Rikkes mand kan ikke have samleje: ”Jeg savner det, der fik mig til at føle mig som kvinde”

Har han overhovedet lyst til mig? Skal jeg spørge, eller er jeg for anmassende? Træder jeg på hans mandighed, gør jeg ham ked af det?

Under dynen i dobbeltsengen ligger 53-årige Rikke Zaar en tidlig weekendmorgen og er i vildrede. Hun har lyst til sin varme mand, der slumrer ved siden af hende. Men lige nu – efter otte års velfungerende sex- og samliv – aner hun ikke, hvad hun skal stille op.

– Det var svært at ligge tæt og have lyst, når vejen til at finde ud af, om han også havde lyst, var lang, fortæller Rikke fra sit kolonihavehus i udkanten af Aalborg.

– Der kom ikke længere en fysisk reaktion hos ham, og det var svært bare at spørge. Jeg var bange for den afvisning, man mere risikerer, når man sætter ord på.

Efter at hendes mand for fire år siden blev opereret for prostatakræft, blev alt nemlig forandret for altid. Visse nerver blev skåret over, og han mistede evnen til at holde en rejsning, hvilket havde konsekvenser for parrets sexliv og for Rikkes opfattelse af sig selv. Det fortæller hun åbent om her, for både hun og hendes mand vil gerne bryde tabuet om sex, der ikke fungerer. Det skal være okay at tale om, mener de.

LÆS OGSÅ: 6 ting du måske ikke vidste om mandens seksualitet 

Overskårne nerver

Lige efter operationen var det først og fremmest sin mands overlevelse og restituering, Rikke bekymrede sig om. Sin far har hun måttet lægge i graven som følge af prostatakræft, så skrækken for at miste sad dybt i hende. Hun var sådan set bare glad for, at han var i live, som hun siger. Og dernæst flyttede hun fokus til hendes mands sexliv.

– I den første tid havde jeg ikke mange tanker om, hvad det kom til at betyde for mig. Det vigtigste var ham, for evnen til at have samleje er jo en vigtig del af det at være mand, konstaterer hun.

Men da hendes mand var kommet sig efter operationen, begyndte det at gå op for Rikke, hvilken indvirkning et par overskårne nervetråde havde på hendes eget liv og sexliv. For hvad betød det for hendes kvindelighed, at hendes mand ikke kunne have intimt samvær med hende?

Parret startede i et forløb på Sexologisk Klinik i Ålborg, hvor de skulle prøve forskellige medicinske hjælpemidler. Men intet af det virkede for Rikkes mand.

Sex blev bøvlet

Til sidst opgav Rikke og hendes mand jagten på den rejsning, der engang kom naturligt, og begyndte at eksperimentere selv.

– Vi fokuserede på alt det, der også gør sex dejligt. Vi har altid har været gode til at nusse og klumpe sammen i sofaen, siger Rikke og forklarer, at det har givet dem et større fokus på berøring og nydelse, og at især hendes mand oplever nye højder i denne form for nærmest tantrisk sex, der ikke har fokus på samleje og udløsning.

Og nu kunne alt ende godt. Rikke har fundet ud af, at hun stadig kan have sex med sin mand, bare på en anden måde end før.

Men alt er ikke godt for Rikke. For sex er blevet bøvlet. Og nogle dage orker hun næsten ikke. Før gjorde de det bare, når lysten kom over dem. Nu skal de stoppe op og tænke over, om der er tid, om de har kræfter, om det måske bare er fint nok at ligge på sofaen.

– Vi skal tage stilling hver gang, og det er en afbrydelse, forklarer Rikke. – Hver gang får jeg lidt ondt i maven, fordi jeg sådan håber, det lykkes. Det er ikke sjovt, hvis det, der startede med at være rart, ender som et nederlag.

LÆS OGSÅ: Kære kvinder: I skal sadle om, hvis I ønsker en mand, der viser sårbarhed og følelser

Vil tages

Derudover har en ny usikkerhed sneget sig ind. En usikkerhed, der får hende til at bremse det, hendes krop er i gang med. For når de traditionelle koder for, om der er grønt lys for en gang lagengymnastik, ikke længere kan bruges, aner hun ikke, hvad hun skal stille op.

– Jeg må konstatere, at jeg savner et godt, gammeldags samleje. Fordi det fik mig til at føle mig som en kvinde. Fordi det gjorde noget ved vores forhold. Og fordi det er en del af ”spillet”, at kvinden bliver taget, siger Rikke.

Hun havde aldrig forestillet sig, at samleje kunne blive et problem. Ofte diskuterer hun med sig selv, om det nu også er så nødvendigt. Alligevel kan hun ikke undgå at tænke ”skal det virkelig være slut, skal jeg leve uden den del?”

Det havde hun ikke kunnet, hvis hun var yngre. Men nu er der så meget andet, der er vigtigt. Og det bliver ikke det, der gør, at de går fra hinanden, understreger hun.

– Nej, det er nærmere, fordi han kan være så sindssygt irriterende, siger hun og ler en kærlig latter, men bliver hurtig alvorlig igen.

For noget andet trykker også. Rikke føler nemlig ikke, hun kan tale med nogen om sit amputerede sexliv.

– Hvis jeg siger noget, svarer folk højst med et ”det må også være svært for ham”. For alle ved, hvad det gør ved en mand ikke at kunne tage sin kvinde. Men ingen har budt ind med råd eller tilsvarende historier, siger hun og fortæller, at enkelte veninder har sagt, at hvis det var dem, var de smuttet.

Selv mellem de to ægtefæller har snakken været træg. Det er ikke nemt at tale om noget, hvor så meget er på spil.

LÆS OGSÅ: Den store penis-prøve: Hvor meget ved du om mandens bedste ven?

BEHOV RÅBER OP

I dag går Rikke og hendes mand i parterapi. Terapien sætter spot på de hængsler i deres forhold, som trænger til blive justeret, og de bliver stille og roligt bedre til at tale om det svære. Rikkes mand er blevet opmærksom på, at de begge skal hvile i deres nye fælles seksualitet, og Rikke er blevet bevidst om, at det ikke dur at sætte sig selv på stand by. Hun har behov, som hun er nødt til at lytte til.

– I starten var det jo okay. Når der sker sådan noget, flytter man fokus fra sig selv. Men jeg blev dårlig til at være i min krop og til at bede om noget i sengen, for jeg ville ikke slå til hans maskulinitet – den havde lidt nok, siger hun.

– Men mine behov råber op, så dem lytter jeg til nu. Nu skal vi have fokus på vores fælles seksualitet.