sekunder eller sådan noget, men så var det helt fint efterfølgende, siger Sandie, der i dag er varm fortaler for metoden og fortæller om den til sine veninder, som især vil høre, om den kan mærkes under sex. "Det kan den altså ikke," lyder svaret.

Indtil videre har Sandies bedste veninde taget en snak med sin læge for at få spiral.

- Hun er også single, og ønsker ikke at tage alle de her P-piller, og er også stoppet flere gange, og har været bange for blodpropper. Og hun er blevet inspireret til, at hun også gerne vil have en spiral. Der er mange af mine veninder som ikke gør det, fordi de er bange for at det gør ondt, når de får den sat op, og det kan jeg jo ikke sige, at det ikke gør, men det går hurtigt over, siger Sandie Gottlieb, der i dag er glad for at hun har valgt hormonspiralen, og håber, flere veninder og kvinder vil gøre hende kunsten efter:

- Jeg håber, der er flere piger, der vil sætte sig mere ind i deres prævention, for der er nok mange, der bare tager sig til takke med P-pillerne. Det er bare blevet så normalt. Jeg tror slet ikke, at folk tænker over det, men du har jo et valg.

Tænker du selv på at skrifte prævention, så tal med din læge, der kan guide dig og foretage de undersøgelser, der er nødvendige, før du kan træffe et valg.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Derfor skal du holde dig langt væk fra denne type prævention

LÆS OGSÅ: Tjek disse 10 rigtigt gode grunde til, at du skal dyrke en masse sex

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på den skjulte sygdom, der rammer én ud af ti kvinder

De 3 typer spiraler


Generelt om spiraler

Spiralerne er T-formede og opsættes af egen læge eller en gynækolog.

Hormonspiraler
I dag findes der to forskellige typer hormonspiraler:
Mirena, og mini-hormonspiralen, Jaydess, der kom på markedet i februar 2014.
De varierer i størrelse, men har det til fælles, at de kun indeholder ét virksomt hormon, som skal forhindre graviditet; gestagen.
Hormonet i spiraler virker lokalt.
Mirena forhindrer graviditet op til fem år, minispiralen op til tre år.
De koster mellem 1100-1200 kroner og er receptpligtige.
Begge typer bruges også som behandling til kvinder, der oplever voldsomme menstruationsgener, da de kan nedsætte smerterne og blødningerne, der hos nogen helt ophører.
Begge giver 99 procent eller mere beskyttelse mod graviditet, ikke kønssygdomme.

Kobberspiraler
Kobberspiralen virker uden hormoner, men kemisk i livmoderen.
Ud over kondom er dette en af de eneste præventionsformer uden hormoner.
Den forhindrer graviditet i fem til otte år, og koster ca. 250 kroner og fås uden recept.
Kobberspiralen kan forværre menstruationsgener som blødninger og smerter.
Den giver 98 procent beskyttelse mod graviditet, ikke kønssygdomme.
Anbefales kvinder med ikke skiftende sexpartnere for at mindske risikoen for infektioner, som øges med en kobberspiral.

Kilder: Charlotte Wilken-Jensen og Sundhed.dk.
Se, hvad vi ellers skriver om: Prævention, Hormoner, P-piller og Interview